Sygeplejersken
Tjener til både bil og bolig
Rejselyst. De rumænske sygeplejersker glæder sig til, at landet kommer ind i EU. Så vil mange søge arbejde i et andet EU-land, hvor det først og fremmest er lønnen, der trækker. I Rumænien er det næsten håbløst at etablere sig for en sygeplejerskeløn.
Sygeplejersken 2005 nr. 2, s. 20
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Et af Andra Demeters helt store ønsker er at kunne flytte hjemmefra, når hun er færdig med sit sygeplejestudium. Det er et ønske, hun deler med tusinder af andre unge rumænere, der bor hjemme hos mor og far, selv om de bliver færdige med deres uddannelse. Men de lave rumænske lønninger er skyld i, at rumænerne må blive boende derhjemme. For Andra Demeters vedkommende kan hun se frem til en sygeplejerskeløn, der p.t. ligger på omkring 1.000 kr. om måneden. Det er ikke meget - heller ikke i Rumænien, hvor huslejen for en lille lejlighed ifølge Andra Demeter ligger på omkring 700 kr. om måneden.
Løsningen for hende bliver højst sandsynligt et job i et andet EU-land, når Rumænien kommer ind i EU i 2007.
”Jeg vil helt bevidst gå efter pengene, så jeg kan få råd til egen bolig og få et liv for mig selv,” siger hun.
Men hun har ikke lyst til at slå sig ned i et andet land permanent.
”Jeg er rumæner. Jeg vil gerne tilbage. Det er svært at skifte mentalitet,” siger hun.
Andra Demeter er en af de unge, som er gået i gang med den nye bachelor-uddannelse i sygepleje, som hun tager ved Universitetscentret for Sygeplejeudvikling (CUDANR) i regionsbyen Sibiu i Transsylvanien. Den vil blive en god adgangsbillet til EU, mener hun. Som forberedelse har hun taget tysk som en af tilvalgsmulighederne under den nye studieordning.
Oversygeplejerske Andrena Vlâdoiu på hjerteafdelingen på regionssygehuset i Sibiu er økonomisk ikke meget bedre stillet end Andra Demeter. Hun får som leder et løntillæg på godt 500 kr. om måneden ud over de 1.000 kr. i grundløn.
”Det kan man næsten ikke leve af her,” siger hun og trækker på skuldrene. Hun er 35 år, gift og har en datter på 11 år. Som leder oplever hun en stor udskiftning af personale:
”Kollegerne rejser hele tiden, og det betyder, at vi har en konstant oplæring af de nye på vores afdeling.”
Det er især Italien, Tyskland og Svejts, der lokker de rumænske sygeplejersker med gode lønninger i forhold til de rumænske, og hvor rumænerne har sproglige traditioner for at kunne klare sig.
Her arbejder de en fire-fem år og vender så hjem og kan købe både bil og bolig.