Det gode kommer frem i én

Sygeplejerske Carol Coenca er taget på arbejde på en af sine fridage for at tegne med patienterne på medicinsk afdeling. I opholdsstuen er Ole Westerlund (t.v.) og Jens Køppen (t.h.) i gang. Foto: Anne-Li Engström.

Det er en varm sensommersøndag, men indenfor er der mørkt på den skyggefulde gang på Medicinsk afdeling F-825 på Gentofte Sygehus. Patienterne er for dårlige til at være oppe, og de ligger i sengene på tresengsstuerne. Enkelte har dog taget imod et særligt tilbud fra sygeplejerske og kunstterapeut Carol Coenca. Hun er taget på arbejde på en af sine fridage for at demonstrere for Sygeplejersken, hvad det betyder for medicinske patienter at beskæftige sig med kunst og kreativitet.

I afdelingens opholdsstue sidder to mænd ved et bord. Der er sat farveblyanter, vandfarve og pensler frem. Jens Køppen, som har været indlagt i over to måneder, er i gang med at tegne en gås med grå vandfarve. "Det er lidt svært, når man ikke har en gås foran sig," siger han.

"Den er gråsprængt med blå vinger," mener Ole Westerlund, som sidder med en håndfuld farveblyanter i den ene hånd i gang med at tegne et gult hus med rødt tag. Ole Westerlund har været indlagt en uges tid efter en hofteoperation. For et halvt år siden blev han opereret for et brækket kraveben, og han mangler kræfter i fingrene. Derfor er det god træning at tegne, mener han. Han har ikke tegnet i over 10 år, men fra sit tidligere erhverv som civilingeniør er han vant til at have en blyant i hænderne. Jens Køppen er maler af profession og har altid kunnet lide at tegne som adspredelse.

På spørgsmålet om, hvad de får ud af at tegne, er de enige om, at det gode kommer frem i én. Carol Coenca spørger, om det giver ro at tegne: "For halvanden måned siden tegnede jeg en fisk. Jeg er glad for at fiske, det giver ro i sindet. Lige nu ville det give mig ro, hvis jeg kunne ryge en cigaret, måske skulle jeg tegne en cigaret," siger Jens Køppen og smiler.

"Ja, tegn en struds med en stor cigar i munden," siger Ole Westerlund, og de griner. Jens Køppen, som ikke har nogen diagnose, er svag og afkræftet. Han har smerter fra et stort decubitus på den ene side. Han maler sin gås med vandfarve, og Carol Coenca hjælper ham med at blande den rigtige grå. Det er hende, der har fået afdelingen til at bevilge vandfarve, blyanter, kridt og pensler.

Hun taler med Jens Køppen om, hvad gåsen symboliserer. "En julegås," siger han. "Det smager skidegodt," skyder Ole Westerlund ind.

Carol Coenca fortæller, at fugle er symbol på frihed. Jens Køppen siger, at det faktisk også var, hvad han tænkte på. 

"Hvad vil du have frihed til, hvor vil du tage hen?" spørger hun. Jens Køppen gør en lille opgivende bevægelse. Han sidder i kørestol og har ikke engang kræfter til at rejse sig.

Ole Westerlund er færdig med sit gule hus med rødt tag. "Hvem bor i det hus," spørger Carol Coenca. "Det er nok en eneboer, ellers ville han ikke bo i sådan et grimt hus," siger Ole Westerlund med et skævt smil.

Side 27 

Men lidt efter fortæller han, at det faktisk ligner det hus i Silkeborg, han boede i, da børnene var små. Carol Coenca spørger, om det var en god tid. "Det var det," siger Ole Westerlund. 

"Hvad vil du kalde din tegning," spørger Carol Coenca. "Ønskehuset" siger han. "Det var det første, der faldt mig ind."

Snakken mellem sygeplejersken og de to patienter er mest hyggelig og munter, men alvorlige emner bliver også strejfet. Ifølge Carol Coenca er formålet med at sætte patienterne i gang med at tegne at dreje deres verden over på noget, der ikke handler om sygdom. Hendes formål er ikke at udføre terapi eller nødvendigvis sætte tanker i gang hos patienterne. Men hvis patienterne får lyst til at tale om et eller andet emne, er hun parat til at lytte og støtte.

Gode minder

Carol Coenca beder de to mænd om at lave en lille tekst til deres tegning. Imens går hun ind på stuen til Egon Vilsmark på 86 år, som blev meget glad, da hun spurgte, om han havde lyst til at tegne. Som barn tegnede han mange skibe, men han har ikke tegnet et eneste siden begyndelsen af 1930'erne.

"Det er en tomastet skonnert, som vel er omkring 100 år gammel," siger han stolt og remser navnene op på alle syv sejl. Tegningen er tapet fast til en hvid plasticbakke. Egon Vilsmark har knoglekræft og er sengeliggende. Han er i godt humør og roser Carol Coenca:

"Hvor er det et godt initiativ, hvordan har du dog fundet på det?" spørger han. Han mener, at det at tegne får én til at tænke på andet end sygdom. "Jeg livede helt op, jeg lå ellers her og kedede mig," siger han.

"Hvor er dit skib på vej hen," spørger Carol Coenca. "Ikke noget bestemt sted," siger Egon Vilsmark og fortæller, at han som barn sendte tegninger af skibe til sin far, som sejlede for et dansk rederi. I sommerferierne var Egon Vilsmark selv med på ture til Nordeuropa.

"Savner du den tid?" spørger Carol Coenca. "Det er gode minder, men nej, jeg savner det ikke, for tiden skal leves," siger Egon Vilsmark, som håber at leve længe nok til at møde sit andet oldebarn. Måske skal et af oldebørnene have tegningen.

På Carol Coencas opfordring døber Egon Vilsmark skibet "Tovelil." Hun roser ham for tegningen af skibet.

"Det er vigtigt at udtrykke respekt for, at patienten har vist mig den tillid at tegne sin lille skat, noget, som han har gemt i sit hjerte i så mange år," forklarer hun, da hun er gået ud af stuen.

Undgå apati

Carol Coenca er uddannet i Danmark og taler med kraftig fransk accent. Hun er både uddannet keramiker og kunstterapeut, og i 2003 blev hun også sygeplejerske. Hun brænder så stærkt for at indføre kreative tilbud til patienterne, at hun af og til bruger sin fritid til at sætte aktiviteter i gang for at overbevise afdelingen om, hvad det betyder for patienterne.

"Det findes på onkologiske afdelinger, børneafdelinger og i psykiatrien, men hvorfor ikke bruge det på almindelige medicinske og kirurgiske afdelinger? I udlandet er det anerkendt, at det har en positiv virkning på patienternes fysiske og mentale helbred, når de beskæftiger sig med kreative processer. Uanset om det er musik, tegning eller at skrive digte," siger hun.

Carol Coenca henviser til forskning, der viser, at kreative beskæftigelser får hjernebølgerne til at gå i alfa-svingninger, ligesom når man sover eller mediterer. Desuden stimulerer kreativiteten også hjernens dannelse af opiater og serotonin, som er med til at styrke immunforsvaret.

"Det kan være deprimerende at blive indlagt på sygehuset, hvor alt er hvidt, gammelt og slidt. Patienterne kan se tv og høre radio, men dem, som er indlagt i længere tid, kommer hurtigt til at kede sig, og nogle bliver nærmest apatiske. At sørge for, at patienterne får tankerne lidt væk fra sygdommen, kan være med til at forhindre, at de bliver apatiske," mener Carol Coenca.