Mød patienten gennem fantasien

Foto: Anne-Li Engström

Allerede for to tusinde år siden udtalte Hippokrates, den græske læge fra antikken, sig om æstetikkens og naturens helende betydning. Der findes i dag en omfattende og veldokumenteret litteratur om de æstetiske, kunstneriske, skabende og kreative menneskelige potentialer.

I udlandet er et nyt fagsprog dukket op: Bedside drawing, Medical Art Therapy, Arts in Healthcare, Hospital Art Programs, Art Scientist og Art Therapy Clinician, for blot at nævne nogle. For at støtte en patient igennem en indlæggelse benyttes kunstnerisk omsorg mere og mere.

I Danmark er kunstterapi stadig ikke anerkendt. Det eksisterer simpelthen ikke i det etablerede sygehusvæsen, bortset fra få eksempler på onkologiske, pædiatriske og psykiatriske afdelinger.

Udviklingen inden for kunstnerisk omsorg har i de sidste 20 år været på fremmarch f.eks. i USA og Storbritannien. Det viser undersøgelser, litteratur, praktiske erfaringer og ikke mindst en stor samling af cases og vidnesbyrd fra mange patienter og pårørende rundt om i verden.

De alternative metoder bliver betragtet som seriøse behandlingstilbud for mange typer patienter i alle aldre. En patient er ikke bare en patient, men et menneske (1). Et menneske, som forstår og reflekterer ved hjælp af sensoriske, emotionelle, mentale og intuitive ressourcer.

Grundlæggeren af International Arts-Medicine Association, den amerikanske læge Richard A. Lippin, skriver, at disse kreative, kunstterapeutiske værktøjer er ved at blive integrerede i alle moderne afdelinger. Det er i tråd med det stigende behov for holistisk behandling (2,3,4).

Behov for æstetik

Kunstterapi og Medical Art therapy har primært til formål at hjælpe patienten til at løse problemer og styrke patientens muligheder for at benytte egne ressourcer. Det er en udfordring at give noget indre en konkret form. Kunstterapi appellerer til aktiv og dynamisk deltagelse med hjælp fra alle sanserne. En dialog mellem en indre og ydre verden.  

Den terapeutiske proces starter allerede, når patienten griber farver og papir. Kunst udtrykker kunstnerens forhold til sig selv og omverdenen. Kunst er erkendelse. Ethvert billede eller andet værk er et resultat af en enkeltpersons udtryk (5). Ifølge den fænomenologiske tilgang og dens menneskesyn er mennesket i centrum via sine sanser og erfaringer. Et menneske er et subjekt, frit og autonomt, og ikke et objekt eller "sygdommen." Når vi oplever et stort kunstværk og trækkes ind i dets verden, kalder filosoffen og hermeneutikeren Hans-Georg Gadamer det "at komme hjem" (6).

Kunst er et vidnesbyrd for menneskehedens udvikling, både i et bevidsthedsperspektiv og i et historisk perspektiv. Vi skaber kunst, fordi vi søger mening i vores liv.

Skønhed er noget, der forandrer sig med enhver kultur. Vi søger inspiration, bekræftelse, genkendelse, traditioner, fantasi og visioner i vores kunst. En person vil uvilkårligt blive påvirket af miljøet eller af den kunst, der er omkring ham.

Psykologen Abraham H. Maslow skriver ligefrem om "de æstetiske behov," som han mener skyldes en fundamental og universel impuls. Han er overbevist om, at for nogle individer er behovet så omfattende, at de bliver syge ved hæslighed og bliver helbredt af smukke omgivelser (7).

For amerikanerne Lowenfeld og Brittain, som har beskæftiget sig med den kreative og æstetiske udvikling hos et menneske, er æstetisk bevidsthed en del af et menneskes totale vækstmønster. Æstetisk vækst stræber efter at opretholde en ligevægt mellem tanker, følelser, og kroppen og desuden i vores relationer med omverdenen (8).

Underbevidsthedens sprog

De fleste mennesker danner deres indre perceptioner, tanker, drømme, hukommelse, oplevelser og forestillinger i billedlige gengivelser. Sigmund Freud bemærkede, at disse menneskelige fænomener hovedsageligt var udtrykt visuelt og tilhørte underbevidsthedens symbolske sprog. Et sprog, som stimulerer sanserne, refleksion og spejling. Et alternativt og anderledes sprog end det verbale sprog.

På det fysiologiske niveau forøger kreative beskæftigelser hjernens funktion og struktur. Hjernescanninger viser, at blodets cirkulation forbedres ved rekreerende og hyggelige aktiviteter, og at alfa-bølgerne,

som er typiske hjernemønstre ved beroligende adfærd, øges. Serotonin, signalstoffet, der er kendt for sin indvirkning på depression, stimuleres også. Det er ligeledes påvist, at kreative beskæftigelser påvirker blodtrykket, respirationen, hjerterytmen, immunforsvaret og symptomer på stress positivt (9).  

Det er efterhånden velkendt, at for højt blodtryk og stress bidrager til udvikling af f.eks. hjerte-kar-sygdomme. I en afslappet situation øges hjernens produktion af endorfiner, de naturlige opiater, og derved kan smerterne bedre håndteres. Den finmotoriske sans bliver stimuleret, og samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel bliver tilskyndet. Det er bemærkelsesværdigt at notere, at hjernens visuelle funktion næsten omfatter halvdelen af vores cerebrale cortex.

Neurologen Restak har påvist, at der findes flere hjerneneuroner specialiseret til synet end til andre af vores sanser. Jeg forstår det sådan, at visuelle aktiviteter har en stor betydning for vores krop og for vores opfattelse af den verden, vi lever i.

Kreativitet i sygeplejen

Sygeplejeteoretikeren Virginia Henderson har defineret 14 basale behov, som den grundlæggende sygepleje består af, og som er implementerede i den danske sygeplejepraksis (10). Det handler bl.a. om at give udtryk for følelser, behov og angst. At dyrke sin religion. At arbejde med noget, der kan give og skabe glæde. At deltage i leg og underholdning af forskellig art og at tilegne sig viden.

Disse basale behov er oversete i den daglige praksis, dels pga. manglende overskud og redskaber på afdelingerne, dels pga. patientens akutte fysiologiske behov og de grundlæggende sygeplejemål, som de medfører. Måske bliver de nedprioriteret, fordi de ikke bliver anset for seriøse, fundamentale sygeplejehandlinger. Eller fordi man i Danmark mangler viden og er fastlåst i traditionel tænkning.

Jeg undrer mig over, hvor ofte en sygeplejerske kommer til kort, når en patient f.eks. giver udtryk for at kede sig, har svært ved at klare det sterile sygehusmiljø, en langvarig indlæggelse eller angsten over en undersøgelse. Jeg har ofte spekuleret på, om der i den situation kunne gøres en større indsats for at bruge kreative eller kunstneriske midler.

Udenlandske erfaringer

• En patient kan have vanskeligheder ved at kommunikere sine behov og følelser verbalt, f.eks. pga. ensomhed, dårligt kendskab til dansk eller pga. eksistentielle problemer.
• Mange steder i udlandet arbejder man på sygehusene på at implementere kunstneriske aktiviteter. De arbejder med følgende områder:
• Pædagogisk, hvor det handler om at lære nye redskaber, metoder, adfærd og om at møde egne kunstneriske potentialer, mærke sine sanser. 
• Psykoterapeutisk, hvor det handler om at bearbejde og udtrykke følelser, tanker, visioner og møde virkeligheden. Støtte patientens mod, håb, forståelse, accept og fred. Øge selverkendelsen. Patienten kan ved at fordybe sig i sig selv finde ny orientering i en krisesituation, ny forståelse af sin nuværende situation og en mening i kaos, dvs. kan mestre en krise.
• Fysiologisk, hvor det handler om at praktisere kunst og kreativitet som et beroligende, afstressende hjælpemiddel og en hjælp til at lindre smerter.
• At stimulere en sindstilstand, hvor det handler om at støtte, mobilisere og bidrage til leg, latter eller velvære. Patienten er ikke en tilskuer på en tilfældig afdeling, men bliver opfordret, støttet og anerkendt som en central faktor for udviklingen af menneskelige relationer, miljø og stemning. Patienten modtager og giver.
• Kommunikativt, hvor det drejer sig om at bruge kunst og kreativitet som et vidnesbyrd til patientens forståelse, oplevelse af sygdom eller behandling. Støtte den verbale kommunikation i kliniske, private og sociale sammenhænge, både i grupper og individuelt. Udvikle den kontinuerlige kommunikation og forståelse mellem sygehuset, patienterne, pårørende og den ydre verden. Bryde forskellige barrierer mellem sygehusenes og samfundets kultur. F.eks. med inddragelse af kunstnere: malere, skuespillere, digtere, musikere og diverse frivillige.
• At skabe en fri zone, hvor patienter og pårørende kan få plads til en form for retræte fra sygdom, sygehusets miljø og rutine. Erfaringerne viser, at patienterne og pårørende får fornemmelsen af autonomi og kontrol over deres situation ved at præge sygdommens forløb og dermed bidrage væsentligt til afdelingens miljø. Deres værker bliver også visuelle vidnesbyrd for de kommende patienter.

Dr. E. Kübler-Ross, som har anvendt tegninger med nogle af sine patienter og deres pårørende, støtter disse kreative metoder, som hun mener er vigtige (11). Udfoldelse af kreativitet kan bidrage til at udtrykke en patients spirituelle integritet og behov (12). Det betyder, at sygeplejersken bliver en facilitator i processen (13).

Den amerikanske kunstterapeut, kliniske vejleder, forfatter og direktør for The Institute for the Arts and Health in Salt Lake City, Cathy Malchiodi, skriver, at den medicinske verden er ved at gennemgå et paradigmeskift, som er smertefuldt, men nødvendigt. Hun mener ligefrem, at det modsvarer en ny renæssance (4).

Nogle sygehuse søger efter en harmonisering og bedre integration af alle de menneskelige aspekter i deres behandlingstilbud. De er lydhøre over for det moderne menneskes behov og forventning om holistisk behandling og et bedre sygehusmiljø. I dag handler det i højere grad om at udvikle den gode kommunikation og tid og rum for alle menneskelige aspekter i en sygehusverden, som af forskellige grunde har fokuseret på rationalitet, effektivitet og symptombehandling. Et nyt og seriøst syn på anderledes helbredende metoder er ved at blive implementeret. 

Reducerer stress
The Alberta Association of registered Nurses i USA har erfaret, at plejepersonalet får en sidegevinst ved fornøjelsen af den hyggelige stemning, som kunst og kreativitet giver. Den virker som en stressreducerende faktor, og det bidrager til fremhævelsen af lyst og glæde ved arbejdet.

Kreative udfoldelser bidrager til en vurdering og et skøn over patientens velvære, psykisk og fysisk. Desuden kan de fleste visuelle kunstneriske produkter arkiveres, kopieres eller fotograferes. Det betyder, at de let kan anvendes som en slags vejledning til sygeplejersken omkring patientens sygdomsopfattelse, proces og nuværende ledige psykiske råstyrke samt fysiologiske vitalitet. I farverne, stregerne, temaet, størrelsen, engagementet, fortællingen, associationerne, inspirationen og fantasien forelig-
ger patientens ønsker, personlighed og skjulte potentialer (2,3,4,14,15). Både kirurgen B. Siegel og videnskabsforskeren Jeanne Achterburg kom efter mange års forskning til den konklusion, at billedlige udtryk kan indikere, om patientens helbred er på vej til bedring eller forværring (16,17,18).

Holistisk brobygger

At inddrage kreativitet og kunst i sygeplejen vil bryde nogle faste sygeplejetilgange og tankemåder. Jeg mener, at en sygeplejerske skal kunne specialisere sig i den form for omsorgsudøvelse. At støtte en patient kreativt kræver ikke nødvendigvis, at man er uddannet kunstner. Derimod vil det nødvendiggøre specialiseret teoretisk viden. Det er ikke den kunstneriske kvalitet, der betyder noget, men formålet. Det er heller ikke nødvendigt med et værksted på afdelingen. En sengeliggende patient kan nemt være kreativ. Det kræver blot et lille tegnebræt, sakse, lim, nogle gamle blade, farver og papir. Det handler alene om at begynde et sted. Men problemet er, at tiden til sådanne aktiviteter knap nok findes blandt de massevis af daglige gøremål. Der ligger en udfordring her. I længden vil det kræve nye studier og ny arbejdsplanlægning. Derfor er det vigtigt at påpege meningen med kunst og kreativitet. Mange vil måske umiddelbart synes, at det er spild af personaleressourcer. En indlæggelse koster samfundet dyrt, men måske vil kreative beskæftigelser forkorte indlæggelsestiden, idet patientens sundhed stimuleres ved at beskæftige sig aktivt med egenomsorg (19). Det er vigtigt at erkende og forstå, at kunstneriske aktiviteter er holistiske brobyggere mellem alle de menneskelige elementer: de mentale, de følelsesmæssige, og de fysiologiske.

At tænke kreativt og fantasifuldt er ikke i sig selv en garanti for, at sygeplejersken vil kunne hjælpe andre. Her melder sig både etik og moral og sygeplejerskens egne personlige begrænsninger. Selvfølgelig vil alle patienter ikke synes, at kreative beskæftigelser er morsomme, spændende, og at de giver adspredelser. Kreativitet appellerer, trods sit universelle budskab, naturligvis ikke til alle mennesker. Jeg mener dog, at kunst og kreativitet med fordel kan placeres i sygehusmiljøer i Danmark ligesom i udlandet. I Danmark er problemet, at mange nye metoder ikke engang er nævnt i den almindelige sygeplejelitteratur, bortset fra dem vedrørende smertelindring og visualisering. Kunst og kreativitet kan bidrage til at øge det menneskelige samvær og befordre dialog mellem behandlere og patienter.

Carol Elisa Coenca er sygeplejerske på Medicinsk afdeling på KAS Gentofte. Hun er desuden uddannet keramiker og kunst- og psykoterapeut.

Litteratur

1. Travelbee J. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København: Munksgaard; 2002. 
2. Malchiodi CA. The art therapy sourcebook. Los Angeles: Lowell House;1998.
3. Ganim B. Art and healing - Using expressive art to heal your body, mind and spirit. New York: Three Rivers Press; 1999.
4. Malchiodi CA. Medical Art Therapy with adults. London: Jessica Kingsley Publishers Ltd; 1999.
5. Larsen TK. Bag om Kunstværket - Om at skabe og opleve kunst. København: Samleren; 1997.
6. Høgh-Olesen H. At åbne kunstens videns-skab. Om det kunstneriske livsudtryk som objekt for det psykologiske vidensprojekt. Aarhus Universitet: Bulletin for Antropologisk Psykologi 1998 (3): s.6-68
7. Maslow H. Abraham. På vej mod en eksistenspsykologi. København: Nyt Nordisk Forlag; 1970.
8. Lowenfeld V. Brittain WL. Kreativitet og vækst. København: Gjellerup og Gad; 1993. 
9. Kaplan FF. Art, Science and Art Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers; 2000. 
10. Henderson V. ICN Sygeplejens grundlæggende principper. København: Dansk Sygeplejeråd; 1999.
11. Furth GM.The secret world of drawings - a Jungian approach to healing through art. Toronto: University of Toronto Press Incorporated; 2002.
12. Allen PB. Art is a way of knowing, a guide to self-knowledge and spiritual fulfilment through creativity: Boston and London: Shambala; 1995.
13. Rockwood Lane MT, Graham-Pole J. Development of an art program on a bone marrow transplant unit. Cancer Nurs 1994; (17-3):185-92 
14. Siegel BS. Kærlighed, Medicin og Mirakler - en kirurgs erfaringer. København: Munksgaard; 1989.
15. Siegel BS. Kærlighed og heling, en udforskning af livsglæden København: Munksgaard; 1990.
16. Betensky MG. What do you see? Phenomenology of Therapeutic Art Expression. London: Jessica Kingsley Publishers; 1995. 
17. Maclagan D. Psychological Aesthetics, Painting, Feeling and making sense. London: Jessica Kingsley Publishers; 2001. 
18. Chopra D. Livets videnskab ved lægevidenskabens grænser. København: Gyldendal; 2001.
19. Kaye C, Blee T. The Arts in Health Care, a palette of possibilities, London: Jessica Kingsley Publishers; 1997.