Overgreb mod sygeplejersker - et personligt problem

Foto Søren Svendsen

Susan Løvgreen besvarer en klokke på mave-tarm-kirurgisk afdeling. Patienten, som er ung og mobil, beder om et glas vand til sin elskerinde, som han umiddelbart inden har været i seng med. Det lægger han ikke skjul på. Susan Løvgreen giver patienten besked på, at han udmærket er i stand til at hente vand selv, og hun får hurtigt lukket døren igen. Efterfølgende passer patienten hende op flere gange og spørger, om hun er sur på ham.

For Susan Løvgreen, der dengang var 1.-års-sygeplejestuderende og i praktik på afdelingen, bliver episoden endnu mere uudholdelig ved tanken om, at patienten også har en hustru og to børn. Det værste er dog, at hun oplever, at hendes vejleder griner ad det og fortæller det videre til de andre i personalegruppen. Hun føler sig latterliggjort.

Susan Løvgreens historie er blot ét eksempel på seksuel chikane, som kommer frem i en ny spørgeskemaundersøgelse, som Sygeplejersken har foretaget. I alt 988 sygeplejersker deltog i undersøgelsen (se faktaboks side 12).

Den viser, at 13 pct. af de adspurgte sygeplejersker, omkring hver ottende, på et tidspunkt i deres karriere har været udsat for en eller flere krænkelser af seksuel karakter, hvor de har følt, at deres grænser blev overskredet. Flertallet har været udsat for det flere gange. Tre pct. siger, at det er sket mere end seks gange. Kun en tredjedel af de krænkede sygeplejersker har sagt fra over for den krænkende part enten i situationen eller senere. Forklaringerne er bl.a., at man har været i tvivl, om der var tale om et overgreb. At kontakten med krænkeren var kortvarig, at krænkeren var en patient, og at forholdet dermed var ulige.

På spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen har meldt klart ud, at man ikke accepterer sexchikane, svarer flertallet af de adspurgte sygeplejersker (56 pct.) "nej."

De krænkelser, som sygeplejerskerne i undersøgelsen nævner, handler om alt fra utidige og uønskede kommentarer om udseendet til at blive kaldt "skat" eller blive overfuset med sjofle bemærkninger og blive taget på. De krænkede sygeplejersker vælger typisk at hente støtte fra kollegerne. Kun få har fået hjælp af deres arbejdsgiver, og lige så få havde forventet at få hjælp. Forklaringen på det kan være, at sygeplejerskerne slet ikke har bedt arbejdsgiveren om hjælp.

Det er patienter, der står bag halvdelen af krænkelserne. Resten handler om lederen, kollegaer eller andre, f.eks. pårørende eller portører.

Søde piger

Flere sygeplejersker giver i undersøgelsen udtryk for, at de mener, sygeplejerskers image som søde og rummelige gør dem til mere oplagte ofre for uønsket seksuel opmærksomhed end andre faggrupper. En sygeplejerske fortæller f.eks., at en patient ringede på klokken, fordi han gerne ville have hende ind på stuen, så hun kunne blive vist frem for patientens far.

Karen Sjørup, lektor på Center for ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, mener, at sygeplejersker ligger under for et image, der er skabt gennem vittighedstegninger og film. Et eksempel kunne være sygeplejersken Miss Hotlips fra militærhospitalet i tv-serien MASH.

"Jeg vil tro, at nogle gange bruger sygeplejersker flirten på en positiv måde til at få lidt mere liv i patienten, end der ellers er. Den negative side er, at man render rundt med et image, som ikke fremmer respekten for én som fagperson og professionel person," siger hun.

Hun foreslår, at man på arbejdspladserne laver et etisk kodeks for, hvad man skal finde sig i, og hvordan man undgår det, man ikke vil finde sig i.

"Hvis man bliver udsat for noget, og man ikke rigtig ved, om det er én selv, der er for sart, så bør man have et beredskab, så man kan henvende sig til en person, man har tillid til. Det er vigtigt at have en fælles forståelse for, hvor langt man må gå og nogle lempelige måder at få afpareret på. Man kan jo ikke bare smide patienter ud. Derfor er det vigtigt, at man har et beredskab, der er præventivt," siger Karen Sjørup.

Ledelsens ansvar

Annie Høgh, forsker og cand.psych. på Arbejdsmiljøinstituttet, mener, at en vag

Side 14 

holdning hos ledelsen har stor betydning for, om den enkelte er i stand til at sige fra over for seksuel chikane.

"Hvis man ikke ved, hvor man har sin ledelse, så står man jo lidt i et dødvande. Hvor skal man henvende sig, og hvad skal man gøre ved det? Hvis det bliver gjort til ens eget private problem, kan det være med til at øge stressreaktionerne og gøre det endnu værre," siger Annie Høgh.

Hun anbefaler, at ledelsen sørger for, at der bliver udarbejdet en politik for, hvordan man omgås hinanden. Det gælder især kolleger.

"Hvis man vil have nogle retningslinjer for, hvad man helt præcis skal gøre, hvis man bliver krænket af en kollega eller en patient, kan man etablere et klagesystem, så man kan indberette det, hver gang man bliver udsat for en ubehagelig episode. Det er anbefalet i den internationale litteratur, og det kan sagtens overføres til Danmark," siger Annie Høgh.

Sikkerhedsleder i Psykiatrien i Nordjyllands Amt, Preben Vesti Nielsen, mener ligeledes, at det altid er lederen, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Der er en nøje sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og antallet af grænseoverskridende hændelser, siger han.

"Hvis det psykiske arbejdsmiljø er dårligt, sker der mere vold, mere sexchikane og mere af alting. Det er et stort problem, hvis der ikke er en politik for arbejdsmiljøet, der også omfatter risikoen for at blive udsat for vold, herunder mobning og seksuel chikane. Forebyggelse starter hos og ved ledelsen, de skal gå forrest og vise respekt for, at personalet kan komme i pressede situationer," siger Preben Vesti Nielsen.

Politik på arbejdspladsen

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at seksuel chikane er et anliggende, der skal løses på den enkelte arbejdsplads.

"Det forudsætter selvfølgelig, at der bliver talt om det, og derfor er det et stort problem, at så mange sygeplejersker i undersøgelsen svarer, at ledelsen ikke melder ud, at seksuel chikane er uacceptabelt. Man er nødt til at have en politik for det på arbejdspladsen, og det behøver ikke at tage lang tid at indarbejde," siger hun.

Hun mener, at nye medarbejdere skal præsenteres for ledelsens holdning til vold og sexchikane på arbejdspladsen som en del af deres introduktion. Her skal de have at vide, hvor de kan henvende sig, hvis de er ude for en problematisk situation. Derudover skal ledelse og personale sørge for at få skabt et rum til løbende at kunne tale sammen om de problemer, der opstår.

Dansk Sygeplejeråd vil på baggrund af undersøgelsen rette henvendelse til sikkerheds- og tillidsrepræsentanter og til ledende sygeplejersker for at gøre opmærksom på, at der er brug for en politik på området. Derudover har Dansk Sygeplejeråd sendt breve ud til arbejdsgiverne for at bede dem sørge for, at problemet med seksuel chikane bliver taget alvorligt.