Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Seksuelle overgreb kan forebygges

Stop. Ét er at reagere, når skaden er sket. Men man kan gøre meget for at forebygge, at situationen overhovedet opstår - bl.a. ved hjælp af en konkret sikkerhedsstrategi, som er tydelig for personale, patienter og pårørende.

Sygeplejersken 2005 nr. 21, s. 18-19

Af:

Hannah Maimin Weil, redaktionssekretær og sygeplejerske,

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-2005-21-18-1-jourFoto Søren Svendsen

Det er ikke nok med psykologisk krisehjælp og strategier for, hvad man skal gøre, når man er blevet forulempet på sin arbejdsplads. Det gælder om at forebygge, at overgrebet overhovedet finder sted.

Det mener formand for Gentofte Selvforsvarsklub Jens Agger, som i mange år har arbejdet med bl.a. udvikling af trivsels- og sikkerhedsstrategier for danske offentlige organisationer.

"Det er fint med psykologisk krisehjælp, men det ville være mere humant at undgå overgrebene gennem en handlekraftig sikkerhedspolitik," siger Jens Agger.

"Det synes, som om meget få organisationer har valgt den forebyggende linje - bortset fra indholdsløse erklæringer uden andet kød på end erklæringen selv. Det ville være forfriskende, hvis flere ledelser for alvor mener, at "her finder vi os ikke i nogen form for overgreb uanset art, og sådan undgår vi det - og det er ikke til diskussion." Vold mod myndighedspersoner er i stigning, fordi miljøet generelt er blevet mere råt. Der er en nedladende holdning til kvinder, og derfor bør den personlige sikkerhed blive taget alvorligt. På de kurser i selvforsvar, vi kører for lægerne over to dage, lærer man at forstå definitionen af vold og seksuel chikane og vurdere, hvad man vil acceptere," siger Jens Agger. Gentofte Selvforsvarsklub afholder i år for førstes gang kursus i Selvforsvar for Læger i samaarbejde med Fællesudvalget for regional efteruddannelse af læger i København.

Fællesskabet vigtigere

Han fortæller, at den sværeste situation opstår, når overgrebene bliver begået af en kollega eller en overordnet, og han mener, at netop det problem er langt større, end Sygeplejerskens undersøgelse viser.

Hvad er uønsket seksuel opmærksomhed?

Seksuel chikane er, ifølge Arbejdsmiljørådet, en speciel form for mobning, hvor de krænkende handlinger overvejende har seksuel karakter. Der findes ingen fastlagt, objektiv grænse for, hvornår en seksuel handling er seksuel chikane.Mobning og seksuel chikane kan have meget alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred og liv.

"Det store problem i trivselsbeskyttelse på arbejdspladsen skyldes, at man -  ved at

Side 19 

sige fra over for f.eks. sexchikane fra kolleger og foresatte - sætter sig selv uden for fællesskabet. Selv grove sexoverfald på arbejdspladser bliver reelt accepteret, fordi fællesskabet er vigtigere end den enkeltes integritet og værdighed.

Alle erfaringer og undersøgelser viser, at den pige/kvinde, der påtaler selv grov sexchikane eller reelle sexovergreb, bliver isoleret og får ingen hjælp fra ledelse eller kolleger og sjældent fra deres tillidsfolk eller fagorganisation," siger Jens Agger.

Han mener, at det i princippet er nemt at undgå sexchikane på arbejdspladsen, hvis man opbygger blot et basalt apparat for personlig sikkerhed. Det begynder med en sikkerhedspolitik og sikkerhedsstrategi i stedet for det, han kalder "den passive og tilbagelænede voldspolitik."

"Hvert sygehus og hver afdeling skal have en klar sikkerhedspolitik og -strategi som del af trivselspolitikken. Det vil sige en udadrettet, dynamisk, proaktiv strategi, der er synlig i hverdagen for personale, patienter og pårørende.

Alle de overordnede og indholdsløse fraser som "menneskesyn" skal erstattes med konkrete formuleringer, der er lige så præcise som i andre retningslinjer for håndtering af f.eks. en faglig opgave, en manual eller retningslinjer for økonomisk styring," mener Jens Agger.

Antal skader halveret

I Psykiatrien i Nordjyllands Amt har man gode erfaringer med at sige fra over for fysisk og psykisk vold, herunder seksuel chikane, der bliver betegnet som "vold mod sjælen." På fem år er det lykkedes at halvere antallet af anmeldte skader, hvoraf de 80 pct. består af vold og trusler om vold.

Sikkerhedsleder Preben Vesti Nielsen mener, at man godt kan overføre psykiatriens erfaringer med de grænseoverskridende psykiatriske patienter til andre afdelinger og til f.eks. de demente klienter i hjemmeplejen. Det handler om mennesker, som reagerer udad, fordi deres indre følelser tager over.

"På en skadestue eller en børneafdeling med kræftramte børn er stemningen unormal i forhold til det normale liv. Folk er pressede og stressede og kan udtrykke sig aggressivt. Det er vigtigt at vise, at man er forstående over for den fornærmende bemærkning, der er en forklaring på hvorfor. Som plejepersonale handler det om at forstå sin egen rolle, så man ikke understøtter aggressionsfremmende ting. Man skal udvikle en evne til at forstå, hvorfor tingene sker, og kunne gribe ind og dæmpe aggressionerne," siger han.

Preben Vesti Nielsen understreger dog, at man aldrig skal finde sig i seksuel chikane. Man skal være tro mod sin personlige grænse og komme frem med problemet, hvis man føler sig gået for nær. Går man alene med problemet, risikerer man at gøre det til et personligt problem frem for et arbejdsmiljøproblem.