Synspunkt: Tillidsvalgte som nøglefigurer

Dorte Steenberg (DS) efterlyser i forrige nummer af Sygeplejersken en mere blodig debat. Som organisationspolitiker har jeg været godt informeret og vil, provokeret af artiklen om DS, komme med mit bud på en fjerde strukturmodel. Om det er mere blodigt, må andre vurdere, men der ryger da et par "frontfigurer."

Jeg kan se muligheder i at oprette fem organisationspolitiske regioner. Afhængigt af medlemsantal ser regionerne ud som følger: En regionsformand, 1-3 næstformænd ("Bornholmergaranti"), en lederrepræsentant, en SLS-repræsentant, 2-4 fra kommunerne (en "låst" fællestillidsrepræsentant (FTR)?), 4-6 fra regionen (en "låst" FTR?), en CVU'er, en fra det private område plus evt. tre "wild card"-pladser?

Repræsentant for studerende og ledere er "født" medlem af et centralt forretningsudvalg (FU). Evt. ikke-besatte pladser tildeles de opstillede, der får flest stemmer. Regionsbestyrelsesmedlemmerne skal have (økonomisk) mulighed for og pligt til at mødes med lokale tillidsrepræsentanter. På denne måde bliver de tillidsvalgte helt automatisk nøglepersoner i videreførelse af medlemmernes synspunkter, vilkår og behov. Alle regionsformandskaberne skal sidde i hovedbestyrelsen (HB) sammen med landsformandskabet og en formand for studerende og en formand for lederne.

Jeg mener, at DSR fortsat skal bevare helheden i organisationen. Dette gøres ikke ved at splitte organisationen op i selvkørende sektorer, som foreslået af DS. I al den tid jeg kan mindes, har sygeplejersker i henholdsvis primær og sekundær sektor haft meget svært ved at respektere sammenhængen til den ene og andens arbejdsfelter. Ligeledes foregår der en kontinuerlig forståelseskamp mellem sygeplejeuddannelsen (teoridelen) og hele klinikken. I fremtidens DSR skal vi alle have mere fokus på helhederne i såvel sygeplejerskernes som fagets vilkår. Jeg synes allerede, vi er godt i gang med fokus på arbejdsmiljøet - tempoet, sundhedscentre, gode patientforløb, sundhedsfremme osv. Måske normering skal være næste fokusområde?

For mig er fremtidens DSR mere afhængigt af, om DSR formår at ændre sygeplejerskernes adfærd, end hvilken struktur vi får. De politiske debatter skal føres på baggrund af sager, der er rejst lokalt. Det er faktisk den måde, der arbejdes på i dag fx via Synergi, og denne form kan med fordel udbygges. Her kommer vores tillidsrepræsentanter til at betyde en stor rolle.

Der skal naturligvis være sammenhæng mellem de problemer, sygeplejerskerne oplever i hverdagen på deres arbejdsplads, og den politik, som DSR fører. Så langt er DS og jeg enige. Når det er sagt, kan jeg komme på mange eksempler, hvor en mere overordnet politik/strategi ikke nødvendigvis opfattes som hængende sammen med konkrete lokale problemer/interesser. F.eks. når man lukker en specialafdeling, fordi man ønsker at samle ekspertisen ét sted. Her må en regionsbestyrelse turde træde i karakter. I fremtidens DSR skal regionsbestyrelserne blive bedre til at samle sygeplejerskerne i netværk og få sygeplejerskerne til at forholde sig aktivt til de mange udfordringer, der er i vores sundhedsvæsen. På denne måde skabes der nærhed, og medlemmerne får oplevelsen af at blive både set, hørt og forstået.

DSR har i mange år arbejdet for at uddanne tillidsrepræsentanterne til at agere lokalt. Vilkårene for at agere er meget forskellige, og på mange arbejdspladser bruger man slet ikke tillidsrepræsentanterne efter hensigten. Det skal vores medlemmer i fremtidens DSR. Og så må alle være med til at sikre TR'er ordentlige arbejdsvilkår, for uden dem ingen nærhed!

Michael Juhl er næstformand i Hovedstadens amtskreds.