Vågen under hjerneoperation

Siden maj 2004 har Neurokirurgisk afdeling på Københavns Amtssygehus i Glostrup udført hjerneoperationer på patienter med hjernesvulster, mens patienten under dele af operationen er vågen.

Når patienten er vågen under operationen, kan man kortlægge (mappe) dele af hjernens funktioner - f.eks. områder, der styrer sprog, tale og bevægelse - og opnå en mere præcis fjernelse af svulsten uden at beskadige disse områder.

Fordelen ved denne form for kirurgi er en mere radikal tumorresektion, mindre risiko for beskadigelse af vitale dele af hjernen og dermed bedre livskvalitet postoperativt.

For de fleste patienter er tanken om en hjerneoperation skræmmende, og når de samtidig bliver stillet over for at skulle beslutte at være vågne under operationen, melder mange faktuelle og emotionelle spørgsmål sig. For at patienterne skal få et godt forløb, viser flere studier, at patienterne skal være velforberedte og velinformerede om kirurgi, bedøvelse og efterforløb.

Før implementeringen af denne nye form for kirurgi og anæstesi havde vi mange overvejelser om, hvordan forløbene skulle tilrettelægges. For at få inspiration til at optimere procedurerne til vågen hjernekirurgi, forbedre patientsikkerheden og minimere ubehaget har vi derfor fra anæstesiafdelingen været på studietur til Toronto Western Hospital i Canada, som er et neurocenter med ca. 10 års erfaring inden for vågen hjernekirurgi. Studiebesøget varede en uge, og vi fik mulighed for at observere flere vågne hjerneoperationer. Operationerne foregik i et andet anæstesiologisk regi end i Danmark. I Canada findes ingen anæstesisygeplejersker, og bedøvelserne varetages af anæstesilæger, som ikke nødvendigvis er speciallæger. Patienterne har ikke på forhånd mødt den anæstesilæge, der skal bedøve til operationen, og de er ikke nødvendigvis forberedt på, hvordan anæstesien foregår. En af patienterne vidste f.eks. ikke, at han skulle være vågen under dele af operationen.

På Western Hospital foregår vågne hjerneoperationer i lokalbedøvelse suppleret med let sedation med propofol og remifentanil.

Side 39 

Under den første del af operationen, hvor patientens hoved fikseres i en firepunktsramme, og selve kraniet åbnes, så kirurgen kan få adgang til hjernetumoren, gav alle patienterne udtryk for smerter, men kunne alligevel samarbejde med kirurgen under mappingen.

Til trods for at man har stor erfaring med vågen hjernekirurgi i Toronto, mener vi, at det er mere patientvenligt at bedøve patienten fuldt til første del af operationen, som kan forekomme ubehagelig, så det har vi valgt at gøre. Når man kun sederer patienten, kan det være svært at undgå, at han har smerter.

Patienter, der skal opereres for en hjernetumor og har indvilget i at være vågne under operationen, vil ofte være nervøse og have mange spørgsmål. Det er derfor vigtigt, at der etableres et tillidsforhold mellem patienten og det team, der skal tage sig af ham undervejs.

Før operationen taler patienten indgående med neurokirurgen, som skal operere, og med den neuropsykolog, som skal assistere kirurgen med at kortlægge hjernens funktioner.

Smerter under indgrebet vil påvirke patientens evne til at samarbejde med kirurgen i negativ retning, når mappingen skal foregå. Vi lægger derfor vægt på, at den sygeplejerske og den læge, der skal varetage anæstesien, deltager i den præoperative samtale, evt. med patientens pårørende.

Anæstesisygeplejerskens deltagelse i samtalen vil ofte give den et mere emotionelt præg end det faktuelle, som sædvanligvis er udgangspunktet.

Vi oplever, at patienterne har stor glæde af, at hele anæstesiteamet deltager i den præoperative information, og at de profiterer af samtalen under operationen.

Hanne Blom er specialeansvarlig sygeplejerske på Anæstesiologisk afdeling, KAS Glostrup.

Studiebesøget blev muligt med støtte fra Dansk Sygeplejeråd og Zonta Studiefonden.