Et uværdigt og langvarigt forløb
Asger Bolvig, Stine Bjerre, Kristine Olsen, Camilla Warnick, Christoffer Stig
40 dage på Golgatha
Fra en specifik sag til en generel debat om intensivt plejeforløb
AV-produktion på 3. sem. SDU 2004,
I Sygeplejersken nr 46/2000 skrev intensivsygeplejerske Katja Posselt artiklen "40 dage på Golgatha." I artiklen gennemgår hun plejen og behandlingen af en konkret, uhelbredelig patient på en intensivafdeling. Med baggrund i artiklen har en gruppe medievidenskabsstuderende produceret en glimrende undervisningsfilm af samme navn.
I filmen medvirker foruden Katja Posselt, overlæge Mogens Hüttel, formand for Etisk Råd Ole Hartling og formand for Patientforeningen Danmark Karsten Skawbo-Jensen. Bortset fra Katja Posselt har ingen af de medvirkende været personligt involveret i patientforløbet. De medvirkendes diskussioner og fortolkninger af patientforløbet foregår derfor alene ud fra Katja Posselts artikel.
Det er tydeligt, at patientens forløb er både uværdigt og alt for langvarigt. Ifølge Katja Posselt burde man have indset det langt tidligere og naturligvis have ophørt med behandlingen. Men er det nu også så tydeligt? Og hvor går grænsen mellem at behandle, fordi man tror på et positivt resultat for patienten og på at behandle for at undersøge, hvor lang tid man kan holde en patient i live? Hvad sker der i øvrigt, når der udvikles nye behandlingsmetoder?
Disse konflikter indgår i diskussionerne, ligesom baggrunden for lægers og sygeplejerskers forskellige holdninger til problemet også berøres. Det fremhæves, at hverken læger eller sygeplejerskers tilgang til patienterne kan stå alene, men at det er ved at lytte sig ind til hinanden, at man finder en farbar vej. Desuden fremhæves af de medvirkende, at vi kun er mennesker med de muligheder for fejltagelser, der følger med. Der er mange spørgsmål, men ingen svar. I den forbindelse kan jeg savne nogle tydelige pejlemærker for, hvornår behandlingen er udsigtsløs.
Filmen henvender sig især til sygepleje- og medicinstuderende, og med filmen følger også en lille vejledning til underviseren. Det er oplagt at anvende filmen i etikundervisningen på disse studiesteder især for studerende, som er noget længere fremme i deres uddannelsesforløb. Jeg mener, at filmen har sin helt store berettigelse på tværfaglige temadage o.l. på både intensive og somatiske afdelinger, da konflikterne, der berøres i filmen, er dagligdag på danske sygehuse.
Jeg tror, at filmen for alvor vil rykke, når den ses og debatteres i en tværfaglig sammenhæng. Derfor ærgrer det mig også, at den behandlingsansvarlige læge til den konkrete patient ikke medvirker på filmen, da det kunne have skærpet den etiske konflikt i forbindelse med sammenstødet mellem behandling og pleje af en døende patient. Det er dog kun en lille ting, og jeg vil give filmen mine bedste anbefalinger.
Af Henrik List Nissen, anæstesisygeplejerske på Københavns Amts Sygehus i Gentofte.