Resuméer af international forskning

Brug af hoftebeskyttere blandt plejehjemsbeboere -

Hvem benytter dem?

O'Halloran PD, Murray LJ, Cran GW, Dunlop L, Kerohan G, Beringer TRO. The effect of type of hip protector and resident characteristics on adherence to use of hip protectors in nursing and residential homes - an exploratory study. Int J Nurs Stud 2005;42:387-97.

Formål: At undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på, om plejehjemsbeboere accepterer at benytte hoftebeskyttere.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Irland. Der indgik 109 plejehjemsbeboere fra syv forskellige plejehjem i undersøgelsen. Beboerne var fra 61 til 98 år. De blev randomiseret til at benytte en af to forskellige hoftebeskyttere. Herefter besøgte en projektsygeplejerske beboerne på ni tilfældigt udvalgte dage over en 12-ugers periode. På disse dage blev det registreret, hvor længe beboeren benyttede hoftebeskytteren den pågældende dag. Data om faldtendens, funktionsniveau og andre relevante oplysninger blev hentet fra sygeplejejournalen. Data er opgjort statistisk.

Resultater: Beboerne benyttede deres hoftebeskytter i 48 pct. af dagtiden uanset mærke, og 43 pct. benyttede stadig hoftebeskytter ved undersøgelsens afslutning. Beboere med mentale problemer, lavt ADL-funktionsniveau eller beboere, der var faldet inden for det sidste år, benyttede hoftebeskytteren signifikant længere i løbet af dagen.

Bemærkninger: Af denne undersøgelse viser det sig, at det er beboerne, der er i høj risiko for at falde, der rent faktisk også benytter hoftebeskyttere. Forfatterne gør opmærksom på, at skal der ske en øgning i brugen af hoftebeskyttere blandt plejehjemsbeboere, bør indsatsen rettes mod personalet og ikke beboerne.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Intensivpatienters minder fra intensivafdelingen

En interviewundersøgelse

Adamson H, Murgo M, Boyle M, Kerr S, Crawford M, Elliott D. Memories of intensive care and experiences of survivors of critical illness: an interview study. Intensive Crit Care Nurs 2004;20(5):257-63.

Rekonvalescens efter kritisk sygdom kan være en langvarig og kompleks proces. Undersøgelser viser, at livskvaliteten (health-related quality of life, HRQOL) efter svær kritisk sygdom forringes og aldrig helt genvindes.

Denne undersøgelse var en del af et større projekt, der fokuserede på smerter og sundhedstilstanden hos patienter, der havde overlevet kritisk sygdom. Formålet med den kvalitative del af undersøgelsen var at beskrive deltagernes erindringer om intensiv terapi og indlæggelse seks måneder efter udskrivelsen og at undersøge, hvordan kritisk sygdom påvirker rekonvalescensen.

Der blev anvendt bevidst udvælgelse (purposive sampling) for at identificere de patienter (n=6), der kunne give de mest detaljerede og tætte beskrivelser af rekonvalescensperioden. Der blev fundet tre temaer: minder, reaktioner og velbefindende. Rekonvalescensen påvirkede patienter og personale længe efter indlæggelsesforløbet.

Undersøgelsen viser, at der er behov for bedre kontinuitet i sundhedsydelserne for patienter, der har gennemlevet kritisk sygdom.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d.