5 faglige minutter: En dinosaur taler ud

”Pling,” sagde mailboksen, og dér lå en hilsen fra Lise, der er sygeplejestuderende. Hun havde sendt mig en undersøgelse af, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten i at mestre livet med en stomi, og jeg blev lidt skuffet, fordi hun havde lovet mig sit første gruppeprojekt fra sygeplejeskolen. 

Måske synes hun, jeg er lidt støvet og grå og har behov for ny viden. Det er ikke helt forkert set, så jeg kastede mig over teoretisk analyseramme, empiri og diskussion og fandt pludselig ud af, at det var Lise og en gruppe medstuderende, der havde begået hele værket.

Efter seks måneders studie mestrer de kunsten at flette teori og praksis, så det giver mening og brugbare konklusioner. Og det er lidt pinligt at indrømme, at der også var ny viden for mig, men for 25 år siden var sygeplejerskeuddannelsen nær assistentens niveau i dag. Heldigvis er jeg blevet opgraderet flere gange, så projektet var ikke lutter sort tale.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Gruppeprojektet er udtryk for et imponerende niveau efter et halvt års studie, det er ikke for PISA-tabere og 9.-klasser med omsorgslyster. Disse her studerende har haft noget baggrundsviden og nogle redskaber med sig.

 Alligevel mener Pia Kjærsgaard, at 9. klasse og lyst til at blive sygeplejerske er alt rigeligt. Det er jo ikke antallet af bøger, der gør det, som hun sagde. Hvor ved hun det fra?

 Allerede i 77 var jeg en dinosaur, for det var ikke studenterhuen, der trykkede mine omsorgskrøller. Som enlig ”realist” på et elevhold blandt studenter troede jeg, at social erfaring og lyst ville bringe mig frem til den fine emaljenål og autorisationen. Biokemien og fysikken trak tårer, men sværdet over nakken var mængden af relevant litteratur, der skulle konsumeres. Og forstås. Det havde vi ikke lært i 3. real. Faktisk havde vi slet ikke lært at studere, og analyseredskaber var ikke en del af pensum. Det er ikke blevet meget bedre, ifølge PISA.

 Når Pia Kjærsgaard vil tilbyde adgang til studiet med 9. eller 10. klasse i rygsækken, er det uvidenhed, populærpolitik og billige skud i bøssen.

 Hvis bacheloruddannelsen skal grundlægges på om ikke alfabetet så 9. klasses niveau, så taler vi om en seksårig uddannelse, hvis de skal nå det samme niveau.

 Måske er det her, hunden ligger begravet. Pia Kjærsgaard finder niveauet unødvendigt højt og siger, at sygeplejersker uden studentereksamen var vældig dygtige for 35 år siden.

 Det var de. Men ikke til alt det, som sygeplejersker laver i dag. Verden har rykket sig, ryk dog med.  

Alle fag har udvidet deres teoretiske referencerammer i løbet af den sidste generation. Sygeplejersker er blevet så tværfaglige, at de dårligt kan få øje på sig selv. Ind fra højre kommer seks små sygeplejestuderende hoppende og begejstrer. Hurra, hvor sygeplejen lever og vokser.  

Og jeg har lyst til at sende projektet til Pia Kjærsgaard. Men hvad skal hun med viden om mestring af stomi, medmindre hun skal ud og praktisere hjemmehjælp igen. 

Så godt går det næppe. ”Verden har rykket sig, ryk dog med.”