Boganmeldelse

Mellem harmoni og straf

Elene Fleischer, Gert Jessen

Når tavsheden taler

En bog om tavshed og hvordan tavshed håndteres

72 sider, 150 kr.

Når tavsheden taler

En film om tavshed og hvordan tavshed håndteres

29 min., 275 kr. begge dele 400 kr.

Tavshed kan udtrykke alt fra harmoni, respekt og fordybelse til resignation, vrede, had og straf. Bogen og videoen giver bud på, hvordan tavshed kan forstås, og hvilke følelser den vækker.

Tavshed har udstrækning i tid og kan vare fra sekunder til år og til den ultimative tavshed ved selvmordet. Årsager til tavshed er bevidst eller ubevidst relateret til forsvar. Tavsheden har altid en funktion og forudsætter et jeg-du-forhold, ligesom samtalen gør. Alle har både gode og mindre gode oplevelser med tavshed. Spørgsmålet er, hvordan vi forholder os til tavshed i forskellige situationer. Bogen giver forslag til øvelser i at tackle tavshed og opgaver i at bryde den.

Stilhed er ikke tavshed. Man kan være stille sammen om noget og er i den forstand i et fælles oplevet vi-forhold, og man kan være indadvendt stille i aleneheden. Stilhed er at være i stedet for at gøre. Forskellen mellem stilhed og tavshed ligger i handlingen og den følelsesmæssige reaktion herpå.

De mange sider om selvmordsadfærd og tavshed vidner om forfatternes store erfaring i og interesse for selvmordsforebyggelse. Der er en uddybende litteratur og henvisninger til internetadresser.

Filmen er bygget over korte interviews med personer, som har oplevet dødsfald i familien ved selvmord, alvorlig sygdom eller anden form for lidelse og tavshed. Den berører på mange punkter og indeholder også et par eksperimenter med skjult kamera, hvor den ene part er instrueret i at forholde sig fuldstændig tavs i forhold til kontakt fra en anden nær person. Det er mere chokerende og absolut filmens svaghed. Jeg oplever det nedværdigende og nærmest uetisk at bruge skjult kamera i et i øvrigt dybt alvorligt budskab. En af personerne siger: ”Det er dybt chokerende at mærke den tykke tavshed. Man ved ikke, hvor den anden er.” Det behøver man ikke skjult kamera for at forstå. De hurtige interviewskift mellem personerne forstyrrer indimellem fordybelsen ved hver enkelt.

Filmen har også smukke sider. En storebror på 12 år, som ved, at hans lillebror, der lider af kræft, snart vil dø, siger: ”Når Mikkel dør, bliver han til en stjerne, og så vil jeg stå og vinke til ham, når det bliver mørkt.”

Af Inger Jerichau, sygeplejerske