Snak-pak - en appetitvækker til ernæringstruede patienter

Maden er ikke blot en vigtig del for patienter under hospitalsophold, den er også en livsnødvendighed. 20 procent af alle patienter på de danske sygehuse er underernæret. Rutinemæssig screening, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen 2003 (1), kan udpege den ernæringstruede patient. Derefter er det processen med at tilpasse mad og servering efter patientens behov, der er betydningsfuld.

Snak-pak-idéen kom oprindelig fra det engelske sundhedsvæsen. Snak-pak blev konstrueret som en æstetisk døgnpakke og afprøvet på patienter, som manglede appetit. Den indeholder 2,500 kJ og 20 g protein. Produkterne varierer fra ost, kiks, brød, smør, yoghurt, chokolade, kager, energidrik, frugt, rosiner og jordnødder til is og fromager.

Intentionen er, at pakken skal virke appetitvækkende med små genkendelige indpakninger som i dagligvarebutikker.

Sygeplejen er baseret på kreativitet, pædagogisk indsats og mad, der stimulerer patientens appetit. Det viste sig, at de genkendelige produkter og det at tale sammen om kost under sygdom gjorde, at patienterne kunne spise pakken over et døgn og samtidig syntes om idéen.

Vigtigt var det, at pakken var inden for synsvinkel, og at patienten kunne spise indholdet efter behov og ønske.

Dette var grundlaget for en ansøgning til Sundhedsstyrelsens pulje ”Bedre mad til syge.”

Der blev bevilget 452.000 kr. til at ansætte en projektsygeplejerske og en køkkenassistent, der dagligt varetager pakning af snak-pak. Projektet er et kvantitativt studie med en kvalitativ del, hvor hver 5. patient interviewes. Formålet er at skærpe personalets opmærksomhed over for ernæringstruede patienter, at samarbejde med patienten om mellemmåltiders betydning og at udvikle produkter i snak-pak.

Ortopædkirurgisk, lungemedicinsk og onkologisk afsnit udvalgte 175 patienter til projektet i efteråret 2004.

Pakken præsenteres for patienten af projektsygeplejersken, som kommer på besøg hver dag. Patient og pårørende vejledes om betydningen af mellemmåltider, og ekstra kostindtag registreres.  

Ud over snak-pak registreres patientens øvrige måltider skønsmæssigt ud fra illustrationsmateriale. 

Side 27

 Måltiderne udregnes i små, mellem og normale portioner.

I interventionsperioden foregår regelmæssige produktmøder med producenter, der har sponseret og leveret alle produkter og emballage til 5.000 pakker (se boks). Gruppen forholder sig aktivt og kreativt til tilbagemelding fra patienterne. Produkter bliver udskiftet eller forbedret. Brød bliver forbedret ernæringsmæssigt med frugter, chokolade og nødder, fromager bliver udviklet med forskellig smag, ost udskiftet og energidrikke med forskellig saft og smag afprøvet, kager vurderet og emballage afprøvet. I fællesskab afventer vi den endelige dokumentation, som skal udmønte sig i produktvurdering samt anbefalinger af pakker til forskellige sygdomsgrupper.

Pilotprojekt i maj 2004 viste, at 12 ud af 16 patienter tog på eller vedligeholdt vægten, til trods for at fire af dem havde et dagligt øvrigt kostindtag på under 4000 kJ. 70 pakker ud af 169 blev fuldstændig konsumeret.

Flere patienter har dermed fået ca. 1/3 af deres daglige energibehov dækket via mellemmåltider. Desuden blev tilført ca.15 g protein dagligt i gennemsnit. Patienterne konsumerede fortrinsvis pakken aften og nat. Interventionsdelen er afsluttet januar 2005.

Ella Abraham er forskningsleder og tilknyttet hepatologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Ingrid Gejel er tilknyttet hepatologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. 

Litteratur 

1. Vejledning til Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. København: J.H. Schultz Grafisk A/S; 2003