Sundhedsplejen i Israel

Vaccinationsprogrammmet starter den dag, barnet bliver født, hvor det får sin første vaccination mos hepatits B. her vaccinerer Susanne Enk en  lille dreng til to-måneders kontrol. Foto: Ilan Mizrahi

Da jeg for snart 20 år siden kom til Israel med min familie, havde jeg gjort mig mine tanker om, hvad jeg skulle lave, og hvor jeg kunne arbejde som danskuddannet sygeplejerske. En god veninde foreslog, at jeg søgte job som sundhedsplejerske, da hun vidste, at det var en mangelvare. 

Mit kendskab til sundhedsplejen i Israel var lig nul, og det var minimalt, hvad jeg havde fra Danmark - min erfaring begrænsede sig til to ugers observation under mine studier samt de få og korte besøg, jeg havde haft af en sundhedsplejerske, da mine to børn blev født i Danmark.

Tanken tiltalte mig dog, og som ung mor til to små børn følte jeg, at jeg måtte have en rimelig god baggrund. 

Efter interview og fremvisning og godkendelse af mine eksamensbeviser startede jeg i marts 1987 min nu mere end 16 år lange karriere som israelsk sundhedsplejerske. 

Både arabere og jøder

Jerusalem har i dag 38 klinikker, 31 af disse klinikker er i Vestjerusalem (den jødiske del) og syv i Østjerusalem (den arabiske del). Af de 31 i Vestjerusalem har tre klinikker både jødiske og arabiske klienter, hvoraf jeg arbejder på den ene, som er lokaliseret i den sydligste udkant af Jerusalem i forstaden Gilo. 

Vores service er meget bred og dækker mange grene af samfundet. Vi har graviditetsundersøgelser, spædbørns- og småbørnspleje, pubertetsvejledning og hjælp og støtte til ældre. Alle aktiviteter foregår dels fra klinikkerne og dels ude i områderne, i børnehaver, på skolerne i ungdoms- og ældreklubber. Der er ansat sygeplejersker, børnelæger, gynækologer og tandlæger samt kontor- og administrativt personale. Vi har tæt samarbejde med byens hospitaler og med skolesystemet. Al service og behandling gives for et symbolsk beløb. Den samlede spædbørns- og småbørnspleje, indtil børnene er fem år (inkl. alle vacciner), koster f.eks. ca. 600 kr. 

Formålet med sundhedsplejen er at øge sundheden hos befolkningen ved at give undervisning og oplysning om præventiv sundhedspleje, tidlig behandling af evt. mangler og sygdomme samt opfølgning og viderebehandling.

Side 33  

Det faglige personale underviser og vejleder forældre, elever og ældre i kostvejledning, vækst og udvikling, hygiejne, forebyggelse af ulykker, tandhygiejne samt almen sundhedsoplysning. 

En vigtig del af arbejdet er vaccination af børn i henhold til sundhedsministeriets direktiver (se boks side 34). Dette er et vidt begreb, som skifter med tiderne og udviklingen nationalt og internationalt.  

Personalet benytter sig af prøver og test for at finde og udelukke mangler og sygdomme hos børnene så tidligt som muligt, hvilket kan effektivisere senere behandlinger. 

På spædbørn, småbørn og skolebørn foretages høreprøver, synsprøver, vækstkurver og udviklingstest. Alle børn gennemgår rutinemæssige lægeundersøgelser op igennem barnealderen. 

Hos den ældre befolkningsgruppe foretages blodtryksmåling, sukkersygetest, høreprøver, synsprøver, fodbehandling, koloskopi (præventiv undersøgelse for coloncancer), tandpleje samt kost og sundhedsvejledning. Aktiviteter med de ældre foregår i ældreklubber og kommunecentre. 

Ud over ovennævnte aktiviteter har vi kurser i fødselsforberedelse på klinikker rundt omkring i byen samt vejledning i grupper for forældre og børnehavepersonale om sundhedsprojekter. 

Forebyggelse af tandkaries hos børn sker ved hjælp af mobile tandklinikker, som flyttes fra skole til skole, og hvor alle børn i alderen 1.-5. klassetrin tilbydes tandprofylaktisk behandling af de blivende kindtænder.  

Ud over det kører kommunen en fast tandklinik for børn, hvor alle børn i kommunen kan få tandbehandling for en symbolsk betaling. 

Alle mor/barn-klinikkerne blev for tre år siden computeriserede, og alt personalet fik intensiv instruktion i, hvordan arbejdet foregår med computeren som vores ”journal.” 

Sundhedsplejerskens uddannelse

For at blive sundhedsplejerske skal man først være sygeplejerske. Derefter får man en praktisk optræning på mor/barn-klinikkerne under supervision af det faste personale samt af de

Side 34

administrative sundhedsplejersker. Der er så faste kurser, som er landsdækkende, lokale kurser og genoptræningsdage samt faglige informationskurser.  

Hver sundhedsplejerske har årligt otte betalte arbejdsdage til at deltage i anerkendte kurser enten i vores eget regi eller i andre sundhedsrelaterede institutioner - f.eks. emnedage som er åbne på hospitaler og universiteter. Vi opfordres ivrigt til at dygtiggøre og videreuddanne os. 

Socialt blandet kvarter

Mor/barn-klinikkerne er en integreret del af det israelske samfund. Tæt på 100 pct. af landets børn bliver fulgt på disse klinikker.  

Jeg har siden 1987 arbejdet i den sydligste del af Jerusalem i kvarteret Gilo, som grænser til Betlehem. Kvarteret er et socialt meget blandet område. Ud over klienter fra selve Gilo har vi også klienter fra en arabisk landsby, som ligger lige op til Gilo. Fire sundhedsplejersker arbejder med småbørn og en sygeplejerske med ældrebefolkningen. Derudover har vi en børnelæge to dage om ugen og en gynækolog en dag om ugen til svangreundersøgelser, efterfødselskontrol og præventionsvejledning. 

Vi har ca. 300 børn i alderen 0-1 år og tilsvarende for hver aldersgruppe op til fem år.  

Vi får automatisk melding fra alle byens hospitaler om børn, der er født i vores område. Alle nybagte forældre får ved udskrivelsen fra hospitalet besked på at kontakte deres lokale mor/barn-klinik. I langt de fleste tilfælde kontakter forældrene os selv inden for den første uge efter hjemkomsten. I de få tilfælde, hvor vi får melding og ikke har set familien, kontakter vi dem selv hurtigst muligt. 

Hver sundhedsplejerske har sit eget område i byen. En del af mit område ligger lige på grænsen til Betlehem og var for tre år siden i en periode på mere end 6 måneder udsat for næsten daglig beskydning fra palæstinensernes side i forbindelse med den nu mere en fire år lange intifada (palæstinensisk oprør, red.). Dette førte til mange psykosomatiske symptomer ikke mindst hos småbørnene. 

Vaccinationer

Vaccinationsprogrammet starter den dag, barnet bliver født, hvor det får sin første vaccination mod hepatitis B. De efterfølgende vaccinationer gives af sundhedsplejerskerne - først på mor/barn-klinikkerne og siden i skolealderen på skolerne af skolesundhedsplejersken. 

Der findes et anbefalet vaccinationsprogram (se boks). Men der findes børn, som af den ene eller anden årsag ikke får deres vacciner til tiden. Der findes børn, som har lidelser eller sygdomme, der kontraindicerer en eller flere vaccinationer. F.eks. får børn med feberkramper eller epilepsi ikke vaccination mod stivkrampe.  

Side 35

Som i alle andre lande findes der selvfølgelig også forældre, som ikke er så omhyggelige med at komme med deres børn til klinikkerne. 

I de tilfælde foretager vi et stort opsøgende arbejde. Vi bliver ved med at kontakte forældrene, ofte i årevis, indtil det i langt de fleste tilfælde lykkes os at få børnene vaccineret. I dette opsøgende arbejde har overgangen til computeriserede journaler forenklet vores arbejde helt enormt, idet vi let kan komme ind på listerne over alle vores klienter og få lister og tabeller over, hvilke børn endnu ikke har fået de anbefalede vacciner. 

Vi har selvfølgelig også små grupper af forældre, som af ideologiske årsager vælger ikke at vaccinere deres børn. I de tilfælde forsøger vi at forklare og oplyse forældrene om vigtigheden af vaccinationerne til forebyggelse af sygdomme. Vi lægger dog ikke forældrene under pres, da der ikke er vaccinationstvang i Israel. Der har i de senere år været en del skriverier i pressen med frygtelige historier om børn, som fik cerebral parese eller blev autistiske efter at være blevet vaccineret. Her igen er det vores arbejde at forsøge at forklare og berolige.

Amning

Ud over at vaccinere børnene vejer og måler vi dem, giver kostvejledning, anbefaler vitamin AD, fra de er en måned, og profylaktisk jerntilskud, fra de er fire måneder. Derudover anbefaler vi og giver rådgivning om amning. Amning var i modsætning til i Danmark indtil for få år siden ikke ret populært hos israelske mødre. Det har ændret sig meget de senere år, og vi ser en stor opgang i mødre, som ammer. Desværre er den korte barselsorlov (12 uger) ikke nogen fordel for mødre, som ønsker at amme fuldt de første seks måneder, som vi anbefaler, men flere og flere, som ser fordelene ved amning, lykkes det at amme, til børnene er både seks, otte og 12 måneder. Alle sundhedsplejersker gennemgår intensivt kursus i ammerådgivning.

Vi laver opfølgende udviklingstest på børnene, indtil de er fem år gamle. Høreprøve, når de er 7-9 måneder gamle, kommunikationstest (tale og hørelse), når de er 2-2 1/2 år gamle, og synsprøve, som bliver foretaget af en øjenlæge, når børnene er 12-30 måneder. Alle børn bliver henvist til rutinemæssig blodtælling, når de er 12 mdr. gamle. 

I almindelige tilfælde ser vi børnene 10-12 gange inden for det første leveår og derefter for nedadgående de følgende år. Alle undersøgelser foregår på mor/barn-klinikken, hvor vi som personale har den tryghed, at vi altid kan spørge en kollega til råds i tvivlstilfælde. I specielle tilfælde, som f.eks. sygdomme i familien, svære sociale tilfælde, mistanke om vold, trillingefødsler og lignende, går vi på hjemmebesøg for at få et bedre indtryk af, hvordan familien fungerer.  

Jeg besøgte således på et tidspunkt en ung familie, hvor moderen blev hårdt såret ved et terrorristangreb på den bus, hvor hun sad på vej til arbejde. Et bevis på vores kontakt til området var, at jeg en halv time efter, at bussen blev sprunget i luften, blev ringet op af en anden mor fra mit område, som vidste, at kvinden måske havde været med bussen, og hun ville blot bede mig om at holde kontakt til barnets vuggestue.  

Afvekslende arbejde

Efter alle disse år i det samme arbejde kunne man forledes til at tro, at det gik hen og blev ensformigt, men nej, tværtimod. Dels er der jo ikke to børn eller to familier, som er ens. Dels følger jeg ”mine” familier fra år til år og fra barn til barn.  

Vores klientel er desuden meget forskelligt, så jeg har afveksling fra den ene familie til den anden. Jødiske og arabiske familier kommer til os på lige fod og sidder ved siden af hinanden i venteværelset, hvor vi dagligt ser små jødiske børn lege med små arabiske børn. Vi har desværre ikke nogen arabisktalende sundhedsplejerske på klinikken, men vi klarer os altid. I langt de fleste tilfælde kan forældrene tale hebraisk eller engelsk, og hvis ikke har de en med, som kan oversætte. Det er meget vigtigt for os som personale, at klienterne forstår vores vejledning - ikke mindst af hensyn til eventuelle bivirkninger i forbindelse med vaccinationerne.  

Susanne Enk er ansat i en mor/barn-klinik i Jerusalem.