Sygeplejersken
Tilsyn giver resultater
Bedre hverdag. For fire år siden uddelte Arbejdstilsynet en lang række påbud til sygehusejerne om at løse problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det ser ud til, at arbejdsgiverne har gjort noget ved de problemer, der blev afdækket.
Sygeplejersken 2005 nr. 5, s. 14-15
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Der sker faktisk noget, når Arbejdstilsynet har bedt et sygehus gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø i en afdeling. Det indtryk giver en hurtig rundringning til ti sygehusafdelinger. Det drejer sig om afdelinger, hvor Arbejdstilsynet i 2000 konstaterede, at medarbejderne var udsat for sundhedsskadelige belastninger.
I 2000 aflagde Arbejdstilsynet besøg på samtlige sygehuse for at se på det psykiske arbejdsmiljø. Det helt gennemgående tema i de mange rapporter var det store arbejdspres.
Der var også afdelinger, hvor belastningen skyldtes vold fra patienterne, dårligt samarbejde på arbejdspladsen eller pladsmangel og andre problemer med de fysiske rammer.
Men det mest udbredte problem var, at der var et misforhold mellem arbejdsmængden og de ressourcer, afdelingen havde. Og at ledelsen ikke gav personalet tilstrækkeligt klare anvisninger på, hvad de skulle prioritere, når der ikke var tid til det hele.
Bedre til at visitere
Sygeplejersken har nu talt med tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsrepræsentanter fra ti af de afdelinger, hvor det stod slemt til i 2000 - fem sengeafdelinger, to skadestuer/modtagelser, to børneafdelinger og et ambulatorium.
Dengang indgik stort arbejdspres i problemstillingerne i ni af de ti afdelinger. I seks af de ti afdelinger har personalet ikke de samme nedslidende arbejdsforhold i dag som i 2000. Nogle har stadig dårlige fysiske rammer, men står nu over for større ombygninger eller flytninger, som skal tage højde for den side af sagen.
Fra flere afdelinger med arbejdspres lyder det, at man ganske vist ikke har fået en bedre normering. Men overordnet er sygehuset blevet bedre til at visitere patienterne, så den pågældende afdeling ikke er så belastet. ”Vi har selvfølgelig travlt i perioder. Men sundhedsskadeligt - nej, det vil jeg
Side 14
ikke kalde det,” lyder en typisk tilbagemelding.
Én afdeling står netop foran en stor omstrukturering, hvor personalet endnu ikke kan vurdere resultaterne. Tre afdelinger har stadig store problemer. Deres ledelse, både på sygehus- og afdelingsniveau, har rent faktisk gjort noget på de punkter, hvor Arbejdstilsynet krævede handling.
I 2000 aflagde Arbejdstilsynet besøg på 161 afdelinger på 82 sygehuse.
Der blev varslet eller givet 94 påbud om at rette op på sundhedsskadelige forhold, og kampagnen efterlod det indtryk, at det stod meget skidt til med arbejdsmiljøet på de danske sygehuse.
Men det hørte med til historien, at Arbejdstilsynets lokale afdelinger konsekvent gik efter de afdelinger, hvor man vidste, at der var problemer. Der var ikke tale om en stikprøvekontrol.
Der er sket forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø, f.eks. er der anskaffet lifte og foretaget ombygninger af kontorlokaler. Ledelsen har også forsøgt at give personalet klarere retningslinjer for, hvordan de skal prioritere deres opgaver. Men arbejdsmængden er om muligt endnu større end før.
”Det fysiske arbejdsmiljø er blevet bedre. Men vi er stadig fyldt til bristepunktet, så hvad angår plejetyngde og udbrændthed, ser det ikke bedre ud,” siger en tillidsrepræsentant fra en neurologisk sengeafdeling.
”Ledelsen gør, hvad de kan. Men de bliver blokeret af økonomien. Vi har to på barsel og to langtidssyge, som vi ikke har fået nogen erstatning for,” lyder det fra en kirurgisk sengeafdeling. En medicinsk sengeafdeling har fået elsenge og loftslifte og har arbejdet meget med løfteteknik. Afdelingssygeplejersken går løbende ind i prioriteringen, så personalet ikke skal gå hjem med dårlig samvittighed over ikke at nå det hele.
”Men vores plejetyngde er blevet væsentlig større. Vi får ældre og ældre patienter, og mere og mere komplekse,” siger sikkerhedsrepræsentanten. ”Vi har stadig ikke de ressourcer, der skal til.”