Boganmeldelser

Få viden om demens uden at miste modet

Redaktion: Steen G. Hasselbalch, Nils Engelbrecht, Ole Thage
Forstå demens

Alzheimerforeningen København: Lindhardt og Ringhof 2004
240 sider, 249 kr.

Forklar demens, så de, der er ramt af en demenssygdom, deres pårørende og andre interesserede, kan forstå det. Sådan lød Alzheimerforeningens opgave til redaktionsgruppen og de 15 forfattere bag ”Forstå demens,” hvis primære målgruppe er personer med demens og deres pårørende. I sin helhed giver bogen et dybdegående og bredt indblik i demenssygdommene og konsekvenserne for demente og deres pårørende.

Emnerne overlapper ofte, men de belyses fra forfatternes forskellige synsvinkler, så man får bedre forståelse for de enkelte emner. Der er brugt et læsevenligt dansk uden for mange fagudtryk, og hvor fagudtryk ikke kan undgås, kompenserer ordforklaringer herfor.

I mit arbejde er jeg ofte stødt på ønsket om konkret viden hos både personer med demens, specielt i den tidlige fase, og deres pårørende, men har også hørt dem sige, at man mister modet, når man søger viden. ”Forstå demens” giver saglige og konkrete oplysninger om demenssygdomme, men nok så vigtigt anvisninger på, hvor og hvordan man søger hjælp og støtte til at klare de alvorlige udfordringer, der ligger forude. Bogen er et godt skridt videre - også for sundhedsfagligt personale - til at forstå demens. Jeg mangler dog, at man også havde medinddraget personer med demens og pårørende som eksperter på hver deres felt.

Af Elizabeth Fallesen,  sygeplejerske og forebyggende konsulent i Brøndby Kommune.

Konstruktion af en professionel identitet

Lejf Moos, John Krejsler, Per Fibæk Laursen

Relationsprofessioner - lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere

København: Danmarks Pædagogiske Universitet 2004
290 sider, 275 kr.

Sygeplejersker, sundhedsplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere tilhører relationsprofessionerne. Disse mellemlange videregående uddannelser har ved indførelsen af den nye afgangseksamen fået ret til at bære professionsbachelortitlen. Om den egentlige akademisering af uddannelserne er lykkedes eller ej, er ikke antologiens anliggende. Derimod analyseres og diskuteres muligheder og begrænsninger i relationsprofessionernes vidensgrundlag, arbejdsopgaver, forhold til klienterne og konstruktion af de professionelles identitet set igennem et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Moderniseringen af den offentlige sektor er præget af markedstendens og brugerorientering, der sætter institutioner og aktører i forskellige former for krydspres. 

”Sygepleje - fra fag til profession” af Birgit Heimann Hansen og Anne-Lise Schierup har fokus på historiske, kundskabsteoretiske og samfunds- og ledelsesrelaterede faktorer, der siden fagets tilblivelse har haft betydning for den kliniske sygepleje. Det har været diskuteret, hvad der er sygeplejens vidensgrundlag. Hvilken videnskab danner grundlag for sygeplejepraksis? Ved at inddrage Aristoteles tre vidensformer forsøger man at indfange det særegne ved sygeplejeprofessionen.

Det lykkes i langt højere grad end ved hjælp af den terminologi og det indhold, som markedslogikkens køber-sælger-forhold kan rumme. Aristoteles vidensformer består af epistéme (theoria = teoretisk viden), techne (poiesis = teknisk viden), praxis (phronesis = dømmekraft). I stedet for at betragte teori og praksis som dikotomier, som to forskellige aktiviteter, argumenteres for, at teori og praksis i virkeligheden er uadskillelige og afhængige af hinanden. I sygeplejeaktivitetens hvad, hvordan og hvorfor er sammenhængen mellem professionel faglighed og egen personlighed omdrejningspunktet.

Sygeplejersken skal reflektere over, hvad hun gør, og derved vil hun forsøge at gøre handlingerne på en klogere måde. Det ville have været ønskeligt med en problematisering af, hvad begrebet refleksion kan bidrage med og til. At refleksion undertiden tildækker lige så meget som det afdækker, reflekteres der tilsyneladende ikke over. 

Diskussionen af, hvad det vil sige at være professionel, er et højst kompliceret anliggende. Definitionen af, hvad det vil sige at være professionel, vil altid være flydende og ændre sig i takt med omskiftelige magtkonstellationer inden for de enkelte professionsfelter og i samfundet i det hele taget. Det fremgår af analyserne, at der er en vis skepsis over for de traditionelle professionsteoriers tilstrækkelighed til at beskrive relationsprofessionernes holistiske og generalistprægede arbejdsopgaver, der har mange fælles træk. 

De enkelte forfattere har et tæt forhold til de beskrevne professioner, idet de alle har været aktive professionelle eller har undervist eller forsket i dem. Samtlige indlæg er spændende læsning, der er velegnet til fordybelse.

Af Birgitte Jensen, uddannelseskoordinator, Helsingør Kommune.  

Senior Fitness Test

Roberta E. Rikli, C. Jessie Jones

Senior Fitness Test

Fysisk formåen hos ældre - manual og referenceværdier
Oversat og bearbejdet fra engelsk af Nina Beyer
København: FADLs Forlag 2004
190 sider, 325 kr.

Baggrunden for, at en amerikansk manual er oversat til dansk, er primært, at mange af de hidtil anvendte test kun er brugbare på en snæver kreds af ældre, hvorimod denne test vil kunne anvendes på langt de fleste ældre. 

Senior Fitness Test (SFT) stammer fra USA og tager udgangspunkt i Jessie Jones og Roberta Riklis ”The Lifespan” projekt. Dette totrinsprojekt bestod af udvikling og validering af tilgængelige test til SFT og i at gennemføre og analysere resultaterne fra en landsdækkende undersøgelse, som skulle fastlægge præstationsnormer og standarder for ældre. 

SFT kan benyttes af flere faggrupper inden for sundhed og idræt, som ønsker oplysninger om ældres fysiske status enten i forskningsøjemed eller med henblik på praktisk anvendelse. Testen stiller minimale krav til udstyr, plads og teknisk ekspertise, så den skulle være let at anvende i kliniske miljøer, i ikke-institutionelle miljøer og i eget hjem. I langt de fleste tilfælde vil testen kunne anvendes uden forudgående lægelig godkendelse. 

Den amerikanske oprindelse viser sig i den danske udgave, fordi der er anvendt amerikanske måleenheder, lb og yards, i stedet for det europæiske metersystem. Det betyder, at nogle af målene er lidt skæve i forhold til vore begreber. Det indebærer også, at det er nødvendigt at bruge håndvægte importeret fra USA, hvis man vil benytte referencematerialet om armstyrke. Der er også en del anbefalinger og forsigtighedsregler, som er nødvendige i forhold til det amerikanske retssystem, men måske forekommer irrelevante i Danmark.  

Fysioterapeut Bjørn Hesselbo har indarbejdet modifikationer for de skrøbeligste ældre. Det er vigtigt, fordi variationen i måleresultater er større hos skrøbelige ældre end hos ældre i god form. 

FADLs Forlag har i samarbejde med MedIT udviklet computerprogrammet Senior Fit til den danske udgave. Programmet er gratis. Det kan lagre, udskrive og beregne data til bogens skemaer. Pinkode og adresse er vedlagt bogen. SFT vil nok primært have interesse for sundhedsmedarbejdere tilknyttet træningsenheder, geriatrien og det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunerne.  

Måske vil også ældreidrætsgrupper være interesserede i manualen. 

Umiddelbart var manualen lidt tung at komme igennem, og der er utroligt mange skemaer at forholde sig til. Derimod virker computerprogrammet nemt at anvende.

Elizabeth Fallesen,  sygeplejerske og forebyggende konsulent i Brøndby Kommune.

Best practice som detektivarbejde

Jörgen Nordenström

Evidensbaserad medicin i Sherlock Holmes fotspår

Stockholm: Karolinska University Press
2004 76 sider

”Evidensbaserad medicin” er en logisk fremadskridende, men noget vanskeligt tilgængelig opslagsbog i videnssøgning. Den er bygget op over en såkaldt evidensbaseret proces, der her består af fire elementer: Formulering af spørgsmål, som lader sig besvare, informationssøgning, kritisk stillingtagen til de fundne data samt applikering til praksis. Jörgen Nordenström, professor i kirurgi ved Karolinska Institutet, er en rationel kliniker, som eksemplarisk tager udgangspunktet i en sygehistorie. For at kunne løse mysteriet må der søges informationer, vurderes og tages stilling til behandlingsforslag. Det er en øvelse i evidensbaseret praksis, der deles med detektivarbejdet, hvorfor der langs ad vejen er krydret med Sherlock Holmes-citater. 

Nordenström giver en udmærket introduktion til forskellige databaser med udgangspunkt i systematiske reviews og meta-analyser, som ses i f.eks. Cochrane Library, originalartikler om f.eks. randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der bl.a. findes i Medline og PubMed, og kliniske guidelines med udgangspunkt i store sygdomsgrupper og behandlingsstrategier som EBM Guidelines, Clinical Evidence og National Guideline Clearinghouse.  

Selve søgeprocessen gennemgås med udgangspunkt i en bred tekstsøgning og en søgning ved hjælp af et klassifikationssystem (medical subject headings: MeSH-termer), så databasen kan hjælpe en på sporet.  

Så langt så godt. Afsnittet om kritisk stillingtagen til forskellige undersøgelser og best practice-beskrivelser kræver imidlertid gode forudsætninger i statistik og epidemiologi. Med udgangspunkt i et skema over evidenshierarkiet inden for epidemiologisk undersøgelsesmetodik og kliniske tidsskrifter gives eksempler på vurdering af kvaliteten af behandlingsstudier, diagnostiske test, meta-analyser og kliniske behandlingsguider. Denne vurdering tager udgangspunkt i en spørgeguide, som vi ser det i Trisha Greenhalgh ”How to read a paper - the basics of evidence based medicine,” der ud over at være en opslagsbog giver en mere fyldestgørende forklaring. Det er bemærkelsesværdigt, at der endnu ikke foreligger sådanne bøger på dansk.  

Sidste led i den evidensbaserede praksis er at beslutte, om resultaterne kan overføres på klinisk praksis. Vurderingen beror på tre ting: Hvor generaliserbare er resultaterne? Er fordelene større end ulemperne? Og hvad mener patienten - hvor fokus er livskvalitet? 

My dear Watson, you know my methods. Apply them.

Inge-Lise Frost, sygeplejelærer, Sygeplejeskolen i Næstved.