Borgerne med til at planlægge sundhedscenter

I Rødekro Kommune skal borgerne have et sundhedscenter. Det besluttede politikerne allerede for et år siden, men det er planen at gøre det gradvist.

I sommer købte kommunen en privat svømmehal med tilhørende bygninger, og her skal sundhedscenteret ligge. Der er plads til et motionscenter, klinikker med privatpraktiserende sundhedspersoner og meget mere.

Kommunens borgere har fra starten været inddraget i planerne, og på et borgermøde blev der nedsat fire arbejdsgrupper, som har været med til at finde ud af, hvad centeret skal indeholde. 

Bånd til lokalmiljøet

I Rødekro taler man om cirkler, når man skal beskrive, hvordan det gradvis skal bygges op. ”Vi forestiller os en lille kerne med fem-seks personer,” siger kommunaldirektør Jakob Kyndal. ”Så kommer det tilknyttede personale, kommunens sundhedsplejersker, skolelæge, skolesygeplejerske, kiropraktor, praktiserende læger osv.

I ydercirklen har vi alle aktørerne i lokalområdet som skoler, fritidsklubber og sportsklubber. Vi skal ikke kommunalisere de aktiviteter, der er i forvejen. Vi skal have dem med og så koordinere, hvor der evt. er brug for en forstærket indsats.”  

Sundhedscentret skal være hjemsted for sundhedsfremme og forebyggelse med  

Side 26
 

udgangspunkt i regeringens folkesundhedsprogram og de store risikofaktorer som tobak, alkohol, dårlig kost og manglende motion.

Samtidig vil kommunalreformen give kommunerne en række nye opgaver, som sundhedscentret med fordel kan blive ramme om. ”Selv om det ikke er helt tydeligt endnu, ser det ud til, at vi skal overtage hele genoptræningsdelen,” siger ledende sygeplejerske Aase Koch.

”Og strukturændringerne giver et voldsomt incitament til at holde folk raske, så de ikke får brug for sygehusindlæggelser. Det gælder navnlig livsstilssygdommene. Men kronisk syge som diabetes- og KOL-patienter gør også meget brug af sundhedsvæsenet.” 

Sygepleje til mobile

Ifølge Sygeplejerskens rundspørge til kommunerne ser næsten alle kommuner genoptræning som en oplagt opgave for et sundhedscenter, mens der er mindre interesse for at lægge hjemmesygeplejerskeopgaver i centeret.

Men sygepleje er faktisk en af de muligheder, man har overvejet seriøst i Rødekro. Erfaringer andre steder fra er, at mobile borgere er glade for at kunne bestille tid til sårpleje eller andre opgaver i en sygeplejeklinik i stedet for at sidde hele og halve dage og vente på en hjemmesygeplejerske.

”Men jeg kan også se nogle pædagogiske opgaver i en sygeplejeklinik,” siger Aase Koch. ”Det kan være en fordel med små hold, når der skal undervises i forbindelse med ting som inkontinens og diabetes. Hvor den pædagogiske indsats bliver lidt mere tilfældig, når den ligger hos en sygeplejerske, der kommer i hjemmet.”

Rødekro Kommune har diskuteret en akutstue med sengepladser til ældre brugere af hjemmeplejen, så de ikke behøver at komme på sygehuset, selv om de i en periode er for svækkede til at være hjemme pga. influenza, væskemangel eller infektioner.

”Men det siger vi nej til. Sengepladser ville signalere noget forkert,” mener Aase Koch. ”Vi skal ikke bringe os i en situation, hvor sundhedsfremme skal konkurrere med behandlingsbehov. For der vil den syge altid vinde og sundhedsfremme komme til kort. Vi skal væk fra behandlertankegangen og have en helt anden vinkel. Det drejer sig om at hjælpe folk til selv at blive handlekraftige.” 

Plads til privat praksis

Der har været lokale praktiserende læger i de arbejdsgrupper, som har forberedt sundhedscenteret. Og Jakob Kyndal håber, at centeret kan blive et attraktivt miljø, hvor lægerne også får lyst til at flytte ind. Måske i forbindelse med et generationsskifte. ”Det kan måske blive lettere at tiltrække en eller flere yngre læger, når der er et sundhedsfagligt fællesskab,” mener han.

Der er god plads i de bygninger, kommunen har købt, og det ligger også i oplægget, at der skal privatpraktiserende fysioterapeuter i centret.

”Vi får brug for dem, både til de træningsopgaver, vi får, og til sundhedsfremme, forebyggelse af overvægt hos børn m.m.,” siger Aase Koch. ”Vi vil ikke gå de privatpraktiserende i bedene, men vi vil gerne have samarbejdsrelationer. Vi ser også gerne et motionscenter, der er privatfinansieret. Men hvor vi kan leje timer.”

Den vanskeligste beslutning har handlet om alternative behandlere, fortæller Aase Koch. ”I hvilken udstrækning kan de være i et kommunalt sundhedscenter? Dét blev nemlig foreslået på borgermødet.

Vi er endt med, at det kun kan dreje sig om registrerede alternative behandlere. Dem er der intet til hinder for, at vi kan rumme. På samme betingelse som vi vil stille til fysioterapeuter eller praktiserende læger, der gerne vil have lokaler i sundhedscenteret: De skal være indstillet på at samarbejde, når det er relevant.”