Kommuner vil have sundhedscentre

Sundhedscentre vil blive en del af det lokale sundhedstilbud i de fleste af de nye danske kommuner. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. Den bygger på telefoninterviews med repræsentanter for 200 danske kommuner, fortrinsvis borgmestre.

Foto: Søren Svendsen

En mindre del af de eksisterende kommuner har allerede et sundhedscenter, og hver fjerde kommune har planer om at etablere ét. Men når man ser lidt længere fremad mod de nye storkommuner, bliver sundhedscentrene endnu mere synlige i billedet.

Et meget stort flertal af de udspurgte borgmestre/kommunale chefer, 83 pct., oplyser, at deres nye kommune planlægger at oprette et sundhedscenter.

Disse borgmestre har også givet deres mening til kende om en række opgaver, som jævnligt bliver nævnt i forbindelse med sundhedscentre.

Genoptræning og forebyggelse af livsstilssygdomme er de opgaver, som flest finder det naturligt at placere her. Flere end fire ud af fem kommuner mener, at disse opgaver kan flyttes til et sundhedscenter.

Side 23 

Godt og vel to tredjedele vil også gerne placere tilbud til patienter med kroniske sygdomme i et sundhedscenter, og næsten lige så mange mener, at der kan ligge lægepraksis. Der er ikke helt så meget interesse for, at sundhedscentrene skal rumme akutstuer og opgaver, som hjemmesygeplejersker i dag udfører i hjemmet. Det mener lidt under halvdelen, at de kan.

Modstand overvundet
Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, er meget tilfreds med, at kommunerne i den grad har taget ideen om sundhedscentre til sig.

”Det viser, at det var rigtigt af os at gøre en indsats for at få det sat på dagsordenen. Selv om der var ihærdig modstand i starten. Nu er sundhedscentrene skrevet ind i forslaget til en ny sundhedslov, og der kom så mange ansøgninger til puljen til forsøg med sundhedscentre, at man udsatte ansøgningsfristen.”

Efter kommunalreformen vil kommunerne få økonomisk fordel af at forebygge. Men som de økonomiske incitamenter foreløbig er skruet sammen, vil der ikke være samme økonomi i den brede indsats mod livsstilssygdomme som i den målrettede forebyggelse af indlæggelser af mennesker, der allerede er syge.

Derfor er Connie Kruckow positivt overrasket over kommunernes svar på, hvilke opgaver der kan flyttes til et sundhedscenter. Her står forebyggelse af livsstilssygdomme højt på listen. ”Og det er vældig flot, at kommunerne tænker så bredt og ser det store potentiale i at forbedre befolkningens sundhedstilstand,” siger Connie Kruckow.

At der er meget mindre interesse for at oprette akutstuer med sengepladser i sundhedscentre, er hun også ganske tilfreds med. For den ide er både Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening forbeholdne over for.

"Det kræver jo, at der er en døgnfunktion, og den ser vi ikke i sundhedscentrene.”

Læger med - hvis de vil

Praktiserende Lægers Organisation, P.L.O., tog meget forbeholdent imod, da ideen om sundhedscentre blev lanceret. P.L.O. opfattede det mere som en fagpolitisk markering fra Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd end som et fagligt initiativ.

”Men nu begynder man at diskutere, hvad der skal ligge i dem, og så begynder det at ligne noget,” siger P.L.O.s formand Michael Dupont.

”For os skal det hele tiden være en faglig vurdering, der må ligge til grund. Når vi har opbygget et stort fagligt apparat til at sikre kvaliteten på sygehusene, er det ikke for, at kommunerne skal kaste sig over de samme opgaver, uden at nogen kan kigge dem i kortene. Ingen er tjent med, at man f.eks. begynder at optræne apopleksipatienter i kommunen, hvis det faglige niveau ikke bliver det samme.” 

P.L.O. har det fint med, at lægepraksis bliver placeret i sundhedscentre - hvis lægerne selv har lyst til det. ”Men vores spidskompetence er den individuelle vurdering af den enkelte patient, som vi kender gennem mange år.

Side 24

En praktiserende læge i et sundhedscenter skal stadig være læge for sine egne patienter, ikke for alle, der kommer i sundhedscenteret.”

Derfor har P.L.O. heller ingen speciel interesse i, at sundhedscentrene får en lægelig ledelse. ”Jeg har det fint med, at det er en sygeplejerske, der er blevet leder af sundhedscenteret på Østerbro,” siger Michael Dupont.

”Det, man kan overveje, er at tilknytte en praksiskonsulent til at sikre samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. Ligesom nogle amter har haft praksiskonsulenter knyttet til sygehusene. Det vil være en rigtig god ide.”

Elastisk begreb

Borgmester Vagn Ry Nielsen, som er formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg, er glad, men ikke særlig overrasket over, at der er planer om sundhedscentre i næsten alle nye kommuner.

”Der er ingen tvivl om, at kommunerne vil satse på sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil de jo også få økonomiske incitamenter til. Derfor er der stærk interesse for at finde en formel.”

Noget af det, der gør sundhedscentrene interessante for kommunerne, er, at det er et meget elastisk begreb, tilføjer Vagn Ry Nielsen. De kan være matrikelløse eller matrikelfaste, og de kan rumme meget forskellige funktioner. 

”Som Lars Løkke Rasmussen har sagt: Vi vil gerne have sundhedscentre, men vi ved ikke rigtig, hvad det er. Det er faktisk sandheden. Vi mener, at der er noget, vi kan gøre bedre. Men nu må der forsøg til at afklare, hvad der kan fungere.”

Vagn Ry Nielsen er heller ikke overrasket over, hvilke opgaver kommunerne helst vil anbringe i et sundhedscenter, hvor genoptræning topper listen. 

”Vi har længe arbejdet på, at genoptræning skal blive en ren kommunal opgave. Men samtidig skal man være opmærksom på, at det drejer sig om ældre medborgere, og at meget med fordel vil kunne foregå i borgerens eget hjem.”

Mange af de borgmestre, der har oplyst, at de har planer om at oprette et sundhedscenter, har formentlig ansøgninger inde om penge fra forsøgspuljen. Tror du, de vil gennemføre planerne, hvis de ikke får penge fra puljen?

”De vil nok lige vende skråen og afvente. Og det synes jeg også, man skal gøre. Forsøgene skal afklare, hvad sundhedscentre kan være, man kan ikke forvente, at alt skal være på plads den 1. januar 2007. Men det er dejligt, at man så mange steder har gjort sig forestillinger.