Resuméer af international forskning

Smertebehandling ved fjernelse af lungedræn

Puntillo K, Ley SJ. Appropriately timed analgesics control pain due to chest tube removal. Am J Crit Care 2004;13(4):292-304.

Baggrund: Smerter ved fjernelse af lungedræn kan være intense og stressende for patienterne. Der mangler evidensbaseret forskning, som kan danne baggrund for kliniske anbefalinger til smertebehandling.

Formål: At afprøve farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner, der lindrer smerter under fjernelse af lungedræn hos hjertekirurgiske patienter. 

Metoder: Fire interventioner blev testet på 74 personer i en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse: (1) 4 mg morfin intravenøst sammen med information om procedure, (2) 30 mg ketorolac (Toradol) intravenøst og information om procedure, (3) 4 mg morfin intravenøst og information om procedure og forventede sanseoplevelser og (4) 30 mg ketorolac intravenøst og information om procedure og forventede sanseoplevelser. Analgetika blev administreret intravenøst for at opnå maksimal effekt. Smerteintensitet og stress blev målt, inden medicinen blev givet, umiddelbart efter fjernelse af dræn og 20 minutter senere. Sederingsniveau blev målt før og 20 minutter efter drænfjernelse. Analyse af varians ved gentagne procedurer blev gennemført for at måle forskelle over tid.

Resultater: Smerteintensitet, stress og sederingsniveau varierede ikke mellem grupperne, men smerteintensiteten og stressniveauet var lave i alle grupper. Patienterne forblev vågne uanset metode, der blev anvendt.

Konklusion: Morfin såvel som nonsteroide antiinflammatoriske farmaka kan reducere smerter ved drænfjernelse, hvis præparaterne anvendes korrekt. Der er således flere både sikre og effektive præparater at vælge imellem ved drænfjernelse.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d. 

Side 33 

Evidensbaseret praksis blandt sygeplejersker i landdistrikter

Olade RA. Evidence-Based Practice and Research Utilization Activities Among Rural Nurses. J Nurs Scholarsh 2004;36(3): 220-5.

Formål: At identificere, i hvor høj grad landsygeplejersker anvender evidensbaserede retningslinjer, at beskrive deres tidligere og nuværende deltagelse i forskningsaktivitet og at identificere specifikke barrierer, sygeplejerskerne møder i deres praksis.

Design og metode: Deskriptiv semistruktureret spørgeskemaundersøgelse med fokus på nuværende forskningsanvendelse, tidligere deltagelse i sygeplejeforskning og deltagelse i lægelig forskning. Deltagerne var sygeplejersker (n=106) inden for forskellige specialer i seks landdistrikter i det sydvestlige USA.

Resultater: Undersøgelsen viste, at kun 21 pct. af deltagerne anvendte forskningsbaseret viden i deres arbejde, og at det overvejende var sygeplejersker med bachelorgrad. De mest almindelige områder, hvor forskningsresultater blev anvendt i praksis, var i forbindelse med smerter samt forebyggelse og behandling af mavesår. Barrierer mod anvendelse af forskning var geografisk isolation og mangel på forskningsvejledere.

Konklusion: Sygeplejerskernes ringe anvendelse af forskningsresultater peger på institutionernes manglende opmærksomhed på området. Geografisk isolerede sygeplejerskers særlige barrierer mod forskningsanvendelse stiller særlige krav til sygeplejeledere, forskere og undervisere.

Af Ingrid Egerod, seniorforsker, cand.cur., ph.d.