Sygeplejersken
Sundhedsplejersker overser tykke børn
Extra large. Sundhedsplejerskerne mangler værktøjer til at tage hånd om det stigende antal overvægtige børn, de møder på skolerne. Konsekvensen bliver, at de tykke børn forbliver tykke.
Sygeplejersken 2005 nr. 7, s. 10-15
Af:
Marianne Troelsen, journalist
Side 10-11
Billede
Side 12
I en svømmehal i Brønshøj ved København plasker 12 ivrige børn rundt i vandet. De glade råb og grin giver genlyd i det højloftede rum. Klorvandet skummer og laver små søer på gulvet.
Her er det lige meget, om man er mørk eller lys i huden. Om man er høj eller lav. Eller om man har badedragt eller -bukser på. Alle har én ting til fælles - de lidt for mange kilo på sidebenene.
Og det er der alt for mange andre børn, der også har. For nylig viste en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, at 19 pct. af drenge i Danmark mellem 16-20 år er overvægtige, mens 14 pct. af pigerne i samme aldersgruppe er for tykke. Undersøgelsen peger desuden på, at børn og unge rører sig alt for lidt. 23 pct. af drengene og 22 pct. af pigerne når aldrig op på et moderat intensitetsniveau hverken ved fritidsaktiviteter, transport eller skoleidræt.
Blandt de lidt yngre børn er der også alt for mange med dobbelthager og bildæk. En undersøgelse fra 2003 blandt børn i københavnske skoler viser, at 15-20 pct. af børnene i alderen 6-8 år og 14-16 år er overvægtige.
En del af disse overvægtige børn og unge kunne måske for længst have smidt nogle af de overflødige kilo, hvis sundhedsplejersken, som de jævnligt møder på deres skole, havde taget hånd om problemet. Det gør de bare alt for sjældent, mener flere kilder, som Sygeplejersken har talt med.
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse viser, at 19 pct. af danske drenge mellem 16-20 år er overvægtige, mens 14 pct. af pigerne i samme aldersgruppe er for tykke.
En undersøgelse fra 2003 blandt børn i københavnske skoler viser, at 15-20 pct. af børnene i alderen 6-8 år og 14-16 år er overvægtige, og at forekomsten af overvægt er steget ca. ti gange over de seneste 50 år. Omkring 4-5 pct. af børnene lider i dag af egentlig fedme, hvilket også er en markant stigning. Desuden fremgår det, at de børn og unge, der lider af fedme, over tid også er blevet federe, hvilket er i overensstemmelse med data fra andre lande.
Kilde: Ugeskrift for læger, nr. 2, 2005.
Men det er der en grund til, mener Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Ofte finder sundhedsplejerskerne det nemlig svært at tage samtalerne med det overvægtige barn og familien, som måske også selv er lidt for tykke.
”Det er svært at sidde alene som sundhedsplejerske og tage disse samtaler. Man kan godt mangle redskaber til at kommunikere,” siger Susanne Hede og fortsætter:
”Fedme er tabu, og ofte er det jo også en anklage mod forældrene, hvis de selv er for tykke. Nogle føler sig angrebet og bliver måske sure, og så kommer der ikke noget ud af samtalen.”
Tre projekter for overvægtige børn rundt om i landet. Sygeplejersken har undersøgt, hvordan det er gået.
Randers Kommune gennemførte i 2001-2002 et projekt for overvægtige børn i folkeskolen med fokus på kost og motion. Der blev sendt spørgeskemaer ud til 90 børn, hvoraf 55 blev besvaret.
Konklusionerne fra evalueringen af projektet viste, at 74 pct. af de tykke børn havde tabt sig lige efter kurset. Hos 19 pct. stod vægten stille. 7 pct. havde taget på. Et halvt til halvandet år efter kursets ophør stod vægten stille hos 48 pct., mens 28 pct. havde tabt sig yderligere, og 24 pct. havde taget på. Nogle havde dog taget naturligt på i forhold til vækst i højden.
Skagen Kommune har opgjort tre års erfaringer med tværfagligt samarbejde om tilbud til overvægtige børn. 53 børn fik tilbuddet, og 41 deltog i projektet. Målet var bl.a. at få børnene til at dyrke mere motion, at de efter projektet meldte sig til en sportsgren, og at de havde haft gavn af kostvejledningen. Resultatet viser, at 61 pct. dyrkede mere motion, 97 pct. ville melde sig til en sportsgren, og 90 pct. havde opnået noget ved kostvejledningen. Desuden blev alle de elever, som havde fastholdt motionstilbuddet, i godt humør, og 70 pct. oplevede, at de blev mere friske.
Brøndby Kommune lavede i 2002-2003 et projekt, hvor seks overvægtige børn fra samme folkeskole i alderen 9-12 år deltog. Målet var at skabe et erfaringsgrundlag, så kommunen på længere sigt kan tilbyde alle overvægtige børn motion og kostvejledning, hvis de og deres forældre ønsker det. Evalueringen af projektet viste, at alle børn syntes, de havde fået mere energi. Halvdelen følte, at de var mere koncentrerede i timerne i skolen. De var alle blevet mere bevidste om, hvad de spiser, de havde mere selvtillid, var blevet mere sociale og udadvendte og var begyndt at dyrke motion. Der blev ikke fokuseret på vægttab, men kun på stabilisering. Flere af børnene havde dog tabt sig, og ingen havde taget på ved projektets slutning.
Berøringsangste
Finn Salomonsen, uddannet lærer og undervisningsassistent ved Institut for Idræt på Københavns Universitet, er konsulent i ”Projekt for familier med overvægtige børn” under Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune. Han arbejder meget sammen med sundhedsplejersker, fordi de visiterer mange af børnene til projektet. Og han hører derfor om de problemer, nogle sundhedsplejersker har med at kontakte de tykke børn.
Side 13
”Nogle sundhedsplejersker synes, det er vanvittig svært at kontakte børnene og deres familier, fordi der er mange tabuer forbundet med at være overvægtig,” fortæller Finn Salomonsen. Ofte nøjes sundhedsplejerskerne derfor med at orientere om kost og motion. Men det er langtfra nok til at få børn og unge til at tabe sig.
Finn Salomonsen mener, at mange sundhedsplejersker måske ikke er bevidste om, at de er berøringsangste. Men i hans samarbejde med dem, kommer det alligevel ofte op til overfladen.
Foto: Nicolai Howalt
”Mange sundhedsplejersker siger, det er et problem, at de ikke ved, hvordan de skal gribe problematikken med fede børn an. Nogle gør det på én måde, andre på en anden måde. De mangler fælles metoder for at gøre noget ved det,” siger Finn Salomonsen.
”Måske er der nogle sundhedsplejersker, der ikke ser så mange overvægtige som andre. Det afhænger jo af øjet, der ser. Hvis de har svært ved at tage fat om de overvægtige, ser de måske heller ikke så mange af dem.”
Susanne Hede fra Fagligt selskab for Sundhedsplejersker er enig i, at det kan få store konsekvenser for børnene.
”Konsekvensen bliver ofte, at sundhedsplejersken ikke gør noget særligt. Det er ikke svært at registrere de tykke børn i journalerne, og så bliver det ikke til mere end det og lidt kostvejledning. Men det er jo slet ikke nok,” siger Susanne Hede.
Lettere værktøj
I Storkøbenhavn kan overvægtige børn, der gerne vil gå til idræt, melde sig til projekt ”PLAY.” Projektleder Jens Sune Jakobsen, der er ansvarlig for projektet under DGI (Danske gymnastik- og idrætsforeninger) Storkøbenhavn, mener, at sundhedsplejerskernes kommunikationsproblemer opstår, når de ikke har konkrete projekter at henvise børnene til.
Arbejdet som sundhedsplejerske omfatter i relation til børn/ ungeområdet, at sundhedsplejersken medvirker ved:
- Funktionsundersøgelser.
- Overvågning af børn og unges sundhed.
- Undersøgelse, opsporing og vejledning omkring børn med særlige behov.
- Generel sundhedsfremme og forebyggelse.
- Rådgivning og vejledning af andre faggrupper og kommunale myndigheder, som arbejder med børn og unge; herunder rådgivning om bl.a. hygiejniske forhold.
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
”Det er utrolig vigtigt, at sundhedsplejerskerne har nogle konkrete tiltag at henvise børnene til. Projekter giver dem et lettere værktøj til at turde opsøge børnene,” siger Jens Sune Jakobsen, der lige nu arbejder på et inspirationshæfte til foreninger og kommuner om, hvordan
Side 14
man får projekter for tykke børn sat i gang.
Han understreger, at de største problemer med projekter for overvægtige børn netop er, at rekrutteringspartnerne, heriblandt sundhedsplejerskerne, har meget svært ved at rekruttere børnene.
Projekt ”PLAY” har plads til dobbelt så mange børn, som der er tilmeldt. Ofte dukker børnene simpelthen aldrig op til aktiviteterne, selvom det er aftalt. Og det kan ifølge Jens Sune Jakobsen måske skyldes kommunikationsproblemer mellem sundhedsplejerske og de overvægtige børn.
”Sundhedsplejerskerne er frustrerede over, at der ikke dukker flere børn op til tilbuddene, selvom de har haft kontakt til mange børn. Der mangler noget i kommunikationsleddet. Lige nu arbejder vi på et nyt stort projekt, som bl.a. handler om, hvordan man får uddannet sundhedsplejerskerne til at få rekrutteret børnene,” fortæller Jens Sune Jakobsen.
Ligger i uddannelsen
Men det er ikke alle, der er enige i, at sundhedsplejerskerne ikke varetager deres job godt nok. Formanden for Foreningen for Ledere af Sundhedsordninger for Børn og Unge i Danmark, Lene Møller, mener ikke, at problemet er kommunikationsvanskeligheder eller berøringsangst.
”Sundhedsplejerskerne har om nogen en uddannelse til at tale med overvægtige børn. Kommunikation ligger i vores uddannelse, og hvis ikke sundhedsplejersker er gode til at kommunikere, så ved jeg ikke, hvem der er,” siger Lene Møller.
Hun arbejder som ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune, hvor der løbende er uddannelse i kommunikation. Bl.a. udbyder kommunen et kursus i ”Du bestemmer-metoden,” som er en kommunikationsform, der tager udgangspunkt i, hvad de unge mennesker selv mener sundhed er. I den forbindelse undervises sundhedsplejersker, lærere og pædagoger i kommunikation.
I Rødovre Kommune har sundhedsplejerskerne gennemgået et toårigt uddannelsesforløb i brug af Marte Meo-metoden, der stammer fra Holland. Bl.a. filmer man kommunikationen mellem forældrene og deres børn, så sundhedsplejerskerne efterfølgende kan bruge det i deres arbejde med familierne.
Der er også i Rødovre Kommune løbende
Side 15
supervision og en psykolog tilknyttet, som kommer hver anden måned og coacher hele gruppen.
Men det er ikke alle kommuner, der har sat undervisning i kommunikation i samme omfangsrige system. Susanne Hede oplyser, at sundhedsplejerskerne møder talstærkt op, hver gang foreningen arrangerer kurser og seminarer med emnet ”overvægtige børn.”
”Mange synes, det specielt er godt, at der er andet end kost og motion. At kurserne også handler om kommunikationsmåder,” fortæller Susanne Hede, der håber, at kommunerne fremover vil tilbyde sundhedsplejerskerne bedre uddannelse i kommunikation.
”Kommunen har også en del af ansvaret. Her er man forpligtet til, at personalet bliver uddannet,” siger Susanne Hede.
En sundhedsplejerske arbejder efter ”Lov om sundhedsordninger for børn og unge,” som blev vedtaget i Folketinget i 1995. Sundhedsordningens omfang i den enkelte kommune fastsættes af kommunalbestyrelsen.
§ 1. Kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.
Stk. 2. Kommuner og amtskommuner skal dels yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på de svagest stillede børn og unge.
§ 2. Alle børn og unge skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske.
§ 6. Børn og unge med særlige behov skal indtil undervisningspligtens ophør tilbydes en øget indsats, herunder en øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller kommunalt ansat læge.
Kilde: www.retsinfo.dk