5 faglige minutter: Væskeuret virker

"Ny hofte," lød beskeden. "Den gamle ligner en ishockeypuck, og derfor har du smerter."

Det videre forløb kender de fleste sygeplejersker. Forundersøgelse, indkaldelse, operation og hjem igen, når den sidste sutur er sat. Aftenen inden operationen lister sygeplejersken ind med et F+T-skilt, som hun slynger om den ramponerede arkitektlampe. "Fra midnat og frem må du hverken spise eller drikke," forklarer hun patienten. Han nikker og tænker ikke videre over det. Han er informeret om, at sådan er det, og har også fået at vide hvorfor. Næste morgen er han både sulten og tørstig. Han er kloakmester og normalt i gang fra klokken seks om morgenen, så der er lang tid til klokken 8.30, hvor han efter planen skal på operationsbordet.

Da klokken nærmer sig elleve, er han ikke blevet hentet, de hvide støttestrømper strammer, og sygeplejersken beklager. Ved ettiden kommer den tætklippede læge, der skal operere ham, og fortæller i et neutralt tonefald, at dagen har budt på mange akutte operationer, så den ny hofte må vente til i morgen, eller til der eventuelt bliver tid til at operere i vagten. Lægen beklager. Patienten synker en gang, rømmer sig og indstiller sig på, at så må det blive i morgen. Sygeplejersken tilbyder ham et glas rød saft, men fra klokken 14 faster og tørster han videre efter bedste evne. Næste dag bliver han hentet klokken 13.45. I næsten 24 timer har han ikke fået noget at spise og drikke, og intravenøs væske har ingen haft tid til at tænke på. Tungen føles som sandpapir nummer 80. Kloakmesteren er ved at få en permanent ud af kroppen-oplevelse og ligger i sengen og tænker: Uden mad og drikke dur helten ikke.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

"Jeg er ingen helt," konstaterer han. Fortællingen kunne have været sand engang, men ikke længere.

Jeg har over et år fulgt et uddannelses- og træningsforløb på Rigshospitalet i København, hvor erfarne sygeplejersker har deltaget i et uddannelsesforløb på 102 timer. Undervisningen blev varetaget af sygeplejersker med ph.d.- eller kandidatuddannelse. Hensigten var at udvikle kvaliteten i den kliniske sygepleje ved at indføre deltagerne i forskningsmetoder, litteratursøgning og kvalitetsudvikling.

Sygeplejerskerne har sideløbende arbejdet med en selvvalgt problemstilling fra deres egen praksis, som mundede ud i en projektrapport og fremlæggelse for interesserede kolleger i et auditorium. Der hørte 16 timers individuel vejledning til projektarbejdet.  

Og her kommer den tørstende patient ind. En anæstesisygeplejerske har som en del af sit projektarbejde udarbejdet et væskeur, som på letforståelig vis inddrager evidensbaseret viden om, hvor længe patienter behøver at tørste før en operation.

Og uret virker, for en undersøgelse af tørstetid før og efter væskeurets indførelse viser, at tiden er faldet markant, fordi uret er blevet implementeret i praksis. Sygeplejerskerne på sengeafsnittene brød sig ikke om at se søjlediagrammer, der viste, at patienterne tørstede unødvendigt længe før en operation, og ansporet af klare retningslinjer er procedurerne nu ændret.

Der er færre komplikationer, når patienterne får tynde væsker indtil to-tre timer før operationstidspunktet, viser undersøgelser.

Eksemplet illustrerer, at det kan lade sig gøre at ændre praksis, når budskabet er enkelt og formidlet i en spiselig form. Sværere er det, når et projekt viser, at sygeplejersker ikke lytter ordentligt til patienterne, konverterer indlæggelsessamtalen til et forhør eller har forventninger til patienterne, som patienterne ikke bliver orienteret om. Den type observationer er det vanskeligere at sætte ind i en enkel ramme, der kan anvendes i praksis. Diffuse hensigtserklæringer har det med at blive overhørt.

Måske skal man gå en omvej: Lav en liste over alt det gode, sygeplejersker har gjort for dig, når du har været patient. Gør det samme for dine patienter. Altid. Lav så en anden liste over alt det tåbelige, sygeplejersker har gjort mod dig, når du har været patient. Gør det ikke mod dine patienter. Aldrig.