Sygeplejersken
Flere medarbejdere nødvendige
Små sko. Kommunerne bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere, når de overtager ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse i 2007. Men de får ikke ekstra penge til opgaven med kommunalreformen, så forebyggelsen får svære vilkår fra start.
Sygeplejersken 2005 nr. 8, s. 10-11
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Borgmestrene i de danske kommuner er indstillet på at ansætte mere personale til forebyggelse og sundhedsfremme, når de overtager ansvaret i 2007.
Det viser en rundspørge, som analysebureauet Vilstrup har foretaget for Sygeplejersken. To ud af tre kommuner regner med, at de bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere til forebyggelsesopgaven, og tilsvarende mener to af tre, at de bliver nødt til at bruge flere penge på forebyggelse efter 2007.
Men det kan blive et problem, for regeringen har ikke tænkt sig at give kommunerne penge til de nye sundhedsopgaver. Regeringens oplæg er, at kommunalreformen skal være udgiftsneutral.
Undersøgelsen bestod af telefoninterviews med repræsentanter for de 271 kommuner. 200 sagde ja til at deltage, 15 sagde nej, 56 var ikke til at træffe.
Af de 200 svarpersoner var 155 kommunens borgmester, de øvrige var kommunaldirektører eller andre kommunale chefer, som kommunens borgmester henviste til.
Undersøgelsen blev gennemført for Sygeplejersken af analysebureauet Vilstrup.
Traditionelt har kommunerne som bekendt tre muligheder, hvis de skal bruge flere penge til en opgave. De kan sætte skatten op - hvis de må for finansministeren. De kan omprioritere i deres egne budgetter. Eller de kan få flere penge i bloktilskud fra staten.
Med kommunalreformen får kommunerne også en fjerde mulighed, som hænger sammen med, at de skal betale en del af sygehusudgifterne, hver gang en borger bliver indlagt.
Ideen er, at kommuner, der bruger penge på forebyggelse, til gengæld vil spare på sygehuskontoen. Om det regnestykke kommer til at gå op, har en del politikere og økonomer dog rejst tvivl om.
Hvad med pengene
De borgmestre, der har deltaget i Sygeplejerskens rundspørge, har også deres betænkeligheder. Af dem, der regner med at bruge flere penge på forebyggelsen, tror kun 9 pct., at de kan finansiere forebyggelsesopgaverne med det, de sparer på indlæggelser og mindre sygelighed hos borgerne.
15 pct. mener, at de kan finansiere forebyggelsen ved at spare eller omprioritere. Den største gruppe, 37 pct., mener, at de må have mere i bloktilskud eller på anden måde have overført flere penge fra staten eller amterne.
"Spørgsmålet "hvad med pengene?" er det, vi møder overalt," siger Horsens borgmester Vagn Ry Nielsen, som er formand for Kommunernes Landsforenings social- og arbejdsmarkedsudvalg. "For det er en illusion, at det skulle nedbringe sundhedsudgifterne, at vi overtager forebyggelsesopgaverne."
Kommunernes Landsforening er ikke færdig med at regne på forebyggelsesudgifterne. Vagn Ry Nielsen er dog ikke i tvivl om, at regnestykkerne vil dokumentere en utilstrækkelig økonomi.
"Så hvis vi vil have en regulær, massiv forebyggende indsats, må vi gå til regeringen og bede om flere penge. For vi har dem ikke. Med det udgiftsmæssige pres, kommunerne er udsat for i disse år, har vi ikke noget tilovers."
Reelt udvidet service
Finansieringen var også i søgelyset, da Folketinget havde 1.-behandling af sundhedsloven midt i marts. Generelt er de sundhedspolitiske ordførere fra oppositionspartierne meget kritiske over for
Side 11
denne side af reformen, selv om de i øvrigt støtter målsætningen, at kommunerne skal forebygge helt anderledes aktivt end i dag.
"Vi er dybt bekymrede over, at kommunerne vil få så lidt til at forebygge for. Der er ingen tvivl om, at man bliver nødt til at lave en anden finansiering," siger Lone Møller, Socialdemokraterne.
Det lykkedes ikke for Sygeplejersken at få en kommentar fra de sundhedspolitiske ordførere for regeringspartierne inden redaktionens slutning. For Dansk Folkeparti, som støtter regeringens forslag til kommunalreform, siger sundhedsordfører Birthe Skaarup:
"Hvis man får en yderligere opgave, må pengene følge med. Men hele den økonomiske del af reformen skal vel med i de forhandlinger, som kommunerne får med regeringen om økonomien."
Regeringen har bebudet, at man må justere økonomien senere, hvis den ikke fungerer. Charlotte Fischer, Det Radikale Venstre, er dog betænkelig ved udsigten til, at kommunerne skal stå ved de årlige økonomiforhandlinger med finansministeren og argumentere for flere penge til at lukke hullet i forebyggelsesbudgetterne.
"I værste fald får vi startet et spil om aben. Hvor regeringen vil bebrejde kommunerne, at de ikke gør nok ved forebyggelsen, og hvor kommunerne sender aben tilbage til finansministeren," siger Charlotte Fischer.
"Det er illusorisk at tro, at den ekstra indsats går lige op med mindre sygehusudgifter. Måske på langt sigt. Men reelt er der tale om udvidet service. Det er vigtigt at slå fast, at det er o.k., og o.k. at snakke om, hvad det så koster."