Sygeplejersker skal uddannes til forebyggelse

Foto: Søren Svendsen

Når kommunerne overtager ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse efter kommunalreformen, kan der ligge en række nye opgaver til sygeplejersker i det.

Men en sygeplejerske med en grunduddannelse og arbejdserfaring fra et sygehus eller fra hjemmesygeplejen er ikke automatisk kvalificeret til at gå ud og forebygge, vurderer folk, der har erfaring med området.

"Sygdomslære er godt at have i bagagen," siger formanden for Sund By Netværket, Københavns Kommunes folkesundhedschef Kirsten Lee, som selv har adskillige sygeplejersker ansat i sin afdeling.

"Men sygeplejersker kender ikke umiddelbart forebyggelsesmetoderne. I forebyggelsen har man brug for både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Her i afdelingen er der 10-15 forskellige faggrupper repræsenteret."

"Man må se forebyggelse og sundhedsfremme som et fagområde for sig," understreger ledende sundhedskonsulent Kirsten Vinther-Jensen fra Århus Amt.

Ligesom Københavns Kommune har Århus Amt mange forskellige faggrupper repræsenteret i sin enhed for sundhedsfremme, inklusive antropologer, sociologer og kommunikationsuddannede.

"Sygeplejersker har gode forudsætninger med en faglighed, der har mange elementer. Men der skal mange andre ting til," siger Kirsten Vinther-Jensen.

Uddannelse og menneskesyn
Når en kommune skal i gang med de nye opgaver, må man kigge seriøst på, om der er nogen, der kan løfte opgaven, måske med støtte og uddannelse, eller om der skal ansættes nye.

"Men faktisk er der ret mange sygeplejersker, der tager de relevante overbygninger og efteruddannelser, som der findes en række af," tilføjer Kirsten Vinther-Jensen.

"Kommunerne har jo allerede en række kvalificerede fagpersoner at trække på, som hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og praktiserende læger," siger chefkonsulent i konsulentfirmaet Muusmann, Ingrid Willaing, tidligere forskningsleder i Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Nogle af de nye opgaver inden for den patientrettede forebyggelse og rehabilitering vil stadig kræve en sundhedsfaglig baggrund, påpeger hun.

"Jeg ville nødig genoptrænes af en antropolog. Og hvis man som sygeplejerske har arbejdet i en lungemedicinsk afdeling, kan man være udmærket kvalificeret til den kommunale forebyggelse blandt KOL-patienter.

Men når vi taler om den brede forebyggelse, så kan jeg ikke forestille mig en nyuddannet sygeplejerske der. Eller for den sags skyld en sygeplejerske fra et sygehus eller hjemmesygeplejen. De vil være nødt til at tage en kompetencegivende uddannelse."

Ingrid Willaing har netop gennemgået, hvad man ved om effekten af patientskoler. Det er en metode med meget svingende resultater. "Men undersøgelserne siger heller ikke noget om, hvilken kompetence underviserne har haft inden for gruppebaseret undervisning," tilføjer hun.

De kommuner i Danmark, der har længst erfaring med forebyggelse og sundhedsfremme, er formentlig kommunerne i Sund By Netværket. Nogle af de tilbud, som Sund By giver, kræver rent faktisk en sundhedsfaglig baggrund. Men det er ikke nok, lyder det fra lederen af Sund By Hirtshals, Mette Jakobsen, der selv er cand.scient.soc.

Mette Jakobsen har en fastansat fysioterapeut og en tilknyttet sygeplejerske, som er uddannet rygestopinstruktør, men også står for måling af blodtryk og blodsukker.

"Faglige kvalifikationer og kendskab til sundhedspædagogik er en god ting. Men forebyggelse kræver også noget menneskeligt," siger hun.

"Man skal kunne lytte og komme bag facaden, for løftede pegefingre hjælper ikke. Man skal have fat i folks egne ressourcer. Vi har f.eks. brugt en familieterapeut i vores kostvejledning. For problemer mellem en mor og en teenagedatter kan en diætist ikke løse.