5 faglige minutter: Monopol på døden

"En af metalpladerne slyngedes ind gennem forruden og halshuggede uden videre Nívea. Hendes hoved røg ud af vognen, og trods eftersøgningen havde man endnu ikke fundet det efter to dages forløb. På tredjedagen begyndte ligene at stinke, og man blev nødt til at bisætte dem ufuldstændige ved en storslået begravelse "

Så åbenlyst dødelige kvæstelser, som her er beskrevet af Isabel Allende i romanen "Åndernes hus" er ikke hverdagskost i hjemmeplejen. Ikke desto mindre er det kvæstelser af denne type, der tillader sygeplejersker og plejepersonale at konstatere dødens indtræden, medmindre dødsfaldet har været forventet. I alle andre tilfælde skal der tilkaldes læge eller ambulance og forsøges genoplivning. Se artiklen "Hvis du finder en livløs person" på side 34.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Det sker, at hjemmeplejens personale finder en død borger, når de har låst sig ind i vedkommendes hjem. Døden behøver på ingen måde at have været forventet. Borgeren kan have været i fuld vigør ved sidste besøg, men er i den mellemliggende periode ramt af et hjerteslag eller en hjerneblødning.

Mange vil opfatte det som en god og fredelig sortie og trøste sig med, at den afdøde har været forskånet for et langt og måske pinefuldt sygeleje. Men ifølge "Bekendtgørelse af straffeloven" må den afdøde ikke lades i fred. Der skal med vold og magt forsøges genoplivning. Udtrykket vold og magt skal tages ganske bogstaveligt.

Genoplivningsforsøg er af natur voldeligt og ender som regel med den døde liggende blottet på gulvet med brækkede ribben. Det er ikke, hvad vi forstår ved en værdig død, og da slet ikke, hvis genoplivningsforsøget er foretaget på en afdød.

Samfundet betror sygeplejersker og andet personale i primær sektor at drage omsorg for ældre, svage og syge borgere. Man betror dem at observere, vurdere, handle, behandle og gribe ind. Man uddanner og giver ansvar. Mon ikke sygeplejersker og andet plejepersonale også skulle være i stand til at vurdere, om en livløs person skal forsøges genoplivet eller have fred og vises sømmelighed?

Jeg tror det. Jeg tror også, uden at kunne komme med belæg for det, at plejepersonale i primær sektor bruger deres viden, sunde fornuft og erfaring og udviser konduite, når de finder en livløs. Det er ikke noget, der tales højt om. Hvem har lyst til det, når straffeloven truer med bøde og op til to års fængsel, hvis man ikke har truffet foranstaltninger "som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs."

Inderst inde tror jeg også, samfundet forventer, at sygeplejersker og andet plejepersonale udviser selvstændig tankevirksomhed, og at de sætter en værdig død højere end en bekendtgørelse af straffeloven, der ikke harmonerer med den virkelighed, de arbejder i. Men hvor længe går det med den stiltiende overenskomst? Indtil der en dag bliver vurderet forkert?

Eller indtil den dag, der er opstået en konflikt mellem pårørende og sygeplejerske eller mellem læge og sygeplejerske? Så risikerer man, at hammeren falder over den enkelte, og at der fremover bliver lavet endnu skrappere regler.

Døden, den mest naturlige og sikre foreteelse i livet, betror man ikke plejepersonale at konstatere. Det har lægerne fået monopol på. Det er ikke rimeligt, at sygeplejersker og andet plejepersonale, hvis opgave det er at varetage andres tarv, selv skal leve i skyggen af en lov, der med trussel om straf faktisk påbyder dem at behandle afdøde personer uværdigt. Som en sygeplejerske sagde forleden: "Vi kan jo nok se forskel på, om en person er livløs eller rigtig død."

Justér straffeloven. Tilføj de nødvendige undtagelsesparagraffer. Indføj nogle mere oplagte kriterier for, hvornår man skal undlade genoplivning. Giv den nødvendige efteruddannelse.