Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Er kvaliteten i orden?

Hjem, kære hjem. Et plejehjem på Frederiksberg har udviklet en metode, som kan bruges til at vurdere og udvikle plejekvaliteten.

Sygeplejersken 2005 nr. 9, s. 40-43

Af:

Kate Dybdal Gjerstrup, cand.cur.

OK-Quality er et instrument, som kan bruges til at vurdere kvaliteten af udvalgte dele af omsorg og pleje til beboere på plejehjem. OK-Quality kan både anvendes til at vurdere plejekvalitet og til personalets selvevaluering af praksis.

Instrumentet er udviklet på Dronning Anne-Marie Centret på Frederiksberg (se boks 1 side 43), for at plejepersonalet kan dokumentere, at pleje og omsorg svarer til målsætninger og standarder.

"OK" henviser til OK-Fonden, som administrerer det plejehjem, hvor instrumentet er udviklet, og den amerikanske betegnelse for kvalitet - "quality" - er valgt, fordi kvalitetsbegreberne har deres oprindelse i USA.

Udviklingen af OK-Quality tog afsæt i nogle standarder for udvikling og implementering af kvalitet i omsorg og pleje til demente personer, jeg tidligere havde udviklet (1,2) til at understøtte og befordre kvalitetsforbedring af praksis. Plejekvaliteten kunne vurderes ved hjælp af et spørgeskema til direkte observation, og et sæt spørgsmål kunne anvendes til selvevaluering, som foregik ved, at personalet med jævne mellemrum målrettet reflekterede over egen praksis (1).

De direkte observationer blev brugt som afsæt for vejledning, hvor udgangspunktet var: "Hvordan er din egen opfattelse af måden, du udfører arbejdet på (selvevaluering) i forhold til, hvad en observatør ser?"

Fire af standarderne blev afprøvet på fem plejehjem i Københavns Kommune fra 1995-96. Afprøvningen viste, at selvevaluering af praksis var anvendelig i forbindelse med implementering af kvalitetsforbedringer af pleje og omsorg til demente personer (2). Et vigtigt formål med udviklingen af OK-Quality er den forbedrede plejekvalitet, der opnås som sideeffekt, når kvalitetsvurderingen både baseres på direkte observationer og på selvevaluering af praksis.

10 indikatorer på kvalitet

OK-Quality består af 10 indikatorer på plejekvalitet, som kan kvantificeres.

God omsorg og pleje tager afsæt i viden om den enkelte beboers tidligere livsstil og vaner. Indikator 1 handler om personalets kendskab til beboerens tidligere tilværelse.

Ved hjælp af indikatorerne 2, 3 og 4 vurderes dele af plejekvaliteten på det fysiske, psykiske og sociale område.

Indikator 5 bruges til at vurdere dele af samarbejdet mellem gruppen af nære pårørende og plejepersonalet.

Indikatorerne 6 og 7 har at gøre med beboerens integritet og muligheder for at få indflydelse på de beslutninger, som vedrører beboerne generelt.

SY-2005-09-40-01Foto: Anne-Li Engström

De fleste beboere på plejehjem har brug for hjælpemidler, som kan være tildelt af instanser uden for plejehjemmet (f.eks. høreapparater), eller som er tildelt af personalet (bleer, tudkop). Indikator 8A anvendes til at vurdere, om de tildelte hjælpemidler anvendes i overensstemmelse med formålet, og om de bliver vedligeholdt. Indikator 8B anvendes til at vurdere det fysiske miljø, dvs. bolig og fællesarealer.

Det er væsentligt for plejekvaliteten, at plejepersonalet har en sundhedsfaglig baggrund. Det spiller også en rolle for kontinuitet i omsorg og pleje, at det samme personale er ansat i længere perioder. Indikator 9 bruges til at vurdere personalets sammensætning mht. til faglig baggrund og anciennitet. Side 41
 

Personalets oplevelse af gode muligheder for udvikling er en af forudsætningerne for at blive i institutionen i længere perioder. Indikator 9 giver derfor også indtryk af, om de ansatte oplever nødvendige og tilstrækkelige muligheder for faglig og personlig udvikling i jobbet.

Dokumentation af den daglige omsorg og pleje og fremadrettede og ajourførte pleje- og handleplaner er vigtigt for at sikre beboeren individuel kvalitetspleje. Indikator 10 vedrører kvaliteten af denne dokumentation.

Delområder i kvalitetsindikatorerne

Til hver indikator belyser et sæt spørgsmål de definerede delområder. Spørgsmålene benyttes ved vurdering og/eller selvevaluering af plejekvaliteten. Indikatorerne består dels af et sæt afdelings-/institutionsspecifikke spørgsmål, der vedrører organisering af omsorg og pleje, dels af et sæt spørgsmål, der specifikt vedrører den enkelte beboer. Ved at benytte det ene eller det andet sæt spørgsmål fås et billede af hhv. dele af den organisatoriske kvalitet, dels dele af kvaliteten af den individuelle omsorg og pleje.

For at kunne vurdere, om en beboer får hjælp til at deltage i demokratiske beslutningsprocesser (indikator 7), er en række delelementer defineret:

  • Ved beboeren, om der findes et beboerråd?

  • Et kostudvalg?

  • Et bruger-pårørende-råd?

  • Orienteres beboeren om de beslutninger, eventuelle råd og udvalg træffer?

  • Afholdes beboer-personalemøde, hvor beboerne har mulighed for at påvirke den daglige organisering af arbejdet i afdelingen?

  • Deltager beboerne ved ansættelsessamtaler?

  • Hvornår er der sidst ansat nyt personale?

  • Hvilke beboere deltog?

  • Oplever beboerne at kunne få indflydelse på, hvad der sker i plejehjemmet generelt?

Til vurdering med indikator 8A, som handler om hjælpemidler og materialer, benyttes følgende delelementer: Side 42 

  • Er beboeren udstyret med hjælpemidler i et omfang, der dækker beboerens behov?

  • Er evt. høreapparat vedligeholdt og i brug?

  • Hvornår har beboeren sidst været på høreklinik?

  • Er evt. briller vedligeholdte og i brug?

  • Hvornår har beboeren sidst været hos optiker eller øjenlæge?

  • Er evt. tandprotese vedligeholdt og i brug?

  • Sidder protesen fast i munden af sig selv?

  • Bruges proteselim?

  • Bruger beboeren hagesmæk i forbindelse med måltidet?

  • Er det beboerens ønske?

  • Bruger beboeren tudkop til at drikke af?

  • Er det beboerens ønske?

  • Bruger beboeren ble?

  • Er det beboerens ønske?

  • Hvor tit tilbydes beboeren at komme på toilettet i hver vagt på trods af evt. ble?

  • Bliver beboeren soigneret eller får foretaget nedre toilette ved evt. bleskift?

Til indikator 8B er defineret følgende delelementer, som benyttes ved vurdering af det fysiske miljø:

  • Er beboerens private bolig gjort ren og holdt ved lige?

  • Er seng og sengebord i god stand og rengjort?

  • Er der visne blomster eller blomster, der trænger til vand, på stuen?

  • Er stuen ryddelig?

  • Er fællesarealerne i afdelingen rene?

  • Vedligeholdte?

  • Indbydende?

  • Tilstrækkeligt belyste?

  • Ryddelige?

  • Er der mulighed for at komme udenfor i en have eller gård?

  • Er udendørsforhold indbydende?

  • Kan kørestolsbrugere selv komme omkring udenfor?

Plejekvaliteten vurderes gennem observation af praksis og ved interviews med beboere og personale. Interviewspørgsmålene tager udgangspunkt i de enkelte indikatorer med delelementer. Selvevalueringen foregår ved, at plejepersonalet vha. de samme spørgsmål reflekterer over - og dermed bedømmer - egen praksis.

Brug af instrumentet i praksis

Der er gennemført 45 vurderinger af plejekvaliteten i plejeafdelingerne på Dronning Anne-Marie Centret i perioden juni 2000 til januar 2001. Vurderingerne blev gennemført på et tilfældigt udvalg af de 96 beboere på plejehjemmet og de 34 beboere i beskyttede boliger. Vurderingerne blev gennemført af to observatører samtidig. En foreløbig opgørelse har vist god overensstemmelse mellem de to observatørers vurderinger, mens systemet til pointgivning skal revideres.

Et nyt pointsystem er efterfølgende udarbejdet og afprøvet gennem yderligere 30 vurderinger af dele af plejekvaliteten i 2004.

En anden undersøgelse har skullet vise, om plejepersonalet ændrede praksis i forhold til delelementerne i indikatorerne, når de evaluerede egen praksis.

Dele af plejekvaliteten blev vurderet forud for den første selvevaluering. Selvevaluering fandt sted tre gange inden for trekvart år. Umiddelbart efter selvevalueringerne blev dele af plejekvaliteten igen vurderet med instrumentet. Projektet blev udført i forhold til indikator 8 og viste, at der skete kvalitetsforbedringer af omsorg og pleje inden for området.

Begrebet plejekvalitet bør defineres

Hvis OK-Quality skal kunne anvendes til sammenlignelige vurderinger og udvikling af plejekvalitet til beboere på plejehjem, må det testes videnskabeligt for validitet og reliabilitet.

Der er kun udviklet få instrumenter til vurdering af plejekvalitet til beboere på plejehjem, som er nøje testede for validitet og reliabilitet. To amerikanskudviklede instrumenter, "Resident Assessment Instrument" (RAI) fra 1990 og det nyudviklede "Observable Indicators of Nursing Home Care Quality" (OINHCQ), er begge testede for validitet og reliabilitet. (3,4). Jeg har ikke kunnet finde instrumenter, der kombinerede vurdering af plejekvalitet med personalets selvevaluering og kvalitetsforbedring af praksis.  

Valide indikatorer på kvalitet kan kun isoleres, hvis man har defineret kvalitet inden for området (5). Vi savner dansk litteratur om plejekvalitet til beboere på plejehjem, og som beskriver valide indikatorer på plejekvalitet. 

Side 43 

SY-2005-09-42-01Foto: Anne-Li Engström

En amerikansk model, udviklet af Rantz et al., som definerer plejekvalitet til beboere på plejehjem, er derfor interessant (6). Rantz definerer plejekvalitet til beboere på plejehjem som et multidimensionalt (se boks 2) begreb (6) i tråd med OK-Quality, der opererer med 10 indikatorer på plejekvalitet. Otte ud af de 10 indikatorområder i OK-Quality kan genfindes helt eller delvist i Rantz model. De to indikatorer, der ikke umiddelbart kan genfindes, er indikator 7 (beboerens integritet og muligheder for at få indflydelse på beslutninger) og dele af indikator 10 (kvalitet af dokumentationen).

Plejekvalitet, som den beskrives ved hjælp af indikatorerne i OK-Quality, har således lighed med plejekvalitet til beboere på plejehjem, som den defineret af Rantz et al. Jeg mener derfor, at Rantz model kan indgå som en del af det definitoriske grundlag for indikatorerne i OK-Quality. Jeg mener også, at arbejdet med at udvikle indikatorerne i OK-Quality bør baseres på en definition af plejekvalitet.

OK-Quality kan tilbyde mulighed for at vurdere kvantificerbare dele af plejekvaliteten på bestemte områder af omsorg og pleje. En forudsætning er dog, at det undersøges, om OK-Quality er et instrument, man kan opnå troværdige vurderinger med. Det er en omfattende proces at gennemføre undersøgelser af validitet og reliabilitet. Det må derfor afklares, om der kan være så meget brug for et instrument som OK-Quality i fremtiden, at de nødvendige ressourcer kan sættes i forhold hertil.

Dronning Anne-Marie Centret.

Dronning Anne-Marie Centret på Frederiksberg er et af flere plejehjem, som administreres af den selvejende organisation OK-Fonden.

Centret rummer 96 plejehjemsboliger, 34 beskyttede boliger, 30 boliger til yngre fysisk og psykisk handicappede samt et daghjem, hvor der dagligt kommer 38 pensionister.

Dimensioner i Rantz model for plejekvalitet


1. Plejehjemmet som hjem ("home"). Er der tydelige tegn på fællesskab? Er der børn, kæledyr og planter til stede? Er der tegn på, at plejehjemmet som hjem er vægtet frem for profit?

2. Omsorg og pleje ("care") handler om kvaliteten af den basale omsorg og pleje, at beboerne ikke udsættes for krænkelser eller utilsigtede hændelser, og at der ikke sker beskadigelser på beboernes private ejendele. Der skal være et respektfuldt samspil mellem beboere og personale med udgangspunkt i beboernes individuelle behov. Maden skal være velsmagende og af god kvalitet, og beboere, der ikke selv kan spise, skal have den nødvendige hjælp. Beboerne skal tilbydes forskellige former for aktiviteter.

3. Samarbejde med pårørende ("family involvement"). Af betydning for kvaliteten af omsorg og pleje er, at de pårørende er engagerede og kommer på besøg. At personalet er opmærksomt på de pårørende og deres behov for støtte. At der er pårørenderåd eller følgegrupper, som evt. er politisk aktive.

4. Omgivelser ("environment"), af betydning for kvaliteten er, at der er rent og ikke lugter af urin eller afføring i institutionen. At der ikke er for megen støj, at der er god plads, at møblering er funktionel, vedligeholdt og valgt med smag. At udendørs terræn er tilgængeligt, der er mange vinduer, så lyset kan komme ind og beboerne kan kigge ud. At man ikke blændes af lys, og at gulvene ikke er glatte. At det omgivende miljø vurderes som sikkert, og at der hersker en venlig atmosfære.

5. Kommunikation ("communication") omfatter systematisk gensidig information, der sikrer kontinuitet i opfølgning af beboernes behov. At der sørges for god kommunikation med de pårørende, og at verbal og nonverbal kommunikation mellem beboere og personale altid er positiv. At personalet er opmærksomt, omsorgsfuldt og lytter til beboerne, taler med dem og prioriterer tid til det.

6. Personalet ("staff"). Er der tilstrækkeligt med personale til at dække de aktuelle behov? Er personalet stabilt og personaleomsætningen lav? Er der nødvendige og tilstrækkelige muligheder for supervision og uddannelse, og følger personalet op på omsorg og pleje? Får personalet en ordentlig løn, og tages der hensyn til personalets behov for at lade op? Er der planer for rekruttering og afvikling af personale? Lytter personalet til beboerne, viser omsorgsfuldhed og forståelse for deres situation? Er personalet altid rent og velplejet?


Kate Dybdal Gjerstrup er ansat på OK-Plejehjemmet Dronning Anne-Marie Centret, Frederiksberg.

Artiklen bygger på forfatterens afhandling: "Hvordan kan instrumentet OK-Quality undersøges for validitet og reliabilitet?" Ikke publiceret specialeafhandling fra cand.cur.-studiet, Aarhus Universitet, februar 2003. Afhandlingen kan fås ved henvendelse til forfatteren.  

Litteratur

  1. Gjerstrup KD, et al. Standarder på plejehjemmet. Sygeplejersken 1995;(3):17-9.
  2. Gjerstrup KD. Standarder, selvevaluering og observation i demensplejen. Sygeplejersken 1997;(17):18-22.
  3. Phillips CD, Morris JN, Hawes C, et al. Association of the Resident Assessment Instrument (RAI) with changes in function, Cognition, and Psychosocial Status. J Am Soc Geriatr Dent 1997;(45):986-93.
  4. Rantz MJ, Mehr DR, Petroski GF, et al. Initial Field Testing of an Instrument to Measure: Observable Indicators of Nursing Home Care Quality. J Nurs Care Qual 2000;14(3):1-12.
  5. Rantz MJ, Mehr DR, Popejoy L, et al. Nursing Home Care Quality: A Multidimensional Theoretical Model. J Nurs Care Qual 1998;12(3):30-46.
  6. Rantz MJ, Zwygart-Stauffacher M, Popejoy L, et al. Nursing Home Care Quality: A multidimensional Theoretical Model Integrating The Views of Consumers and Providers. J Nurs Care Qual 1999;14(1):16-37.