Forebyggelse kræver ekspertise

Forebyggelse og sundhedsfremme i Hirtshals Kommune er blodtryksmåling, rygestopkurser og individuelle råd fra en fysioterapeut eller diætist. Men det er også ferietilbud for bedsteforældre og børnebørn. Så børnene kommer ud at lege på stranden og på tennisbanen, når de er hos bedsteforældrene i ferien.

"Alt for mange børn sidder alt for længe foran computeren. Men det er de voksne, man skal arbejde med, for grundlæggende bevæger børn sig gerne," siger sundhedskoordinator Mette Jakobsen, Sund By Hirtshals.

Med kommunalreformen overtager kommunerne ansvaret for det, lovforslaget kalder den "borgerrettede forebyggelse." Det er et område, hvor Hirtshals og andre kommuner i Sund By-netværket efterhånden har mange års erfaring

Efter reformen får den nye kommune omkring 70.000 indbyggere, hvor der i dag er 14.000. Det giver selvfølgelig et bedre underlag for de mere specialiserede

Side 17

tilbud som f.eks. træning af KOL-patienter. Der er allerede et samarbejde med nabokommuner på andre områder, f.eks. rygestopkurser.

"Men kunsten bliver at bevare den lokale forankring. Det er vigtigt, at man ikke skal køre 20 km for at få et godt råd eller bevæge sig. Derfor tænker vi på at bruge folkeskolerne og udruste gymnastiksalene, så andre end skolebørnene også kan bruge dem. Det er også et spørgsmål om økonomi. At bruge de ressourcer, der er."

Sund By har fast adresse centralt i Hirtshals og åbent tre timer om dagen fem dage om ugen. "Der skal være synlige tilbud. Men der foregår forebyggelse mange andre steder i kommunen, og man skal være opmærksom på, at der går mange ressourcer på at koordinere," siger Mette Jakobsen.

"Det er også et spørgsmål om troværdighed. Der skal være sammenhæng i tingene. Når et overvægtigt barn har været på julemærkehjem og kommer hjem igen, så skal der være et netværk af ansvarlige voksne, som støtter op og sørger for, at barnet kommer videre ud i foreningslivet."

Væk fra ældreområdet

Den kommunale forebyggelse skal måske ikke altid have en gadedør og et skilt, som gør den synlig for borgerne. Men det er til gengæld helt nødvendigt, at der er et kontor og et dørskilt på rådhuset, mener ledende sundhedskoordinator Kirsten Vinther-Jensen, Århus Amt. 

"En af de vanskelige ting ved forebyggelse er, at den først og fremmest foregår på steder, hvor den primære aktivitet er noget andet. På skolen, på arbejdspladsen," siger hun.

"Derfor bliver den på en måde husløs. Men der må være et fagligt miljø, og det faglige miljø må have et skilt på døren. Ellers er risikoen, at det forsvinder eller får for lidt faglig tyngde. Det kender man fra andre udviklingsområder."

Kirsten Vinther-Jensen mener, at kommunerne bør have en særlig sundhedsforvaltning eller i hvert fald et sundhedsfremme- og forebyggelseskontor. Det er ikke nok at oprette et sundhedscenter. Og det bekymrer hende, at planlægningen af kommende sundhedscentre mange steder foregår i kommunens ældreforvaltning.

"For hvem skal så løfte sundhedsfremme og primær forebyggelse? Jeg kan se en tendens til, at man i første omgang koncentrerer sig om tilbud til mennesker med kroniske sygdomme eller behov for rehabilitering. Det er også der, de økonomiske incitamenter er."

Det er godt, at kommunerne kommer på banen, understreger Kirsten Vinther-Jensen. Men de må betragte forebyggelsen som et egentligt fagområde, som kræver ekspertise og systematik.

"Ellers kan jeg frygte, at man starter forfra med at lade 1000 blomster blomstre - så hver skole, hvert lille område skal i gang med sit eget lille forsøg. Forebyggelse kræver minutiøs planlægning, dokumenterede metoder og viden om, hvordan man skaber netværk og forankrer dem."

Må overføre viden

Der er masser af viden om, hvilke metoder der virker, og hvilke der ikke gør, påpeger Københavns Kommunes folkesundhedschef Kirsten Lee.

"Men i forebyggelse er der ikke kun én metode, der virker. Man er nødt til at bruge en bred vifte."

Det er vigtigt at nå ud til mange. 15 mennesker på et rygestopkursus flytter ikke nok. På den anden side kan man ikke dokumentere den store virkning af massekampagner som Sundhedsstyrelsens "14/21 om ugen" og "Seks om dagen." De tjener først og fremmest det formål at sætte emner på dagsordenen.

"Nogle politikere mener, at det er nok at informere. Men den danske befolkning er meget velinformeret, uden at alkoholforbruget de sidste 20 år er faldet med én liter," siger Kirsten Lee for at nævne et eksempel.

Hidtil er det først og fremmest amterne, der har stået for den borgerrettede forebyggelse, og derfor er det i amterne, at der findes viden om metoder og organisation. Det er vigtigt, at den viden ikke går tabt, når kommunerne tager over, mener Kirsten Lee.

"Men regionerne vil stadig have et vist ansvar, og mange kommuner vil være kloge nok til at ansætte folk fra amternes forebyggelsesafdelinger. Den store udfordring for kommunerne bliver at få det her organiseret på baggrund af solide data om kommunens indbyggere."

Kommunerne er nødt til at gå i krig med de store folkesygdomme, som hænger sammen med forkert livsstil, og som sundhedsvæsenet ikke kan kurere, kun lappe på. Men før de udformer deres lokale sundhedspolitik, er de nødt til at kende sundhedstilstanden i kommunen.

"For her spiller sociale forhold ind. I en stor kommune som København kan man endda se, hvordan sundhedstilstanden varierer fra bydel til bydel. Der er forskel på et område med mange ufaglærte og arbejdsløse og et område, hvor en stor del af indbyggerne er akademikere."