I kø for at få et fleksjob

Flere sygeplejersker arbejder i fleksjob, fordi de er for syge til at klare at arbejde på almindelige vilkår. Der er også et stigende antal sygeplejersker, som er visiteret til fleksjob, men som ikke kan komme i arbejde. I 2003 var knap 100 sygeplejersker berørt af ledighed, mens de ventede på at få et fleksjob. Det svarer til en ledighedsprocent på 12 pct., og det er langt højere end den generelle ledighed for sygeplejersker, som er på under 1 pct. Antallet af ledige sygeplejersker visiteret til fleksjob er steget voldsomt over tre år, og samme tendens ses i resten af samfundet. Her venter i øjeblikket flere end 9.000 personer, som er visiteret til fleksjob.

"Der er ikke mange skånefunktioner på sygeplejerskernes arbejdspladser i dag. Arbejdspresset er så stort, at det ofte opleves, som om at der bliver yderligere pres på de øvrige ansatte, hvis der skal oprettes et fleksjob," siger faglig sekretær i Frederiksborg amtskreds, Anne Laulund. Amtskredsen har på opfordring fra to sygeplejersker startet et netværk for fleksjobbere i amtet. Et tilsvarende netværk findes i Hovedstadens amtskreds.

Før man kan få tilkendt fleksjob, skal alle muligheder for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår være afprøvede.

"Jeg hører folk fortælle, at det er, som om der er nogle diagnoser, der er mere anerkendte end andre. Det tyder på, at der er sygeplejersker, som ikke ved, man skal igennem et kæmpe forløb for at få tilkendt et fleksjob. Det er bestemt ikke noget, man får, uden at alle andre muligheder er udtømte," siger hun.

Forsømmer ansvar

Nogle arbejdspladser forsømmer deres ansvar i forhold til at oprette fleksjob. "Der er stor forskel på arbejdspladsernes velvilje og formentlig også muligheder. Der er bestemt steder, hvor det burde være muligt at oprette fleksjob, hvis arbejdsgiverne ville påtage sig deres sociale ansvar," siger Anne Laulund.

De ledige sygeplejersker er parkeret på en ydelse, der hedder ledighedsydelse. Den består af 91 pct. af dagpengesatsen. Grunden til den lavere ydelse er, at man ikke betaler kontingent til a-kassen, fordi man ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

Der er behov for en holdningsændring på arbejdspladserne, hvis der skal være plads til flere fleksjobbere, mener socialrådgiver Dorthe Prip fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse, DSA:

"Man skal være bevidst om, at en dag kan det ramme én selv, at man ikke kan klare sit job. Vi skal tage hensyn til hinanden, selv om vi er pressede. Men vi skal også stille krav til arbejdspladserne om, at arbejdsmiljøet ikke må blive så hårdt, at vi ikke har plads til at tage imod kolleger, der har brug for et skånsomt arbejde," siger hun.

Dansk Sygeplejeråd arbejder gennem Funktionærernes og Tjenestemændenes

Side 15
 

Fællesråd (FTF) på at gøre politikerne opmærksomme på problemet med de mange ledige.

"Vi har skrevet til ordførerne for arbejdsmarkedsudvalgene og til beskæftigelsesministeren. Vi beder bl.a. om, at man ser på, om reglerne for at få førtidspension er blevet for stramme, eller om der skal iværksættes særlige indsatser for at kvalificere ledige fleksjobbere. I den politiske aftale om en ny førtidspensionsreform fra 2000 forpligtede aftalepartierne sig til at finde en løsning, hvis det viste sig, at forudsætningerne for aftalen ikke kunne holde, siger faglig sekretær i FTF, Jette Høy. 

Regeringens hensigt med at tilkende færre personer førtidspension var netop, at personer med nedsat arbejdsevne skulle have tilbudt et fleksjob i stedet for førtidspension.

"Når antallet af ledige fleksjobbere nu stiger eksplosivt, så holder forudsætningen om at skabe et rummeligt arbejdsmarked ikke. Derfor har vi også efterlyst en strategihandlingsplan for udvidelse af virksomhedernes sociale ansvar, som beskæftigelsesministeren har lanceret, men som han desværre har taget af bordet igen," siger Jette Høy.