Synspunkt: Skaber opmærksomhed om det enkelte barns udvikling

Der er fornyet fokus på Boel-prøvens relevans. (Boel: Blik Orienterer Efter Lyd).

Børneklinikken har siden Boel-prøvens indførelse i Danmark i 1970erne stået for undervisningen af sundhedsplejerskerne i Østdanmark med hensyn til at udføre Boel-prøven. Derfor finder jeg det naturligt at knytte nogle kommentarer, som forhåbentlig kan medvirke til en mere nuanceret debat om Boel-prøvens fortsatte anvendelse.

Overskrifterne i pressen lyder ofte noget i retning af: "Boel-prøven er ikke en valid høreprøve."

Det er vigtigt at slå fast, at Boel-prøven ikke er en høreprøve. Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Dets evne til at skabe kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og observere dets opmærksomhed i forhold til både høre-, føle- og synssansen. Vigtige færdigheder, som et 8-9-måneders barn gerne skulle have udviklet.

Har et barn ikke opnået de færdigheder i den alder, er det vigtigt, at sundhedsplejersken handler adækvat, hvilket kan betyde såvel pædagogisk vejledning til forældrene som henvisning til anden instans, afhængigt af problematikken.

Mange børn i Boel-prøve-alderen kan have nedsat hørelse på grund af væske i mellemøret, hvilket kan være med til at skabe en forsinkelse i den sproglige udvikling eller medvirke til, at barnet ikke trives, lukker sig inde i sig selv og bliver knap så nysgerrigt og undersøgende, som man kunne ønske. Denne gruppe børn henvises ofte til lokal ørelæge, som kan vurdere behovet for eventuel aktiv behandling, herunder henvisning til en audiologisk afdeling på mistanke om et varigt høretab. At ørelæger i en del tilfælde ikke henviser videre til audiologisk afdeling, har ikke noget med Boel-prøven at gøre.

Andre årsager til, at barnet ikke reagerer på lyd eller anden form for udspil fra undersøgeren, kan være kontaktvanskeligheder inden for autismeområdet, generel forsinket udvikling eller andre mere specifikke udviklings- og funktionsmæssige vanskeligheder.

I undervisningen af sundhedsplejerskerne i udførelsen af Boel-prøven indgår derfor, foruden den konkrete procedure, mange aspekter af barnets udvikling.

Børneklinikkens erfaring ud fra kontakten til sundhedsplejerskerne er, at disse oplever Boel-prøven som et godt arbejdsredskab, der er med til at skærpe deres opmærksomhed omkring det enkelte barns udvikling, ud over at det danner en god baggrund for at vejlede forældrene omkring stimulering og støtte til det enkelte barn.

I forhold til afskaffelse af Boel-prøven som screeningsmetode har der været slået på prøven som en falsk tryghed.

Ved indførelsen af neonatal screening kan man næppe undgå, at der også kan forekomme tilfælde af falsk tryghed, idet en vurdering af normal hørelse som nyfødt ikke nødvendigvis sikrer, at der ikke senere kan udvikles varigt høretab.

Man kan heller ikke udelukke, at der fortsat vil være børn, der falder for screeningen, hvilket fører til, at forældrene bliver opskræmte, men hvor det senere ved de efterfølgende høreprøver viser sig, at der ikke er tale om et høretab.

Det er vigtigt at adskille neonatal screening og Boel-prøven som to uafhængige screeningsmetoder med hver deres fordele og ulemper.

Jeg hilser den nu vedtagne tidlige screening af nyfødte børns hørelse meget velkommen. Men jeg efterlyser en debat, der ikke kun kommer til at handle om Boel-prøven kontra neonatal screening. I sidste ende er det i alles interesse, at vi så tidligt som muligt finder de børn, der har medfødte eller erhvervede udviklingsmæssige vanskeligheder.

Gitte Mondrup er klinikchef, specialist og supervisor i børnepsykologi på Børneklinikken, Kristianiagade, København.