Hård fødsel for ønskebarn

Sygeplejersker, læger og sekretærer på sygehusene har ventet længe på indførelsen af den elektroniske patientjournal. Og i mange tilfælde har de fået systemer med ringe brugervenlighed. Foto: Thomas Søndergaard

De fleste sygehuse er begyndt at bruge den elektroniske patientjournal i dagligdagen. Nogle steder er man langt fremme - andre steder er man først lige begyndt eller skal til det. Ofte har sygeplejersker, læger og sekretærer dog måttet vente meget længe for at komme i gang, og en del amtspolitikere har skullet skaffe langt flere penge til udvikling af systemerne, end de oprindeligt havde regnet med.

Mens forsinkelser og fordyrelser har været et fællestræk, er der ikke mange ligheder, når det gælder navnene på de leverandører, som amterne har valgt til udvikling af den elektroniske patientjournal. Amterne har frit kunnet vælge leverandører, og det har de gjort. Sjældent har det været den samme. Det har ført til en tiltagende kritik - både inden for og uden for sundhedsvæsenet.

Samlet set har det været alt for dyrt, at hvert amt selv har kunnet vælge sin it-leverandør og efterfølgende fået udviklet forskellige løsninger. Det har givet alt for store udviklingsomkostninger, og de forskellige systemer er ikke altid udviklet til at kunne "tale" sammen. Det kan skabe problemer, ikke mindst når amterne skal fusionere til regioner.

Ét andet kritikpunkt har været, at brugerne af den elektroniske patientjournal ikke har været tilstrækkeligt inddraget i udviklingen af systemerne. Det har betydet, at systemerne ikke har været tilstrækkeligt brugervenlige, når de skulle tages brug.

Kritikken er af amterne blevet besvaret med, at de bevidst har villet undgå en situation, hvor få it-leverandører har kunnet skabe sig monopol på udvikling af den elektroniske patientjournal. I forhold til de meget store udviklingsomkostninger har argumentet været, at det er meget komplicerede it-systemer, som skal udvikles.

Desuden bliver den elektroniske patientjournal i princippet aldrig færdigudviklet. Systemerne skal hele tiden opdateres, forfines og videreudvikles.

Fælles strategi på vej

Kritikken af amternes individuelle strategi for den elektroniske patientjournal har nu ført til, at sundhedsministeren griber ind og sikrer en fælles, fremtidig strategi. Målet er, at den elektroniske patientjournal fremover bliver udbredt i samme tempo over hele landet, og at de forskellige amtslige/regionale systemer kan "tale sammen."

Da Amtsrådsforeningen holdt generalforsamling i marts, var beskeden klar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V): "Vi skal udnytte den nye regionsdannelse til at give vores fælles it-strategi for sundhedsvæsenet et serviceeftersyn. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om, hvordan vi får indført de elektroniske patientjournaler i det danske sundhedsvæsen," sagde sundhedsministeren.

Han henviste til, at ni ud af 10 sygehuslæger i en ny undersøgelse har sagt, at der er et stort behov for en national central styring af den elektroniske patientjournal.

"Hvis vi ikke om føje år skal stå tilbage med følelsen af, at vi forsømte chancen for at lave en elektronisk patientjournal, der bandt hele sundhedsvæsenet og alle dets aktører effektivt sammen, bør vi derfor nu standse op for en kort stund og justere kursen. Det betyder helt konkret, at vi må tage et ansvar for etablering af en national infrastruktur og en fælles integrationsplatform," sagde Lars Løkke Rasmussen.

I slutningen af april var sundhedsministeren klar med et konkret forslag, hvor han foreslår at skrotte de eksisterende 15 lokale systemer. I stedet ønsker han udviklingen af ét landsdækkende system.

"Timingen er helt rigtig. Det er måske sidste chance for at foretage et strategiskifte. Mange steder skal man jo til at vælge det system, der skal fortsætte," siger Lars Løkke Rasmussen, der har bedt amterne undersøge prisen på de foreløbige investeringer.

Flere ressourcer til læring

Dansk Sygeplejeråd (DSR) har tidligere argumenteret for en national strategi for den elektroniske patientjournal. Både for at sikre et ensartet system, der implementeres i samme tempo over hele landet. Men også for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne.

"Nu skal der ikke bruges flere penge på at eksperimentere med systemer, der ikke overholder fælles standarder. Indsatsen bør koordineres centralt, så vi fremover får den bedste udnyttelse af ressourcerne," siger konsulent Gunilla Svensmark, DSR.

Det er også vigtigt, at amter/regioner tager implementeringen af den elektroniske patientjournal alvorligt og begynder at investere penge i denne del af processen, påpeger hun.

"Amterne har hidtil brugt meget store beløb på udviklingen af de tekniske løsninger. Implementeringen har de fleste steder været overladt til de enkelte sygehuse, hvor det har knebet med at afsætte ressourcer til at oplære personalet i brugen af EPJ," forklarer Gunilla Svensmark.

På et seminar om sundhedsinformatik, som blev afholdt for nylig, fortalte en canadisk professor, at der skal bruges mindst det samme beløb på implementeringen af EPJ, som der er brugt på den tekniske udvikling - måske endda det dobbelte beløb.

"Ingen ved, om det er rigtigt, men det er en kendsgerning, at vi i Danmark hidtil har brugt alt, alt for få ressourcer på at oplære og uddanne sygeplejersker, læger og sekretærer i brugen af den elektroniske patientjournal og brugen af den i dagligdagen," pointerer Gunilla Svensmark.