Sygeplejersken
Må vi se dig spritte hænder?
Direkte. Hygiejneeksperterne på sygehusene i Hovedstadens Sygehusfællesskab møder jævnligt medarbejderne midt i det daglige arbejde. Det sker ved hygiejneaudit, en pædagogisk metode, hvor test og undervisning er kombineret.
Sygeplejersken 2006 nr. 10, s. 32-34
Af:
Bettina Lundgren, overlæge,
Lene Junker, hygiejnesygeplejerske,
Hanne Duvå, pressechef
Foto: Thomas Willads
Det er personligt, i øjenhøjde, og det virker. Hygiejneaudit er en pædagogisk metode, hvor hygiejnesygeplejersker og kliniske mikrobiologer fra sygehusene i Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) kommer ind på afdelingerne og snakker med tilfældigt udvalgte medarbejdere. Formålet er at undersøge, om de ansatte kender hospitalets infektionskontrolprogram, og om de bruger det i praksis (se faktaboksen "Test din viden om hygiejne" på side 33).
Omkring en ud af tre hospitalserhvervede infektioner kan nemlig undgås, hvis medarbejderne overholder en række enkle regler om hygiejne.
En hygiejneaudit er test og undervisning kombineret. Samtalerne er afslappede, men målrettede, og de foregår lige dér, hvor problemerne opstår. Det er f.eks. ved håndvasken, i skyllerummet eller ved madvognen. Ved en typisk hygiejneaudit går auditørerne rundt og taler med forskellige medarbejdere. Et spørgsmål ved de personlige samtaler kan være: "Hej, må vi se dig spritte hænder?" Så viser medarbejderen, hvordan hun eller han spritter hænderne, f.eks. om de vifter dem tørre i luften, hvilket er forkert, eller om de korrekt gnider hænderne tørre mod hinanden.
Den personlige samtale kan også udspille sig ved computeren, hvor vigtige retningslinjer om hygiejne sommetider er svære at finde for medarbejderne. Så kan spørgsmålet lyde: "Kan du vise os, hvordan du finder hospitalets regler for isolation ved særligt smitsomme sygdomme på intranettet?"
Der auditeres bl.a. på de hygiejniske retningslinjer og vejledninger, der er beskrevet på de enkelte hospitalers intranet om infektionshygiejne. F.eks. vejledninger om isolation ved forskellige sygdomme, eller hvordan korrekt håndhygiejne udføres.
Under en audit får de ansatte hjælp til at finde ud af, om de har styr på reglerne. Samtidig svarer eksperterne fra hygiejneorganisationen på spørgsmål, der er specifikke for afdelingen. Hvis en afdeling har en uhensigtsmæssig arkitektur, kan et spørgsmål fra en medarbejder f.eks. lyde: "Kan I vise os, hvordan vi bedst sikrer hygiejnen her i jeres skyllerum?"
Håndhygiejne er et af de højest prioriterede områder inden for infektionshygiejnen i H:S. En forbedring på netop det område har kolossal betydning for, om hospitalerne har succes med at reducere smittespredning og infektioner.
Audit på hygiejneområdet startede i 2001, da H:S skulle akkrediteres for første gang af Joint Commission International. Et krav var, at hospitalerne skulle indføre en metode til at sikre en systematisk overvågning af området.
Rollemodeller forbedrer hygiejnen
Ud over de personlige samtaler med medarbejderne er gruppesamtalen ofte et nyttigt værktøj som en del af en audit. Den åbner for en ærlig dialog om problemer, og den kan bruges til at få formidlet viden fra erfarne til mindre erfarne ansatte i afdelingen.
Gruppesamtalen kan foregå ved kaffebordet i personalerummet. Her er en gruppe medarbejdere samlet på tværs af faggrænserne. Så sætter auditørerne sig og får en kop kaffe med personalet, det kan f.eks. være hygiejnesygeplejersken og speciallægen i mikrobiologi. Dialogen kommer bedst i gang, hvis man kan få erfarne medarbejdere til at fortælle om problemer og stille spørgsmål. De fungerer som rollemodeller og giver de mindre erfarne mod til at åbne op og spørge om det, de ikke ved.
Efter en audit skriver auditørerne en rapport til afdelingsledelsen på baggrund af de personlige samtaler, gruppesamtalen og observationer i afdelingen. Rapporten beskriver de problemer, afdelingen bør eller skal forbedre til næste besøg fra hygiejneorganisationen. På den måde bliver lederne med jævne mellemrum inspireret til at sætte fokus på hygiejnen i deres afdeling. Rapporterne bliver også brugt til indsamling af data. Det tilstræbes, at H:S hospitalerne holder audit på alle afdelinger mindst en gang om året. På den måde når kendskabet til reglerne ud i alle kroge af hospitalet. Ved hvert besøg tjekker auditørerne, om der er rettet op på eventuelle problemer fra sidste gang.
Positiv holdning til hygiejnesygeplejersken
Vi spiller på samme hold, og vi skal vinde kampen over hospitalsinfektionerne, sådan kan holdningen hos auditørerne beskrives kort og populært, og den holdning har vist sig at have effekt. Hygiejneeksperterne er blevet medspillere, ikke modspillere for medarbejderne.
Erfaringen i H:S er, at det direkte møde med medarbejderne skaber forståelse og entusiasme for at forebygge smittespredning og hospitalsinfektioner. Tillidsforholdet gør, at medarbejderne i dag selv ringer til hygiejneorganisationerne, når der er problemer og spørgsmål.
Den klassiske model for oplysning om hygiejne er auditorieundervisning, hvor fremmødet ofte er tilfældigt, og emnet kan virke fjernt og teoretisk for tilhørerne. Desuden er det med denne metode usikkert, hvor mange informationer der bliver videreformidlet til hele afdelingen.
Målet for H:S-hospitalerne er, at alle medarbejdere skal kende og i praksis bruge retningslinjerne i infektionskontrolprogrammet. Her har hygiejneaudit vist sig at være et effektivt værktøj.
Bettina Lundgren er overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling 445 på Hvidovre Hospital.
Lene Junker er hygiejnesygeplejerske på Infektionshygiejnisk Enhed, afsnit 9101 på Rigshospitalet.
Hanne Duvå er pressechef på Hvidovre Universitets Hospital.
Eksempel på spørgsmål fra hygiejneaudit.
Her er fem spørgsmål, som hygiejneeksperterne stiller tilfældigt udvalgte medarbejdere under en audit. De er formuleret, så de kan bruges som tjekliste til f.eks. et personalemøde:
- Hvad er bedst til at fjerne bakterier og virus fra hænderne, håndsprit eller vand og sæbe?
- Hvad skal der ske med en patient, der indlægges/overflyttes fra et hospital i f.eks. Frankrig?
- Hvor mange af jeres patienter får sårinfektioner efter en operation, og er det noget, man overvåger i afdelingen?
- Hvordan opbevares sterile varer?
- Hvor længe må et perifert venekateter/centralt venekateter (CVK) ligge, før det skal skiftes?
Svarene findes nedenfor.
- Håndsprit.
- Patienten isoleres og podes for at undersøge, om han skulle være koloniseret med resistente bakterier, herunder stafylokokker (MRSA).
- Nogle afdelinger skal overvåge antallet af postoperative infektioner, personalet skal vide, om deres afdeling deltager i overvågning, og have data præsenteret.
- I lukkede skabe eller rum, 30 cm over gulvet.
- Perifert venekateter skal skiftes efter tre døgn, CVK må ligge, så længe det fungerer, og der ikke er infektionstegn.
Lundgren B, Junker L, Duvå H. Show us how you disinfect your hands! Sygeplejersken 2006;(10):32-4.
Experience from the H:S group of hospitals tells us that as a tool, hygiene audits are efficient in ensuring that all employees are aware of and in practice follow the guidelines of the infection control program. Around one in three infections acquired in hospital could be prevented, if employees were to meet a number of simple rules of hygiene. Hygiene audits are an educational method combining tests and teaching. Audits are carried out by hygiene experts visiting smaller groups of employees in clinical units. The audits take place as relaxed, directive interviews at locations, where the problems occur: at the sink, in the utility room or at a hospital bed. The hospitals within H:S carry out hygiene audits of all their units at least once a year. This ensures that all necessary knowledge reaches all employees and results in continuous improvements. During each visit, the auditors check that any previously occurring issues have been dealt with.
H:S is a public group of six hospitals in Copenhagen, the capital of Denmark.