Mange fejl i medicinlister

Foto: Thomas Willads

Under halvdelen af medicinlisterne stemte overens, da hjemmesygeplejens og praktiserende lægers medicinlister blev sammenlignet i Rødekro Kommune i 2005. Af undersøgelsen fremgik det desuden, at de fleste uoverensstemmelser var opstået i forbindelse med ændringer i ordinationer foretaget af egen læge, samt at hovedparten af uoverensstemmelser vedrørte hjerte- og karmidler og diuretika.

Undersøgelsen omfattede 89 patienter, som fik i alt 591 forskellige lægemidler. Ud af medicinlisterne for de 89 patienter var der fejl i 51 lister med i alt 138 uoverensstemmelser.

Over halvdelen af uoverensstemmelserne var opstået i forbindelse med, at praktiserende læge havde ordineret eller seponeret et lægemiddel eller ændret døgndosis for en bestående ordination. Omkring en tredjedel af uoverensstemmelserne var opstået i forbindelse med, at patienterne havde været indlagt på sygehuset.

Forkert medicin

Den efterfølgende analyse bestod i at kontakte de praktiserende læger vedrørende samtlige 138 uoverensstemmelser på de 51 medicinlister. Analysen afdækkede, at hjemmesygeplejen havde registreret de korrekte ordinationer på 38 af listerne, mens registreringerne på 12 lister var forkerte i forhold til den faktiske lægeordination. For én medicinliste var det ikke muligt at afklare, om hjemmeplejen har registreret korrekt, fordi der var uoverensstemmelse mellem sygeplejerapportens medicinliste fra sygehuset og epikrisen fra sygehuset.

Undersøgelsens resultater er ikke overraskende, da det svarer til sygeplejegruppens opfattelse af forholdene, og det understøttes af en norsk undersøgelse (1).

På trods af det store antal uoverensstemmelser var tallet i Rødekro Kommune lavere end i den norske undersøgelse, som viste 229 uoverensstemmelser på 90 medicinlister. Metoden i den danske undersøgelse følger metoden i den norske undersøgelse. Men i den norske undersøgelse var der en væsentlig frafaldsgruppe, hvad der ikke var i den danske.

I hjemmesygeplejen i Rødekro er der for to år siden udarbejdet en medicinhåndteringsinstruks. Sygeplejerskerne har derfor haft opmærksomheden rettet mod kvalitetsproblemer i håndteringen af medicin. Bl.a. genbestilte sygeplejerskerne medicin ved at faxe hele medicinlisten til lægen. Lægen havde derfor mulighed for at få et overblik over hjemmesygeplejens aktuelle medicinliste til patienten.

I 63 tilfælde (se tabel 1) fik patienterne ifølge undersøgelsen medicin, som ikke figurerede på den praktiserende læges medicinliste. Konsekvensen heraf var, at lægen ved nye ordinationer ikke havde et samlet overblik over, hvad patienten fik i forvejen.

Den norske undersøgelse afdækkede på samme måde som den danske, at der var forskel på antallet af
uoverensstemmelser inden for de forskellige lægemiddelgrupper (se tabel 2).

I 73 tilfælde er uoverensstemmelsen ifølge hjemmesygeplejens elektroniske patientjournal opstået i forbindelse med, at den praktiserende læge har seponeret, ordineret eller ændret en dosis. Det tyder på fejl enten i hjemmesygeplejens eller i den praktiserende læges registrering.  

Flest fejl ved hjertemedicin

Det er yderst betænkeligt, at der er så mange uoverensstemmelser, og at de fleste forekommer inden for hjerte- og karmidler, psykofarmaka og analgetika, der er potente og virksomme lægemidler (se tabel 2). Patientsikkerheden påvirkes af den manglende overensstemmelse. En mulig forklaring på det store antal uoverensstemmelser på lige netop disse lægemiddelgrupper kan være, at der hyppigt sker ændringer i behandlingen.

42 uoverensstemmelser ud af de 138 var opstået i forbindelse med indlæggelse. Sundhedsstyrelsens evaluering af indførelse af fælles medicinskema på sygehusene pr. den 1. juni 2003 viser netop, at udskrivelse er det tidspunkt i indlæggelsesforløbet, hvor der er størst risiko for fejl ved overførsel af informationer om medicineringen (3).  

Stort medicinforbrug

Det er tankevækkende, at patienterne ifølge undersøgelsen i gennemsnit får over seks lægemidler. Den norske undersøgelse, som blev gennemført fire år tidligere, viste, at patienterne i gennemsnit fik 5-6 lægemidler. Ishay Barats undersøgelse afdækkede, at de patienter, som modtog hjælp til medicinadministration, i gennemsnit fik 5,5 lægemiddel. Derudover viser en dansk undersøgelse af Ishay Bara fra 2001 blandt 75-årige, at to tredjedele fik tre eller flere lægemidler, og at de patienter, som modtog hjælp til medicinadministration, i gennemsnit fik 5,5 lægemidler (2). Alle tre undersøgelser viser et stort lægemiddelforbrug, som kan hænge sammen med øgede medicinske behandlingsmuligheder.

I sygehusområdet er der indført fælles medicinark med henblik på at forbedre patientsikkerheden inden for sygehusområdet. I primær sektor har den praktiserende læge sit ordinationssystem og hjemmesygeplejen et andet medicinhåndteringssystem. Desuden foregår der et samarbejde om patientens medicinering med privatpraktiserende speciallæger, geronto-psykiatere, palliative team og sygehuslæger, som har hver deres ordinationssystem. Taget i betragtning at der er mange aktører i forhold til den enkelte patients medicinering, og der er tale om flerstrengede systemer, er det forståeligt, at der opstår uoverensstemmelser. En løsning kunne være at iværksætte en målrettet indsats i et samarbejde mellem hjemmesygepleje, praktiserende læger og sygehuse.

Unødvendige bivirkninger

Den manglende overensstemmelse mellem lægernes medicinlister og hjemmesygeplejens medicinlister har konsekvenser på flere fronter. I en vis udstrækning får patienterne ikke den medicin, der er ordineret, og muligvis får de mere medicin, end de har behov for.

Det betyder, at patienterne risikerer unødige bivirkninger og flere sygehusindlæggelser. Det høje medicinforbrug medfører desuden store medicinudgifter for den enkelte patient. Samlet set betyder resultaterne af undersøgelsen, at patienterne kan opleve en negativ indflydelse på deres livskvalitet, og at de risikerer en negativ påvirkning af helbredet.

Samfundsmæssigt betyder et unødigt højt medicinforbrug øgede medicinudgifter i sundhedsvæsenet (4). Samtidig medfører et stort medicinforbrug et øget unødvendigt antal indlæggelser, som ud over at belaste sygehusudgifterne også påvirker sygehusområdet i form af længere ventelister.

En meget stor del af hjemmesygeplejerskernes tid anvendes til medicinhåndtering, men tidsforbruget stiger, når der er uoverensstemmelser og uklarheder. Det opleves irrationelt og ineffektivt at rette op på fejl og uoverensstemmelser.

Medicinhåndtering beslaglægger mellem 25 og 40 pct. af sygeplejeressourcerne i hjemmesygeplejen (5). 8-15 pct. af alle indlæggelser på sygehuse i Danmark er lægemiddelrelaterede, og blandt ældre patienter skyldes 31 pct. af indlæggelserne direkte lægemiddelbehandlingen (6). Det er derfor yderst relevant at kvalitetssikre medicinhåndteringen i hjemmesygeplejen. En korrekt medicinliste er den første forudsætning for, at hjemmesygeplejersken kan udføre en korrekt medicindosering til patienten.

Uoverensstemmelser er i modstrid med et krav og et ønske om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og det er fagligt utilfredsstillende at være vidende om, at der er usikkerhed forbundet med det arbejde, man udfører.

Elektronisk medicinark er løsningen

Det optimale ville være et fælles elektronisk medicinark mellem praktiserende læger og hjemmesygeplejen, hvilket formentlig vil blive løsningen i fremtiden f.eks. i form af den elektroniske medicinprofil. Indtil da mener jeg, at en større overensstemmelse mellem hjemmesygeplejens medicinliste og den praktiserende læges medicinliste skal opnås ved, at hjemmesygeplejen i samarbejde med de praktiserende læger finder frem til en samarbejdsform, herunder en kommunikationsform, der er hensigtsmæssig for begge parter. F.eks. kunne der være tale om en systematisk gennemgang af medicinlisten, elektronisk medicinbestilling og elektronisk korrespondance. 

Aase Koch er ansat i Rødekro Kommune.

Litteratur

1. Rognstad S, Straand J. Vet fastlegen hvilke mediciner hjemmesykepleien gir pasientene? Tidsskrift Nor Lægeforen 2004;124:810-2. 
2. Sundhedsstyrelsen. Medicinhåndtering og anvendelse af fælles ordinationsark på landets medicinske afdelinger: 2004.
3. Bara I. Drug Therapy in the elderly: What doctors believe and patients actually do. Br J Clin Pharmacol 2001;51:615-22.
4. Dagens Medicin. Ældre får unødvendig medicin for 200 mio. Printet den 11. marts 2005.
5. Devoteam. Fischer & Lorenz. Kortlægning af praksis for medicinhåndteringen i den kommunale hjemmepleje. Version 1.1 den 24. september 2003. e.gov.dk/uploads/media/Medicinering bilag2 kommunal hjemmesygepleje.pdf Printet april 2006.
6. Lægemiddelstyrelsen. Brug medicinen bedre - Perspektiver i klinisk farmaci. Versionsdato: 29. juni 2004.