Ny studieordning styrker klinisk sygepleje

En del af holdet, der skal føre den nye studieordning ud i livet. Bageste række fra venstre: Jens Peter Hansen, stud.cur., Merete Bjerrum, lektor, Marit Kirkevold, professor, Preben U. Pedersen, lektor. Forreste række fra venstre: Vibeke Zoffmann, adjunkt, Kirsten Lomborg, adjunkt, Susanne Malchau, lektor. Foto: Thomas Søndergaard

"Kan vi tage et billede af jer, hvor I står med et skelet?" foreslår fotografen.

Professor, lektorer, adjunkter og en studerende på afdelingen for sygeplejevidenskab i Århus ser på hinanden, og tavsheden sænker sig. De skal fortælle om afdelingens ny studieordning, og fotografens spørgsmål afslører, at han ikke kender stedets profil eller opgave. Så billedet bliver taget uden skeletter, og studieordningen uddybet og begrundet i god ro og orden.

Populært sagt skal man ikke kunne følge med på 3. semester, hvis man ikke har været aktiv det første studieår. Det er konsekvensen af, at de syv obligatoriske moduler fra september 2006 skal tages i en bestemt rækkefølge. Progressionen skal være tydelig og logisk.

Studieordningen er ledsaget af en generel kompetenceprofil, indholdet i hvert modul er beskrevet i detaljer, og det samme er de kompetencer, den studerende forventes at opnå efter hvert modul. Beskrivelsen af moduler og kompetencer medfører, at de studerende kan vælge at tage kurser på andre studier eller i udlandet, så de kan designe den uddannelse, der passer til deres karrieremæssige behov. Samtidig er synligheden i uddannelsen en invitation til studerende fra andre lande, som nu kan vælge at tage til Århus og følge et modul.

Udvikling af klinisk sygepleje

Et stigende antal cand.cur.er får arbejde i klinikken og skriver speciale om klinisk sygepleje, og på afdelingen for sygeplejevidenskab oplever man, at det smitter af på klinikken. Sygeplejerskerne efterspørger undervisning i emner, der ikke tidligere har været interesse for, fordi de specialeskrivende studerende bærer nye tanker og ideer ind i afdelingerne. Den ny studieordning tager tråden op og er blevet mere klar på den kliniske del af uddannelsen, så i sidste ende vil den ny studieordning, om alt går vel, komme patienterne til gode.

"Der er krav til alle sygeplejersker om at kunne gå direkte i kødet på kliniske problemstillinger og vise, at sygeplejen har den ønskede effekt. Den nye studieordning skal bane vej for en velfunderet faglig udvikling på institutionerne, den skal virke gennem kandidaterne," siger lektor Merete Bjerrum.

Smider ikke barnet ud med badevandet

Det er Universitetsloven og Bologna-deklarationen, der er den ydre årsag til, at studieordningen nu bliver revideret, og "presset kom belejligt," mener adjunkt Kirsten Lomborg.

Professor Marit Kirkevold supplerer: "Vi skal følge med tiden, kandidatuddannelsen skal afspejle den internationale udvikling i sygeplejevidenskaben, og det betyder, at vi skal højne kravene til metodisk skoling. Men den gamle studieordning bliver ikke kasseret eller glemt, for vi bygger videre på det, vi har. Vi skal passe på ikke at smide barnet ud med badevandet."

Stud.cur. Jens Peter Hansen er enig: "Med den udvikling, der sker i samfundet og inden for sygeplejen, er det en god ide at justere studieordningen med mellemrum. Der har været usikkerhed om, hvilke stillinger uddannelsen kvalificerer til, og de studerende har også efterspurgt en mere systematisk og bredere metodeundervisning," siger han.

Begge dele bliver tilgodeset i den nye studieordning. Dels gennem den generelle kompetenceprofil, dels via det obligatoriske modul i forskningsmetoder og et valgmodul i metoder til forskning i sygepleje.

For de studerende betyder studieordningen, at uddannelsen bliver et toårigt fuldtidsstudium, der indebærer prøver efter hvert modul. Det vil give større fællesskab i de første moduler, fordi de studerende formentlig vil vælge at tage de to første semestre i en sammenhæng, mener de ansatte på afdelingen for sygeplejevidenskab. Der optages årligt 50 studerende på afdelingen for sygeplejevidenskab. I 2006 har 28 af dem en professionsbacheloruddannelse i sygepleje, resten er sygeplejersker med en suppleringsuddannelse i sygepleje.