Boganmeldelser

Skrøbelige og dybt afhængige børn

Inger Thormann 

Medfødte alkoholskader 

Omsorg og behandling 

København: Hans Reitzels Forlag 2006  

320 sider, 325 kr.

I indledningen til bogen skriver psykolog Inger Thormann, at hendes ønske er at formidle viden om de forskelligartede og de fælles, gennemgribende problemer, børn med diagnosen FAS (føtalt alkoholsyndrom)/FAE (føtale alkoholeffekter) oplever. 

Udgangspunktet er et forskningsprojekt med 10 børn og unge. Muligheden for at følge de 10 børns liv fra fødslen giver læseren et godt indblik i behandlingsarbejdet og i børnenes udvikling. Forskellige problemstillinger træder tydeligt frem trods samme diagnose.

Det teoretiske grundlag, der arbejdes med på Skodsborg, hvor forfatteren er ansat, er fint beskrevet, underbygget og eksemplificeret gennem tegninger og de beskrevne behandlingsforløb.

De hjerneskader, børnene pådrager sig i fostertilværelsen, forårsager vedvarende skader. Børnene er ofte født small for date og har pga. spiseproblemer svært ved at komme i trivsel. I spædbarnsperioden er børnene ekstremt sensitive over for lys, lyd og berøring, og de har brug for at blive skærmet for sanseindtryk. 

Børn med FAS er ofte mentalt retarderede, har karakteristiske ansigtstræk og er lettere at opspore i forhold til børn med FAE, som ikke har fysiske kendetegn på alkoholskader. 

Børn med FAE vil ofte opleve større forventninger til deres evner, end de kan honorere, da de ikke har tydelige fysiske tegn på handicap og ikke nødvendigvis er retarderede. Deres kognitive og sociale vanskeligheder er dog lige så gennemgribende som hos børn med FAS.

Generelt får børnene typisk indlæringsvanskeligheder senere i livet pga. hukommelsesproblemer og sproglige og motoriske vanskeligheder.

Mangel på empatiske evner betyder, at de har svært ved at etablere venskaber og indgå i sociale relationer.

Bogen beskriver, hvor vigtigt det er livet igennem at skabe balance mellem barnets sårbarhed og de belastninger, barnet udsættes for, og den modstandsdygtighed, som barnet er i besiddelse af. Disse skrøbelige børn er dybt afhængige af de professionelles vurdering af deres behov og evner. Der kan bekymrende let tages en beslutning, der viser sig at være fatal for barnet. Det kan f.eks. være et skoleskift fra et beskyttende miljø til en almindelig folkeskole, som kan få dramatiske følger for barnets udvikling. 

I bogen bruger Inger Thormann udviklingsmodeller af Marion Kloep og Leo B. Hendry, som beskriver, hvordan ressourcer gensidigt fremmer eller hæmmer hinanden. Hun bruger modellerne forståeligt og relaterer dem til de 10 cases. 

I den teoretiske diskussion om barnets tilknytning til dets omsorgspersoner og relationernes betydning for barnets udvikling savner jeg teori om spædbarnspsykologi. Daniel Sterns forskning og teori om kerneselvets dannelse i barnets første ni måneder og betydningen af denne dannelse i forhold til en senere relationsforstyrrelse havde været et godt supplement. 

De professionelle, der er omkring disse børn, skal være fagligt klædt på til opgaven, så børnene får den rette omsorg og støtte, viser bogen. Den er relevant for sygeplejersker, der arbejder med børn, og bør ligge i rygsækken hos enhver sundhedsplejerske.

Af Sanne Spang Bruun, børnesygeplejerske/sundhedsplejerske, Pædiatrisk Enhed, Hillerød Sygehus, B 1531.

Læs artiklen "Gravides drikkeri er ikke en privatsag" i Sygeplejersken nr. 12/2006.

Gode råd til den unge med hiv

Jakob Kehlet 

Unge med HIV 

Frederiksberg: Bogforlaget Her & Nu 2005   

80 sider, 156 kr.

Jeg tilbringer ofte lørdag formiddag bag et rat i selskab med "Mads og monopolet." Lytterne skriver eller ringer ind med et dilemma, som de gerne vil have panelets syn på. En lørdag for ikke så længe siden ringede en ung mand og fortalte om sit dilemma. Han var hiv-positiv og gik jævnligt til kontrol på hospitalet. Han var for nylig blevet fyret fra sit job efter at have fortalt sin tillidsmand, at han var hiv-positiv.

Hans spørgsmål til panelet var: Skulle han fortælle sin kommende arbejdsplads om sin hiv-status og dermed risikere endnu en fyring, eller hvordan skulle han håndtere, at han med jævne mellemrum blev nødt til at bede om fri for at gå til kontrol? For de unge mennesker, som fortæller i "Unge med hiv," er dette dilemma daglig kost. Der er meget på spil, når man er hiv-positiv: Fremtiden, andres syn på en, ens eget selvbillede, sexlivet. En af de unge fortæller: 

"Jeg er nødt til at være mere voksen og ansvarlig end mine jævnaldrende. For eksempel på det seksuelle område, da en svipser med kondomet ikke lige kan reddes med en fortrydelsespille. Den tanke er for mig så skræmmende, at den tit hæmmer mig seksuelt."

En af de andre unge beskriver, at hun har en hvid og en sort halvdel, den hvide, positive side har hendes venner mødt. Den sorte del handler om hiv, og den har hun stort set ikke delt med andre.

Bogen består, ud over de otte unges fortællinger om at være hiv-smittet, af et afsnit skrevet af en læge, en sygeplejerske og en patientrådgiver. Her beskrives enkelt og letfordøjeligt, hvad det vil sige at være hiv-positiv, den medicinske behandling, gode råd til den hiv-smittede om åbenhed i forhold til sygdommen og gode råd til pårørende, venner, kærester og behandlere.

Der er ca. 5.000 hiv-smittede i Danmark, af dem er ca. 70 unge i alderen 15-25 år, Men hiv har ikke længere den store bevågenhed, på trods af at der fortsat forekommer nye udbrud. Behandlingsmulighederne er heldigvis nu så gode, at det ikke længere anses for en dødsdom at blive testet hiv-positiv. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det er en ganske ubehagelig diagnose, det vidner de otte unges egne fortællinger i høj grad om. Det er derfor fortsat vigtigt at undervise de unge i hiv. Denne bog er et glimrende undervisningsmateriale. De unges beretninger giver forskellige vinkler på problematikken, og faktadelen er enkel og overskuelig.

Af Hanne Lindhardt, sundhedsplejerske i Farum. 

Frontkæmper mod tortur

Thomas Larsen 

Inge Genefke - portræt af en ildsjæl 

København: Lindhardt og Ringhof 2006  

205 sider, 249 kr.

"Kamp må der til, skal livet gro! Denne sætning har spøgt i mit baghoved under læsning af bogen. Skønt var det, da den dukkede op på bogens sidste side: "Det har slidt, men kamp må der til, skal livet gro!" Sådan har jeg det. Jeg tror ikke, jeg er skabt til et let liv," udtaler Inge Genefke.

Hun er et særligt menneske - en ildsjæl. Fra et hjem med samfundsmæssigt engagement. Barn af krigsårene, hvor forældrene var modstandsfolk. Moderen begrundede modstandsarbejdet således: "Man bliver nødt til at handle, når verden er på vej til at blive sådan, at man ikke vil have børn til at vokse op i den." En holdning som afføder handling. Utvivlsomt en væsentlig årsag til Inge Genefkes kraftfulde arbejde mod tortur.

Igennem 30 år har Inge Genefke været frontkæmper mod tortur, fra hun som ung læge meldte sig ind i Amnesty International og her dannede lægegrupper mod tortur. De gik i gang med et pionerarbejde, for der var intet skrevet om tortur. Den første viden kom fra en gruppe læger, der havde siddet i koncentrationslejr.

Inge Genefke har stiftet to verdenskendte institutioner, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, og Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT. Et græsrodsarbejde spredt ud over verden, både i marken og på de bonede gulve. Med tilbud om behandling til torturmishandlede er det muligt at fortynde ondskaben og dermed løfte skam og skyld væk fra offerets skuldre.

Der er mange forklaringer på, at et menneske kan forvandle sig til et udyr og udøve tortur. Et menneske, der selv har haft det elendigt, kan få magt til at gøre det. Normale mennesker kan blive vildledt eller komme under så hårdt pres, at de ender som bødler. Specielt når der opbygges skræmmebilleder, så bestemte befolkningsgrupper bliver mål for frygt og had. Tortur handler om magt, enten politisk magt eller økonomisk magt. Modgiften mod tortur er at sikre en stærk og demokratisk struktur i samfundet.

Inge Genefke har kampånd og stor gennemslagskraft. Hun er for sin indsats blevet rigt hædret med priser. Ud over personlig belønning tjener priserne til at støtte sagen, og de giver ofrene oprejsning for den mishandling, de har været udsat for. 

Inge Genefkes forbillede er Leo Eitinger. Hun beundrer ham, fordi han overlevede de umenneskelige kår i Auschwitz med kampånden i behold. Hans flid og disciplin resulterede i, at han blev professor i psykiatri og en verdenskendt forsker. Inge Genefkes utrættelige kampånd koblet med et til tider voldsomt temperament har bevirket, at hun også har stødt mennesker fra sig. 

Thomas Larsen har skrevet en interessant og bevægende bog. Uhyrlighederne, både om tortur og kritik i pressen, formidles med ønske om forståelse og forsoning. 

Bogen vil berige mange, jeg gætter på, at medlemstallet af Amnesty International vil vokse.

Af Jorit Tellervo, uddannelseskonsulent i Roskilde Amt.

Krydret med sygeplejefortællinger

Redigeret af Nina Jahren Kristoffersen, Finn Nortvedt, Eli-Anne Skaug

Grundlæggende sygepleje 1

Oversat fra norsk af Kare Dag Jensen
København: Munksgaard Danmark 2005
278 sider, 388 kr.

Sygeplejefaget har mange nuancer, derfor er det dejligt med en lærebog, der får nuancerne frem. Bogen formår at trække en historisk linje fra antikken til nutiden og bruger filosofferne gennem tiderne til at beskrive filosofien bag nutidens sygepleje.

Der er en fin balance mellem sygeplejens fokusområder og interaktionen mellem patient og sygeplejerske. Kapitlet om sundhed og sygdom afspejler de mange forskellige værdiopfattelser med helhedstænkningen og Descartes' dualistiske menneskesyn. Det dualistiske menneskesyn føres fint videre i næste kapitel om "Krop og Velvære," hvor patientens subjektivitet og den biomedicinske objektivitet beskrives.

Det interessante i dette kapitel er den moderne kropsopfattelse med fitnessbølgen og den kosmetiske kirurgi. På samme måde er kapitlet "Interkulturel sygepleje" interessant, fordi det udelukkende beskriver andre kulturer end den danske. Her kunne man jo undrende spørge, om hovedvægten i dag er patienter af anden kulturel oprindelse end dansk?

Det bærende element er relationen mellem sygeplejersken og patienten. Her kommer bogen ind til hjertet af sygeplejens værdigrundlag om næstekærlighed, barmhjertighed og omsorg. Sygeplejersken Kari Martinsen har i omsorgsfilosofien taget udgangspunkt i teolog Knud E. Løgstrups teori om gensidig afhængighed af vor næste. I bogen omsættes omsorgsfilosofien til sygeplejefortællinger, hvor de studerende kan reflektere over sygeplejehandlingerne.

Kapitlet "Beslutningsprocesser i sygeplejen" videreføres med kognitive processer for de studerende over i en problemløsende metode. Bogen er krydret med sygeplejefortællinger, som den studerende kan analysere og handle efter. Der er gode eksempler på sygeplejediagnoser. Den problemløsende metode er et godt praktisk redskab i hverdagen.

Bogens sidste kapitel slår en sløjfe på det hele med beskrivelsen af kundskaber og kompetence. En lærebog, der viser nuancerne i sygeplejen.

Af Marianne Dyrhauge, sygeplejelærer, Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt. 

Letforståelige kapitler om komplicerede emner

Kjeld Møller Pedersen, Finn Borum, Lone Hougaard, Ditte Maabjerg Thinggaard

Sundhedsvæsenets økonomi, organisation og ledelse

København: Gads Forlag 2006
203 sider, 329 kr.

Bogen henvender sig især til sygeplejestuderende, der vil sætte sig ind i grundstrukturer og udviklingstendenser i det danske sundhedsvæsen. Forfatterne har en tværvidenskabelig baggrund, og de ønsker at forbinde tankerne inden for ændringsledelse med sygeplejefagets udannelsesmæssige og praktiske karakter.

Disponeringen af bogens ni kapitler dækker udviklingslinjer og grundstruktur i det danske sundhedsvæsen og som det tredje principperne bag opbygningen af et sundhedsvæsen. Herefter skifter kursen. I kapitel 4 til de styringsambitioner, der møder sygehusorganisationen, og i det femte til strategier for ændring af samme. Med kapitel 6, der omhandler ændringer og ændringsledelse, rettes fokus mod nogle af de forhold, der præger sygeplejerskers hverdag i sygehusvæsnet; mens teksterne i bogens sidste tredjedel bliver mere snævert sygeplejefaglige, idet kapitel 7 handler om sygeplejerskeuddannelsen og sygepleje og ledelse, og kapitel 9 om klinisk kompetenceudvikling i sygeplejen.

Bogen har letforståelige kapitler om komplicerede emner som f.eks. sundhedsøkonomi, behandlingsmuligheder, aktivitetsudvikling, retlig regulering, principper for finansiering og ledelse af et offentligt sundhedsvæsen.

Bogen indeholder en række illustrationer, referencer og noter, der lægger op til videre selvstudier.

Det er dog tankevækkende, at forfatterne til de fire sidste kapitler overvejende vælger at inddrage nationale rapporter og lærebogsafsnit. I et professionsuddannelsesperspektiv kunne det have været interessant at se, hvad en mere international sygepleje- og forskningsbaseret litteratursøgning havde bidraget med af forskelle og ligheder i forhold til de lande, vi sammenligner os med.

Den proces, de sygeplejestuderende lærer som et led i uddannelsen, kan vel forventes også at præge deres lærebøger. I denne bog synes ændringen af sygeplejerskeuddannelsen til at være professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet endnu ikke helt at have fået overbevisende gennemslagskraft.

Af Lisbeth Uhrenfeldt, ph.d.-stipendiat.

Når vanskelighederne tårner sig op

Dorte Damm, Per Hove Thomsen

Om børn og unge med ADHD

København: Hans Reitzels Forlag 2006
224 sider, 269 kr.

Bogen giver et grundigt og instruktivt indblik i det kaos, en familie med et barn med ADHD, attention deficit hyperactivity disorder, kommer i ved denne lidelse.

For sundhedsplejersker er det en vigtig bog at have kendskab til, og pædagoger i og uden for skolerne vil også kunne høste mange erfaringer her. Der er mange cases, der giver et fremragende billede af de vanskeligheder, der tårner sig op for barn, familie og omgivelser, og anvisninger på, hvordan man kan håndtere dem.

Det er vigtigt at huske, at barnet har en meget kort hukommelse og ikke kan huske fra episode til episode. Tingene skal tages op her og nu, og håndteringen af situationen skal gennemgås gang på gang, så det efterhånden letter barnets opfattelse af verden og dens beskaffenhed.

Bogen beskriver et væld af metoder, der kan hjælpe i forskellige situationer, men ADHD kan ikke helbredes, og at håndtere et barn med den diagnose bliver aldrig nogen hverdagssag. Det vigtigste er at skabe struktur i det kaos, der jævnligt indtager barnet, og at sørge for, at barnet får så mange succes-historier i hverdagen som muligt.

Nogle børn har gavn af medicinering, men den skal altid følges op med psykologisk vejledning til både barnet og de voksne.
Og det er svært at være et barn, der er sansemæssigt dysreguleret. Sanseindtrykkene opfattes ofte for kraftigt eller for svagt. Barnet er tit overfølsomt over for støj - andres altså - ikke egen.

Smerte- og berøringssansen kan være anderledes for disse børn. Smerter kan i nogle tilfælde stort set ikke registreres af barnet, samtidig med at en let berøring opleves ekstremt ubehageligt. Da motorikken hyppigt er underudviklet, er barnet ofte kluntet og af samme grund ikke altid lige rar at sidde ved siden af under spisning.

Småbarnets søvn, spisning og taktile sans kan være dysreguleret, for eksempel kan barnet måske ikke føle sult, så en institution hvor selvreguleringsmodellen er i højsædet (dvs. at det enkelte barn spiser, når det er sultent), er bestemt ikke en gangbar metode for et barn med ADHD.

Af Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske i Sundby Syd - København S.