Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sådan er det at være sygeplejerske

Signalement. Hvordan har danske sygeplejersker det egentlig med deres arbejde? Den historie gemmer sig i en stor undersøgelse, som Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget af danskernes psykiske arbejdsmiljø.

Sygeplejersken 2006 nr. 16, s. 11-13

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

1606-11-01

Modelfoto: Søren Holm

De arbejder i et højt tempo, og somme tider har de så meget at lave, at de simpelthen ikke kan nå det hele. De oplever også ting, de kan have svært ved at ryste af sig. Men få andre faggrupper har et arbejde, der giver så meget mening for dem. Og fællesskabet på arbejdspladsen er stærkt.

Det er selvfølgelig sygeplejersker, der er tale om. Signalementet har 110 sygeplejersker selv givet i en undersøgelse af danskernes psykiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen siger ikke, om det er godt eller skidt, at sygeplejerskernes jobtilfredshed er scoret til 68 på en skala fra 0-100.

Men den fortæller, at sygeplejersker er lidt mere tilfredse med deres job end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Gennesnits-scoren for jobtilfredshed er nemlig lidt lavere, 65, for samtlige 56 jobgrupper i undersøgelsen. 

Det, der slider:

  • arbejdspres

  • højt arbejdstempo

  • andres personlige problemer.

Sygeplejersker oplever oftere end buschauffører og bygningsarbejdere, at de ikke kan nå deres arbejde. Men ikke så tit som arkitekter eller fysioterapeuter.

Der findes faktisk også grupper, der er mere pressede på selve arbejdstempoet end sygeplejersker. F.eks. læger, slagteriarbejdere og postbude. Men højt arbejdstempo er ikke desto mindre en større belastning for sygeplejersken end for den gennemsnitlige lønmodtager.

Der, hvor sygeplejersker skiller sig mest ud, er dog de følelsesmæssige påvirkninger, de får i dagligdagen. De skal tage stilling til andre menneskers personlige problemer, og de bliver oftere følelsesmæssigt berørt af deres arbejde end andre, bortset fra grupper som socialrådgivere og plejepersonale på sygehuse.

En række andre belastninger er helt klart til stede i sygeplejerskens dagligdag, men ikke ud over det gennemsnitlige. Buschauffører må også skjule deres følelser og være venlige, selv om kunderne er uforskammede og aggressive. Tømrere og politifolk har også rollekonflikter, hvor de er nødt til at gøre noget, som de selv synes er unødvendigt, eller som burde gøres anderledes.

Stress-symptomer er heller ikke mere udbredte end for gennemsnittet. At have ondt i maven og hovedet, søvnbesvær og problemer med at koncentrere sig, huske og tage beslutninger sker f.eks. betydelig oftere for plejepersonale på plejehjem.

Det fortæller gennemsnitsscoren, men den fortæller ikke, om det er, fordi færre sygeplejersker har alvorlige stressproblemer, eller fordi sygeplejerskernes stressniveau generelt er lavere.

Det, der motiverer:

  • meningsfyldt arbejde

  • stærkt fællesskab

  • gode ledere.

Mens jobbet har sine opslidende sider, er der også meget, der tæller på positivkontoen. Helt grundlæggende: Ingen føler sig så trygge i ansættelsen som sygeplejersker.

Og selv om sygeplejersker ikke har så meget indflydelse på mængden og indholdet af deres arbejde som f.eks. chefer og folkeskolelærere, har de udfordringer, der gør jobbet spændende, variation, udviklingsmuligheder og ikke mindst:

Sygeplejersker oplever deres arbejde som meningsfyldt. De føler, de yder en vigtig arbejdsindsats, og føler sig motiverede og engagerede. Det gør andre danske lønmodtagere heldigvis også, men det er kun andre grupper fra social- og sundhedssektoren, der har så høj en score som sygeplejersker på dette område.

Sygeplejersker har også et stærkt socialt fællesskab i arbejdet. Det er igen et fællestræk for danske lønmodtagere, men tilsyneladende er sygeplejersker bedre til at give hinanden støtte og feedback i arbejdet end mange andre.

De har det også lidt bedre med deres ledere end de fleste. Når det gælder støtte og feedback fra ledelsen og tillid og troværdighed mellem ledere og medarbejdere, ligger sygeplejerskerne på gennemsnittet. Men de giver deres ledere bedre karakterer for at planlægge arbejdet, løse konflikter og prioritere trivsel på arbejdspladsen.

Stor jobtilfredshed udelukker ikke, at der er problemer på arbejdspladsen. Det understreger Arbejdsmiljøinstituttet på den hjemmeside, hvor undersøgelsens resultater er præsenteret. Men alt i alt ser det ud til, at mange danske sygeplejersker har det godt med deres fag og deres arbejde.

SY-2006-16-12

ARBEJSMILJØINSTITUTTETS UNDERSØGELSE

Arbejdsmiljøinstituttet har spurgt danske lønmodtagere om både negative og positive dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø. Derfor kan en høj score både vise stor belastning og det modsatte. Undersøgelsens spørgsmål, resultater og metode er præsenteret på www.ami.dk

Vælg Emner/Psykisk arbejdsmiljø eller Værktøjer/Spørgeskemaer.

Bearbejdelsen af resultaterne på disse sider er foretaget af Sygeplejersken.

Spørgsmål og score

Der er typisk stillet fire spørgsmål inden for hver dimension. "Utryghed" er f.eks. belyst ved spørgsmålene, om man er bekymret for at blive arbejdsløs? Overflødig på grund af ny teknik? At få svært ved at finde nyt job, hvis man bliver arbejdsløs? For at blive flyttet til andet arbejde mod sin vilje?

Der er fem svarmuligheder fra "i meget høj grad" til "i meget ringe grad," og scoren er tilsvarende 100-75-50-25-0. Den samlede score for "utryghed" er et gennemsnit af besvarelserne på alle fire spørgsmål.