Synspunkt: Sundhedsstyrelsen presser kvinder til at amme

Hundreder af beretninger om spædbørn, der skriger af sult aften efter aften, ophører med at vokse eller genindlægges pga. underernæring og dehydrering, strømmer ind på hjemmesiden flaskebarn.dk, der er et frivilligt initiativ oprettet af kvinder, som selv har haft problemer med at amme eller ikke har ønsket det.

Det er historier om mødre, som malker blodig mælk ud i ugevis for at opretholde en slunken mælkeproduktion eller græder af smerte under amning på grund af betændte eller flossede brystvorter. Mødre, der ikke kan, vil eller magter at amme, får på grund af Sundhedsstyrelsens skræmmekampagner den opfattelse, at kun dårlige mødre giver flaske.

Sundhedsstyrelsen forsvarer sig med, at den danske ammepolitik bygger på WHOs anbefaling. Glemt er det, at baggrunden for disse anbefalinger er forhold i ulande, hvor flaskehygiejne er umulig og amning derfor et spørgsmål om barnets overlevelse.

I Sygeplejersken nr. 48/96 forsvares den stramme ammepolitik med, at vestlige kvinder skal fungere "som rollemodeller" for ulandskvinderne. Dette er blot få eksempler af mange på, at Sundhedsstyrelsens argumentation og vejledning lægger et pres på det personale, som egentlig ønsker at give individuel omsorg for den nybagte mor uden at have amning som eneste succeskriterium.

I den informationsstrøm, der møder gravide og fødende, forties det, at næsten halvdelen opgiver amning inden fire måneder. Sundhedsstyrelsen reducerer i deres materiale ammeproblemer til et spørgsmål om vilje, selvtillid eller psykisk svaghed ved konsekvent at kalde amning "en naturlig kompetence." I stedet bør fortælles, at amning fra naturens side er lige så lunefuld som naturens andre kompetencer - som f.eks. kompetencen til at føde sit barn selv, og at det er i orden ikke at have lyst til at amme.

At det i visse tilfælde er mest ansvarligt at stoppe amningen frem for at trække pinen ud, forsøger Sundhedsstyrelsen at tie ihjel. Prisen er, at mange kvinder ser tilbage på en barselsperiode fuld af frustrationer og pinsler over at forsøge at lykkes med amningen.

Ammekomiteen har desværre overbevist 11 danske fødeafdelinger om, at nybagte mødre skal fratages hjælpemidler som narresut og tilskud pga. udokumenterede påstande om, at det kan hæmme amningen. Både narresut og modermælkserstatning kan ellers hjælpe, hvis en nyfødt har tygget moderens brystvorter i laser, konstant skriger af sult og ikke giver den nybagte mor ro til at komme til kræfter. Kvinder fratages dermed en række muligheder for at råde over egen krop. Dette er også et eksempel på nogle anbefalinger, der gør det svært at holde sig til kernen i sygeplejen - den individuelle omsorg og respekt for moderens selvbestemmelse.

Den ultimative krænkelse af en nybagt mor er, når sundhedsfaglige autoriteter tager det for givet, at hun ønsker at amme for enhver pris. Overalt på en barselsgang er der propaganda for ammeidyl og fordele ved amning. Det på trods af, at de kvinder, der kan amme, ikke har gavn heraf, mens de, der ikke kan, vil få et vink om, at de er mislykkede som mødre.

For at kunne fastholde principperne i sygeplejen er det nødvendigt at tage afstand fra Sundhedsstyrelsens vejledninger og ammefanatikernes definition på "den gode mor." Det handler ikke om at modarbejde amning eller promovere flasker. Men at opfordre personalet til at holde sig det vigtigste for øje: at børnene er mætte og har glade mødre! Moderskabet sidder jo ikke i brysterne.

Hanne Bille er initiativtager til flaskebarn.dk
Yderligere information kan hentes på flaskebarn.dk