Sygeplejersken
Mål dit blodtryk og få styr på kosten
Initiativ. Gladsaxe Kommune er i fuld gang med at etablere et forebyggelsescenter, som skal give sundere borgere. Kommunens sygeplejersker bliver centrale i projektet.
Sygeplejersken 2006 nr. 17, s. 32-33
Af:
Michael Lund, journalist
"Det handler især om at opøve patienternes egenomsorgskapacitet ved at undervise dem i deres sygdom. Vi kan ikke helbrede dem, men vi kan lære dem, hvordan de bedst muligt tager vare på sig selv,” siger centerchef Eva Borg, Sundhedscenter Østerbro. Foto: Morten Bjørn Jensen
I livsstilsklinikken får borgere målt blodtryk og puls eller bliver vejledt i rygestop. Ved siden af rådgiver en diætist en overvægtig person om kostplanlægning. Og på forebyggelsescentrets café holder en ekspert om aftenen foredrag om motion for ældre.
Gladsaxe Kommune åbner omkring årsskiftet et 450 kvadratmeter stort forebyggelsescenter i midten af Søborg. Centret skal indeholde en livsstilsklinik og forskellige forebyggende aktiviteter som foredrag, kostvejledning og rådgivning om bl.a. misbrug, motion og sygdom.
Centret bliver bemandet af en daglig leder, en sundhedsplejerske og en udviklings- og evalueringskonsulent. Derudover vil misbrugskonsulenter, sygeplejersker og socialrådgivere blive tilknyttet, ligesom arbejdet med kroniske patienter også vil høre ind under forebyggelsescentret.
Socialministeriet støtter forebyggelsescentret i Gladsaxe Kommune med 5,8 mio. kr.
Kilde: Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik.
Sådan bliver virkeligheden, når Gladsaxe Kommune ca. 1. januar 2007 åbner et 450 kvadratmeter stort forebyggelsescenter i centrum af Søborg.
Centret støttes med 5,8 mio. kr. fra Socialministeriet, og sammen med kommunens genoptræningscenter skal centret sikre, at kommunen lever op til forpligtelserne på det forebyggende område i kommunalreformen. Og gerne lidt mere end det, hvis det står til kommunens sundhedschef:
"Det unikke er, at vi har et meget stort fokus på forebyggelsen både sundhedsmæssigt og socialt. Forebyggelsescentret vil både få socialrådgivere og misbrugskonsulenter tilknyttet, og centret skal samarbejde med arbejdsmarkedsafdelingen, så ledige med problemer af sundhedsmæssig eller social karakter kan få hjælp hurtigt. Men vi vil også have decideret sundhedspersonale tilknyttet som f.eks. en læge og en sundhedsplejerske, ligesom sygeplejersker også vil komme i kontakt med centret på forskellige måder," siger sundhedschefen i Gladsaxe Kommune, Morten Just.
Sygeplejersker får centrale roller
Gladsaxe Kommune har i forvejen et genoptræningscenter og et projekt for behandling af KOL-patienter, som for fremtiden skal høre under forebyggelsescentret.
Sygeplejerske Anne Kristensen leder omsorgscentret og hjemmeplejen i Søborg og er blevet taget med på råd i det indledende arbejde med kommunens planer. Hun mener, at kommunens sygeplejersker får en central rolle i det forebyggende arbejde, når kommunalreformen træder i kraft.
"Sygeplejerskerne bliver et bindeled imellem forebyggelsescentret og borgerne i hjemmeplejen, og derfor er det vigtigt, at sygeplejerskerne ved meget om tilbuddene og mulighederne for forebyggelse. Vi skal hele tiden have forebyggelsestankegangen med os ud til borgerne," siger Anne Kristensen, som har omkring 20 sygeplejersker ansat i sit distrikt.
Distriktslederen forestiller sig også, at sygeplejerskerne skal indgå i forebyggelsescentrets løbende arrangementer.
"Vi har nogle specialsygeplejersker, som ved meget om f.eks. diabetes og KOL, og det vil være oplagt at bruge deres ekspertise i det forebyggende arbejde. Jeg synes, det bliver meget spændende at lære mere om forebyggelse, og rent sundhedsmæssigt tror jeg, at det er en meget rigtig prioritering," siger Anne Kristensen.
Ingen løfter om ansættelser
Gladsaxe Kommune har i forvejen en af landets mest detaljerede sundhedspolitikker, som kommunen begyndte at udarbejde allerede i begyndelsen af 2005. Den 138 sider lange sundhedspolitik blev vedtaget i begyndelsen af i år og indeholder planer for kommunens arbejde inden for både sundhedsfremme, genoptræning og forebyggelse. Samtidig har kommunen afsat 1 mio. kr. årligt til nye tiltag på sundhedsområdet.
"Med kommunalreformen ligger der selvfølgelig et økonomisk incitament i at undgå syge borgere i kommunen, men det er først og fremmest borgernes sundhed, der er vigtig i den her politik og ikke økonomien.
På sigt tror jeg, at vores sundhedspolitik vil have en klar, positiv effekt på sundheden i kommunen," siger kommunens borgmester, Karin Søjberg Holst (S), som dog ikke kan love ansættelser af flere sygeplejersker i forbindelse med oprustningen på sundhedsområdet:
"Det er et område med mange forskellige personalegrupper, og om det lige bliver sygeplejersker, vi skal have flere af, har vi ikke besluttet."
Hver eneste dag, hver eneste time udfører danske sygeplejersker rundt om i landet livsvigtigt arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Det kan være at få overvægtige børn til at tabe sig, hjælpe patienter med nedsat lungefunktion og arbejde med mennesker, der døjer med overvægt, kredsløbsproblemer og sukkersyge. I Danmark er folkesygdomme som rygerlunger (KOL), diabetes og hjertesygdomme i voldsom vækst.
Derfor efterlyser bl.a. Dansk Sygeplejeråd en ny kurs og har lavet en handlingsplan for området - et af budskaberne er, at mere sundhed koster penge, men at vi ikke har råd til at lade være. Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at sætte ind. Imens arbejder sygeplejersker og andre videre med sundhedsfremme og forebyggelse på trods af begrænsede midler og muligheder. Sygeplejersken bringer tre eksempler fra den virkelige verden og ser på, hvad der er råd til de næste år.
Læs de øvrige artikler i Sygeplejersken nr. 17/2006:
"Hvis vi skal blive sundere, skal vi bruge flere penge"
"Overvægtige børn taber sig på kontrakt"