Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Overvægtige børn taber sig på kontrakt

Mønsterbrud. Høj motivation er et krav for at få en plads i Sundhedsskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. Målet er at give børnene højere livskvalitet og at minimere potentielle tunge byrder for fremtidens sundhedssystem.

Sygeplejersken 2006 nr. 17, s. 30-31

Af:

Ulf Førsteliin, journalist

SY-2006-17-30-1aa
“De har et stærkt ønske om at tabe sig. Det har været et krav for at få en plads på holdet. Børnene og deres forældre
skal være motiverede, ellers kan jeg ikke hjælpe dem,” siger sygeplejerske Mie Kirkbak, Sundhedskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. Foto: Lene Esthave

Det, de taber i vægt, tager de på i humør og selvværd.

Siden februar har sygeplejerske Mie Kirkbak haft 10 drenge og piger mellem 10 og 14 år som elever i Sundhedsskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. Otte af børnene har enten tabt sig eller har fået sat en stopper for en støt vægtforøgelse.

"De har et stærkt ønske om at tabe sig. Det har været et krav for at få en plads på holdet. Børnene og deres forældre skal være motiverede, ellers kan jeg ikke hjælpe dem," siger Mie Kirkbak.

Målet er at give børnene højere livskvalitet. Men det handler også om at minimere potentielle tunge byrder for fremtidens sundhedssystem. De overvægtige børn er alle i højrisikogruppen for at få problemer med ben, knæ og led eller for sukkersyge og hjerteproblemer. 

RØDEKRO SUNDHEDSCENTER

Sundhedsskolen for Overvægtige Børn er en del af Rødekro Sundhedscenter, der blev oprettet i oktober i fjor. Sundhedscentret huser en række private behandlere, en svømmehal og et privat træningscenter.

Centret finansieres af Rødekro Kommune og tilbyder bl.a. rygestopkurser, udarbejdelse af sundhedsprofiler, forløb for KOL-patienter og patienter med hofte- og knæproblemer.

Efter sommerferien startede Mie Kirkbak et nyt hold med børn fra 6-9 år på Sundhedsskolen for Overvægtige Børn.

For at understrege vigtigheden af høj motivation har børnene og deres forældre underskrevet en kontrakt. Med deres signatur forpligter de sig bl.a. til, at børnene møder frem til alle 17 gruppemøder hver torsdag fra kl. 15-17, at hele familien vil yde en indsats for at ændre livsstil, og at forældrene deltager i de fire temaaftener.

Desuden betaler familierne en symbolsk sum af 400 kr. for forløbet. Størstedelen af udgifterne deler Rødekro Kommune og Sønderjyllands Amt.

På samlingerne bliver børnene undervist i kost- og motionsvaner. De kommer en tur i svømmehallen eller op på en motionscykel, og hver anden gang bliver de vejet. Men det centrale er at arbejde med det mentale, understreger Mie Kirkbak, der også er uddannet NLP-master og benytter NLP-redskaber i sit arbejde med børnene. De har hver en logbog, der indeholder deres vægtkurve, deres mål og deres handleplan samt antallet af skridt, som de har bevæget sig siden sidste samling. Alle børnene er udstyret med en skridttæller.

"De har på en skala fra 1 til 10 defineret, hvor vigtigt det er for dem at tabe sig. Og de ligger alle mellem 8 og 10. Så udgangspunktet er i orden. Det, vi så taler om, er, hvordan man tænker positive tanker, hvordan de bevarer troen på, at det kan lykkes. De fleste af dem har bildt sig selv ind, at det ikke betyder noget, at de er for tykke. De - og deres forældre - har ofte givet op. Men de er kede af det og har lavt selvværd. Derfor oplever de en enorm tilfredshed, når de ser, at de kan gøre noget selv," siger Mie Kirkbak.

Mønstre skal brydes

Mie Kirkbak understreger, at det er nødvendigt at arbejde individuelt med børnene og deres familier. Derfor indeholder forløbet tre hjemmebesøg, hvor hun, barnet og forældrene på et meget konkret plan lægger planer for, hvordan barnet kan smide de overflødige kilo.

"Det handler om at bryde dårlige vaner. F.eks. havde en af pigerne den vane, at hun skulle have noget at spise, så snart hun kom hjem fra skole - selv om hun lige havde fået mad. Det løste vi ved, at hun nu går ind ad en anden dør, når hun kommer hjem, og så går hun straks en tur med hunden. Når hun kommer tilbage, har hun både bevæget sig og mistet trangen til at overspise," siger hun.

Børnene i Sundhedsskolen vejer mellem 5 og 15 kilo for meget. Dem slipper de ikke af med i løbet af de måneder, hvor de har Mie Kirkbaks faste opbakning.

"Jeg kan ikke gøre andet end at sætte dem i gang. På det længere sigt er det dem selv og deres forældre, der skal holde fokus. Det er dog planen at følge op i august - og det er da også muligt, at der bliver behov for opfølgende møder. Men jeg tror på, at det har givet dem så meget motivation, at de har fået fat i den rigtige ende, og at de fortsætter selv. Det giver dem så meget: øget selvværd, øget livskvalitet og humør."

TEMA: SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

Hver eneste dag, hver eneste time udfører danske sygeplejersker rundt om i landet livsvigtigt arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Det kan være at få overvægtige børn til at tabe sig, hjælpe patienter med nedsat lungefunktion og arbejde med mennesker, der døjer med overvægt, kredsløbsproblemer og sukkersyge. I Danmark er folkesygdomme som rygerlunger (KOL), diabetes og hjertesygdomme i voldsom vækst.

Derfor efterlyser bl.a. Dansk Sygeplejeråd en ny kurs og har lavet en handlingsplan for området - et af budskaberne er, at mere sundhed koster penge, men at vi ikke har råd til at lade være. Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at sætte ind. Imens arbejder sygeplejersker og andre videre med sundhedsfremme og forebyggelse på trods af begrænsede midler og muligheder. Sygeplejersken bringer tre eksempler fra den virkelige verden og ser på, hvad der er råd til de næste år.

Læs de øvrige artikler i Sygeplejersken nr. 17/2006:

"Hvis vi skal blive sundere, skal vi bruge flere penge"

"Overvægtige børn taber sig på kontrakt"

"Mål dit blodtryk og få styr på kosten"

"Færre indlæggelser og mere livskvalitet"