Dilemma: God tone

Illustration: Bodil Molich

I værelse 12 på plejecentret sidder en spinkel, gammel dame på 84 og læser i et ugeblad. Hun har en lup foran brillerne for at se. Det er torsdag, og der ligger fire andre blade på bordet og venter på at blive læst. Damen har papillotter i håret og ondt i kroppen. Hun har en nyanlagt kolostomi og metastaser til knoglerne, men det sidste er hun ikke helt klar over.

En sygeplejerske fra vikarbureauet kommer trillende med en vogn med aftente og gør opmærksom på, at Fru Madsen gerne må rejse sig og skænke en kop til sig selv.

"Vil du ikke skænke op for mig, kanden er så tung?" spørger Fru Madsen med et træt glimt i øjet.

"Nej, det vil jeg ikke," svarer vikarsygeplejersken. "Jeg vil ikke gå som tyende, og du har jo ikke brækket armene, Trunte." Fru Madsen rejser sig med besvær, skænker sin te og sætter sig igen. Hun vil ikke have en sandwich med ost. "Jeg er ikke sulten," siger hun.

Vikarsygeplejersken triller ud af stuen og videre ned ad gangen. Den sygeplejerske, som er på vej rundt med aftenmedicinen, har hørt ordvekslingen og undrer sig.

"Værdigt liv, servicefag og omsorgsetik" lyder det for hendes indre. Hvad bliver ordene til i praksis? spørger hun sig selv.

Hvordan synes du, kollegaen skal reagere på vikarsygeplejerskens bemærkninger til Fru Madsen?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 20 2006 

Ånden ofret

Kollegaen skal spørge vikarsygeplejersken om, hvorfor hun overhovedet er blevet sygeplejerske. Synes hun, det er en god måde at pleje et sygt menneske på? Endvidere skal hun spørge hende, om hun selv ville bryde sig om sådan en behandling, hvis hun kom i den gamle dames situation.

"Lad ikke ånden i sygeplejen ofres på teknikkens alter," sagde Charlotte Munch for mange år siden til sine sygeplejeelever. Er det dette, der er sket?

Lise Bjørn, pensioneret sygeplejerske.

Sig undskyld

Det kan da ikke undre nogen, at man bliver hængt ud i pressen som dårlige plejere inden for plejehjemssektoren, hvis man overhører sådan en samtale. Hvis det var mig, der overhørte sådan en samtale, ville jeg tage fat i vikarsygeplejersken med det samme og sige hende min uforbeholdne mening om hendes måde at behandle den gamle dame på. Hun skulle give Fru Madsen en undskyldning, og så kunne hun godt forlade stedet med det samme. Jeg ville også fortælle vikarbureauet, at vi ikke vil have hende en anden gang. Nej, det skal ingen finde sig i.

Riké Garde Søndergaard, primærsygeplejerske, ansat i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Skinnet kan bedrage

Kollegaen skal gå hen og fortælle vikarsygeplejersken, at skinnet kan bedrage, og godt nok har Fru Madsen papillotter i håret og læser ugeblade, men at hun rent faktisk har metastaser i knoglerne og er en træt gammel dame. Så hvis hun havde været "venlig" at servere en kop te til Fru Madsen, så kunne hun måske også have klemt en lille ostemad ned.

Og desuden fortalt hende, at det her er god tone at tale til beboerne, som vi selv gerne vil blive talt til, når vi engang bliver 80 år.

Cilla Gudmundsen, sygeplejerske, ansat på F 2073, Rigshospitalet.

Nedladende tiltale

Sygeplejersken skal gå i dialog med vikaren. Hun skal give udtryk for, at hun har hørt samtalen og undrer sig over hendes nedladende måde at tiltale beboeren på. Stille spørgsmål ved hendes etiske holdninger, magtudøvelse, manglende respekt, empati og forståelse.

Situationen bør forelægges lederen, der er ansvarlig for valg af vikarer. Selvfølgelig skal vi motivere beboerne til at holde sig i gang, gøre så meget som muligt selv - men det er ikke absolut nødvendigt, at en vikar med et sparsomt kendskab til beboeren skal gøre servering af aftenteen til en træningssituation, og slet ikke med det sprogbrug.

Desværre er den slags situationer - også blandt det faste personale - alt for ofte årsag til konflikter med beboere, klager fra pårørende, læserbreve og voldsom omtale i aviser og tv. Vi er ikke tyende, men vil vi betragtes som professionelle, må vi vise, at vi er professionelle, ved at vores tilgang er præget af respekt, empati og situationsfornemmelse.

Benedikte Kristensen, sygeplejerske, Kolding Kommune.