Sygeplejersken
Fem spørgsmål til Gitte Wandschneider: Hjemløse orker ikke en løftet pegefinger
Gitte Wandschneider har arbejdet som sygeplejerske for udsatte grupper i 18 år. Hun begyndte som psykiatrisk sygeplejerske og har i en årrække arbejdet i Vestre Fængsel. Siden år 2000 har hun været sygeplejerske for hjemløse i København, og hun elsker sit job.
Sygeplejersken 2006 nr. 19, s. 28-29
Af:
Britta Søndergaard, journalist
Foto: Morten Nilsson
Hvad er det bedste ved dit job?
"At mit job kræver kreativitet og åbenhed. Der er ikke noget, som er fastlagt på forhånd."
Hvad er det værste ved dit job?
"Det værste er, når hjemløse bliver mødt med nedladenhed i det sundheds- og socialvæsen, som er ansat til at yde en service for dem.
F.eks. når jeg ringer, fordi en af brugerne har glemt en aftale på et ambulatorium og får at vide, at han ikke kan få en ny tid, fordi sagen er lagt i kælderen og afsluttet. Det er især på de somatiske afdelinger, at den slags sker.
I det hele taget gør det mig vred, når sagsbehandlere eller sundhedspersonale kun ser tingene fra deres egen position.
Det hænger sammen med kulturen på afdelingerne, og at mange af mine kolleger er trængt arbejdsmæssigt. De fleste hjemløse har oplevet et langt liv med svigt. De har stødt panden mod autoriteter og bureaukrati. De orker ikke at blive mødt med en løftet pegefinger i sundhedsvæsnet."
Hvad kræver dit job?
"Det kræver en stor menneskelig indsigt, pli, konduite, sygeplejemæssig erfaring og en vis alder. Man skal være psykisk stærk og kunne være alene om at træffe beslutninger. Og så skal man være i godt humør."
Hvad gør du for at holde gejsten?
"Efteruddannelse er afgørende. Jeg er i gang med en diplomuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse. Det er også meget vigtigt at kunne arbejde tværfagligt og have opbakning fra sin ledelse.
Jeg har gode vilkår i forhold til mange sygeplejersker på sygehusene, som er pressede i hverdagen.
Desuden får jeg som de øvrige medarbejdere på herberget fire timers faglig supervision af en psykolog hver måned."
Hvordan kan de hjemløse få en bedre behandling på sygehusene?
"Det er nødvendigt, at det bliver en selvfølgelig del af kulturen på afdelingerne, at personalet sætter sig ind i de svageste patienters vilkår.
Ligesom man uddanner superbrugere på edb-området, så mener jeg, man kunne uddanne sygeplejersker, der kender noget til de hjemløses vilkår, og give dem en virkelig god behandling. Jeg er ikke tilhænger af at lave særlige afdelinger for hjemløse. Men hvis man prøvede at uddanne nogle nøglepersoner, så kunne det danne en kultur på de almindelige afdelinger."
Sygeplejerske Gitte Wandschneider er 45 år og har arbejdet som sygeplejerske siden 1988. Er uddannet som psykiatrisk sygeplejerske og har arbejdet i psykiatriens lukkede afdelinger for mænd. Var derefter sygeplejerske i Vestre Fængsel. Har de seneste seks år arbejdet med hjemløse i København. Siden 2001 har Gitte Wandschneider været ansat i Kirkens Korshær i Hillerødgade i København. Er nyvalgt amtsbestyrelsesmedlem i DSR Hovedstaden.
Læs også artiklen "Min succes er de små ting" i Sygeplejersken nr. 19/2006