I karantæne for at bære muslimsk kjole

Det kan koste tre ugers dagpenge, når en sygeplejerske eller en bioanalytiker afviser at følge arbejdspladsens uniformsregler, men insisterer på at lade deres religion bestemme klædedragten på jobbet. Det viser to aktuelle sager fra Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA).

For første gang i Danmark er en sygeplejerske blevet idømt tre ugers karantæne af a-kassen, fordi hun ikke vil gå i den uniform, som hjemmeplejen stiller til rådighed. I en anden sag er en bioanalytiker også blevet idømt karantæne. Den pågældende kvinde ville ikke tage imod et arbejde på et sygehus, fordi hygiejnereglerne foreskriver, at personalet skal have korte ærmer.

Sygeplejersken er 39 år og er konverteret til islam. Af religiøse hensyn har hun valgt at arbejde i en såkaldt jibab, der er en lang kjole i ét stykke. Da hun blev tilbudt ansættelse i Høje-Taastrup Kommune, sagde kvinden imidlertid nej til jobbet, fordi hun skulle bære den todelte tjenestedragt, som kommunen tilbød hende.

"Vi har indført nogle uniformsregler i hjemmeplejen for at sikre en ensartethed og tilgodese hygiejnen. Og muslimske ansatte har mulighed for at få særligt tøj stillet til rådighed. De krav mente vi ikke, at vi kunne fravige," siger Anette Katholm, der er områdeleder i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune. Hun understreger, at hjemmeplejen har en del ansatte med muslimsk baggrund, og at der ikke tidligere har været tilsvarende konflikter om uniformen.

Afslår arbejde

Sygeplejerskens nej til den pågældende kommunes uniform er, som DSA formulerer det, "sidestillet med et afslag på formidlet arbejde." DSA har konstateret, at Høje-Taastrup Kommune har taget højde for de muslimske krav til påklædning, og denne uniformering er godkendt af andre muslimske ansatte i kommunen.

Sagen har også været oppe at vende i Arbejdsdirektoratet, som støtter DSAs tolkning af arbejdsløshedsforsikringsloven. Direktoratet vurderer, at der ligger saglige overvejelser bag arbejdsgiverens uniformsreglement, som gælder for alle sygeplejersker ansat i kommunen.

DSA har også kontaktet Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder for at få sagen vurderet. Komiteen konkluderer, at afgørelsen hverken strider mod lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet eller lov om etnisk ligebehandling. Komiteen fremhæver, at påklædningskravene tager hensyn til sikkerhed, hygiejne og fremtoning og dermed "forfølger et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige."

Vil ikke anke

DSA har opfordret sygeplejersken til at anke afgørelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn (AMA), men det har hun ikke ønsket. Den 39-årige sygeplejerske har i øvrigt tidligere været formidlet arbejde i en anden kommunal hjemmepleje, som accepterede, at hun bar den muslimske dragt.

"For DSA har det været vigtigt - ud over at træffe de rette afgørelser - hele tiden at være i dialog med medlemmerne," siger Dorte Enoksen, der er juridisk konsulent i DSA.

"Derfor har vi kontaktet Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling for at få deres kommentarer til sagen, og vi har hele tiden støttet medlemmerne i at bringe sagen videre. Det er jo sager, der også kan få betydning for andre medlemmer og deres mulighed for at komme i job," siger hun.

Arbejdsgiverne står stærkt

I dag findes der ingen centrale regler for, hvor langt sygehuse og kommuner skal gå for at imødekomme ansattes ønske om at bære en religiøst bestemt klædedragt. Og chefkonsulent Jørn Wæver fra Arbejdsdirektoratet oplyser, at direktoratet i øjeblikket ikke har planer om at udstikke generelle retningslinjer på området. Han tilføjer, at arbejdsgiverne står rimelig stærkt med krav, der f.eks. forbyder lange ærmer eller en lang kjole, når disse krav er begrundet i hensyn til sikkerhed, hygiejne eller fremtoning.

Heller ikke Kommunernes Landsforening (KL) har fælles retningslinjer på dette område. Det oplyser leder af KLs Beskæftigelses- og Integrationskontor, Birgit Hedegaard: "Vores indtryk er, at kommunerne er rigtig gode til at finde på lokale løsninger i de konkrete situationer. Det er svært at udforme generelle regler, fordi problemstillingerne afhænger af den konkrete situation. De enkelte personers tærskel er også forskellig."

Redaktionen har forsøgt at komme i kontakt med den 39-årige sygeplejerske, men hun har ikke ønsket at udtale sig.