Kom religiøse krav i møde

Foto: Thomas Tolstrup

Når fuldmægtig Zubair Butt Hussain tager på arbejde, er han iført bukser og skjorte. Men hjemme trækker han ofte i løstsiddende, mellemøstligt tøj. Han forsøger at efterleve islams budskab om at gå tækkeligt klædt, uanset hvor han er.

Den 31-årige cand.polit., der har rødder i den pakistanske del af Kashmir og er talsmand for foreningen Muslimer i Dialog, tager på den måde hensyn til både sin arbejdsplads og sin tro. Men Zubair Butt Hussain understreger, at tøjregler bliver fortolket forskelligt blandt muslimer. Nogle muslimske kvinder tolker reglerne sådan, at de skal bære et stykke klæde, som dækker fra top til tå, også i arbejdstiden.

Han forudser, at sundhedsvæsnet vil få flere sager med ansatte, som af religi-øse grunde stiller særlige krav til uniformen, i takt med at der bliver flere medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk.

Som udgangspunkt mener Zubair Butt Hussain, at hospitaler og kommuner bør forsøge at imødekomme religiøse krav til uniformen ved at finde en konkret løsning på problemet.

"Hvis det er muligt at få syet en såkaldt jibab, så synes jeg da, at man skal overveje det. Men selvfølgelig skal der tages hensyn til hygiejnen," siger Zubair Butt Hussain. Han pointerer, at kravet om dialog går begge veje. Den muslimske sygeplejerske må også grundigt overveje, om det ikke er muligt at bruge den klædedragt, hospitalet stiller til rådighed.

"Men hvis vedkommende virkelig mener, at hun overtræder religiøse forskrifter, så må parterne tale sammen for at finde en løsning," siger Zubair Butt Hussein.

Afblæs konflikterne

Torben Møller-Hansen, der som direktør for foreningen Nydansker arbejder for indvandreres integration på arbejdsmarkedet, opfordrer også arbejdsgiveren til at udvise stor åbenhed over for religiøse krav.

"Der er brug for flere hænder i sundhedsvæsnet, og samtidig bliver der flere patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor er det afgørende, at sundhedsvæsnet styrker mangfoldigheden blandt de ansatte - også i de ganske få tilfælde, hvor en ansat ønsker at bære heldragt. Al erfaring viser, at i det øjeblik, en arbejdsgiver imødekommer den slags krav, så demonterer man langt hen ad vejen konflikterne," siger Torben Møller-Hansen.

Han understreger samtidig, at det er den øverste ledelse, der skal træffe beslutning om, hvor langt den pågældende arbejdsplads vil gå. Det må aldrig være op til afdelingslederen at tage stilling til enkeltsager.

Også formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, mener, at sundhedsvæsnet bør strække sig langt for at tage hensyn til sygeplejerskers religion og kultur.

"Men i forhold til saglige krav som hygiejne kan vi ikke gå på kompromis. Det må ikke komme patienterne til skade, at sygeplejersker vælger en bestemt beklædning. Arbejdsgiveren har også pligt til at minimere risikoen for arbejdsskader ved at sikre fuld bevægelighed. Desuden bliver vi nødt til at finde nogle løsninger, så det ikke kommer til at koste en bondegård. Men ellers er der frit slag med hensyn til uniform," siger Connie Kruckow.

Naveed Baig, der er imam på Rigshospitalet og leder af et omsorgsprojekt under Islamisk-Kristent Studiecenter, er enig med Dansk Sygeplejeråd.

"Hvis lange ærmer skader hygiejnen, så må hospitalet melde klart ud, at kun kortærmede uniformer accepteres. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det betyder, at enkelte sygeplejersker ikke kan tage arbejde. Men det er vilkårene," lyder det fra Rigshospitalets imam.