Tal med os om problemerne

Det kniber med forståelsen og dialogen på de danske sygehuse, når plejepersonale og indvandrere og deres pårørende møder hinanden.

Sygeplejerskens undersøgelse blandt sygeplejerskerne viser, at ni ud af ti finder, at patienter med anden baggrund end dansk er en belastning. Hver fjerde sygeplejerske har oplevet diskrimination fra indvandrere. Hvordan hænger det sammen, og hvad kan man gøre ved det?

Osman Farah: "En oplagt ide er at nå indvandrere i deres forskellige foreninger." Foto: Thomas Søndergaard

Sygeplejersken har spurgt tre repræsentanter fra indvandrermiljøet. "Det er de ressourcestærke, der må tage initiativet, hvis tingene skal ændres," siger Osman Farah, fuldmægtig i Århus Kommune og bestyrelsesmedlem i Somalisk Forum.

Han mener, det må være de professionelle, der først og fremmest må bidrage med løsninger på problemerne, og peger på læger og sygeplejersker, som har den naturlige autoritet. "Man skal tænke på, at rigtig mange indvandrere er fikseret på det sundhedssystem, de kender hjemmefra, og som er meget anderledes end det danske. Det er meget hierarkiske systemer, som bestemt ikke er dialogbaseret som det danske sundhedsvæsen."

Osman Farah mener, det kunne være en oplagt idé at prøve at nå de enkelte indvandrergrupper gennem de forskellige foreninger, så de etniske minoriteter medinddrages.

"Jeg er helt sikker på, det vil blive modtaget meget positivt, hvis en sygeplejerske dukker op her i Somalisk Forum og holder et oplæg om, hvordan man gebærder sig i det danske sundhedsvæsen. Et sådant opsøgende arbejde vil sende et godt signal om, at man er interesseret," siger han og peger på gode erfaringer i Århus Kommune.

Her har der længe været tradition for, at de professionelle selv er opsøgende i forhold til indvandrerne. "Men især er sundhedsområdet et sted, hvor der er behov for en indsats," understreger han.

Bünyamin Simsek: "Man skal ikke begynde at gradbøje tingene, men holde fast i værdier og regelsæt." Foto: Thomas Søndergaard

Kontakt til foreninger

"Informationen må komme fra jer fagfolk," siger Bünyamin Simsek, der har en tyrkisk baggrund og er politisk ordfører for Venstre i byrådet i Århus. Han tror også, der skal mere oplysning til. Og ligesom Osman Farah peger han på indvandrerforeningerne som et indlysende sted at gå hen.

"I indvandrerforeningerne er det muligt at komme i en fornuftig dialog med folk. Det tror jeg er mere givtigt end brochurer på fremmedsprog. Indvandrere har generelt stor respekt for fagfolk, herunder læger og sygeplejersker, så hvis de dukker op i en forening, vil der blive lyttet," siger Bünyamin Simsek og peger på, at mange indvandrere nok ikke selv er klar over, at deres adfærd på sygehuset er et problem for personalet.

Han opfordrer til, at man kontakter foreningens bestyrelse før et eventuelt besøg: "Det er vigtigt at have opbakning fra lokale folk, der er anerkendte og respekterede i miljøet, så man som fagperson ikke står alene med sin information. Jeg er helt sikker på, at foreningens medlemmer vil dukke op og være med til at diskutere problemerne, især hvis det tydeligt fremgår, at det ikke er indvandrerne som borgere, man er træt af, men at man har nogle problemer i forhold til det at kunne udføre sit arbejde på sygehuset."

Til gengæld tror Bünyamin Simsek ikke, det vil være en god idé at inddrage imamerne i dette dialogarbejde. "Man skal ikke blande religionen ind i det her," siger han.

"Det ville være en god idé, hvis der blev lavet vejledninger på forskellige sprog om, hvordan man opfører sig i sundhedsvæsenet," siger Fatih Alev. Foto: Thomas Søndergaard

En af de fremtrædende imamer i Danmark er Fatih Alev, der bl.a. er aktiv i Islamisk-Kristent Studiecenter i København. Han tror modsat Bünyamin Simsek, at det kunne være en god idé, hvis der blev produceret materiale på forskellige sprog om, hvordan man opfører sig i sundhedsvæsenet. Det kunne så udleveres til patienter og pårørende, når det blev aktuelt.

"Jeg vil meget gerne gøre mit til, at mennesker med indvandrerbaggrund får en god oplevelse af sygehusvæsenet, og at de får mulighed for at sætte sig lidt ind i tingene på forhånd," siger Fatih Alev og henviser til, at Islamisk-Kristent Studiecenter har et løbende samarbejde med Rigshospitalet og i det hele taget står til rådighed for sygehuspersonale med information.

Bünyamin Simsek efterlyser mere konsekvens fra det selv samme sygehuspersonale. "Man skal ikke begynde at gradbøje tingene, men holde fast i værdier og regelsæt. For er det muligt at få sundhedspersonalet til at imødekomme ens særønsker, ja, så er der nogle, der vil benytte sig af det. I stedet bliver man nødt til at stå fast og ikke bøje af - af skræk for så at blive beskyldt for at være racist."