Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 2006 nr. 21, s. 47-49

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Væsentlige udviklingstendenser udeladt

 Elin Thornquist 

Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene 

Oversat fra Norsk af Ulla Nielsby 

København: Gads Forlag 2006   

168 sider, 330 kr.

SY-2006-21-47aBogen "Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene" giver en kortfattet indføring i de traditionelle videnskabsfilosofiske retninger. En af bogens hensigter er, at man inden for sundhedsfagene kritisk forholder sig til, hvad der udgiver sig for forskning, så dette begreb ikke udvandes, og sundhedsfagenes teoretiske grundlag ikke kommer i miskredit. Med udgangspunkt i rationalismen går forfatteren tilbage til Descartes og beskriver, hvordan hans filosofi på godt og ondt har præget udviklingen frem til den moderne naturvidenskab. 

Derefter beskrives empirismen som en reaktion mod rationalismen, og det belyses, hvordan dens grundtanke videreføres i positivismen. Positivismens udvikling og ekstremer berøres, og vi ser, hvordan den positivistiske ånd i dag præger lægevidenskaben. Som empirismens og positivismens modpol beskrives fænomenologien som en bevidstheds- og konstitutionsfilosofi. Her fremhæves Husserl som grundlæggeren af fænomenologien. Yderligere fremhæves Merleau-Ponty for sit fokus på kropslig viden og kompetence.

Den sidste af de traditionelle videnskabsfilosofiske retninger, forfatteren har valgt at medtage, er hermeneutikken. Hermeneutikkens udvikling fra den traditionelle hermeneutik som en fortolkningsdisciplin frem mod Heideggers og Gadamers filosofiske hermeneutik og Ricoeurs dybdehermeneutik beskrives.

I det afsluttende kapitel sættes der fokus på sammenhængen mellem videnskabsteori og forskning, der ses på, hvilken forskning der relaterer sig til hvilken retning, og hvorledes denne sammenhæng manifesterer sig i praksis. Bogens svaghed er, at den forsøger at klemme filosoffer som Bourdieu og Habermas ind i de nævnte traditioner. Foucault er kun nævnt i en slutnote, Derrida er slet ikke nævnt.

Ligeledes er det en svaghed, at kritisk teori nævnes synonymt med Habermas, uden at der er et kapitel om kritisk teoris opståen med Frankfurterskolen, og hvordan denne skole har haft indflydelse på Habermas' konstruktion af "Theorie des kommunikativen Handelns." Endelig er der ikke et ord om postmodernismen. På den måde indgår denne bog på lige linje med tilsvarende danske videnskabsfilosofi og teoribøger på markedet, hvor væsentlige udviklingstendenser i begyndelsen af det 20. århundrede er udeladt, og udviklingen tilsyneladende er gået i stå i midten af det 20. århundrede.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil. 

En bog udsat for arbejdsprøvning

Terapikompendium i almen medicin 

Praktisk medicin 

Anden udgave 

Herlev: ForlagsGruppen ApS 2006  

944 sider   

Bogens pris i løssalg er 395 kr. og 495 kr. inklusive ekspeditionsgebyr, emballage og porto.  

SY-2006-21-47bPraktisk Medicin er et opslagsværk med lægen i centrum sponseret af medicinalindustrien. Kan sygeplejersker have glæde af bogen? Værket udsættes for en arbejdsprøvning en formiddag hos en konsultationssygeplejerske: 

Første patients sendiabetiske forandringer i form af polyneuropati er lette at spore. Stikordsregistret har ingen henvisning til emnet; men i "Kapitelindhold" under endokrinologiske sygdomme indhenter man relevant og gedigen viden tilsat en stor håndfuld forslag til medicin. Dia-gnosen bekræftes, men hvortil skal patienten henvises? Det svar får man ikke. En lokal patientforløbsbeskrivelse kunne være et godt supplement.

Næste patient er i kortisonbehandling for polymyalgi og lider af voldsom træthed. Afføringen er meget mørk. Opslag i værket nævner intet om at være på vagt for mavesår som bivirkning til kortisonbehandlingen. Men polymyalgia rheumatica beskrives fint.

De næste mange patienter har hjerte-kar-sygdomme. De seneste guidelines ligger til grund for bogen, hvilket gør den umiddelbart anvendelig. Risikoen er, at den er forældet i forhold til en del af sygeplejerskens dagligdags opgaver, f.eks. vedrørende grænserne for normalt blodtryk, hjemmeblodtryk, blodsukker, lipider mv. som er i konstant bevægelse. Der hører en webfunktion med bogen, www.praktiskmedicin.dk, som formodentlig opdateres i takt med grænseændringerne.

Kapitlet hjerte-kar-sygdomme er en god hjælp med det in mente, at der er mulighed for at kontrollere de sidste retningslinjer på websiden. En fejl har indsneget sig omkring hjemmeblodtrykkets systoliske normalværdi, som angives under 125/85. Retningslinjerne siger 135/85, og uheldigvis er det ikke rettet på websiden.

Morgenens sidste patient har absolut akutte, men ikke livstruende symptomer, derfor står iridocyclitis ikke under A for "Akutte livstruende situationer," men under "Øjensygdomme." Er der blot tale om en aggressiv conjunctivitis, svarende til sekretærens henvisningsdiagnose? Nej, opslagsværket angiver klart, at ciliær rødme er afgørende ved iridocyclitis, et tydeligt symptom hos denne patient. 

Samtlige opslag bekræfter, at dette er et terapikompendium, som berører mange sygdomme på en koncentreret måde. Kender man diagnosen, får man god læring, men man kan næppe nå frem til diagnosen ud fra symptombeskrivelse. Alt, inkl. de sidste kapitler med praktiske oplysninger, er stort set af interesse for sygeplejersker, spændende sat op og grundigt gennemgået. Kapitlet "Akutte livstruende situationer" er særlig interessant med gode bokse og overskuelig vejledning f.eks. i førstehjælp.

I 2007-udgaven opdateres værket med et ICPC-indeks, (International Classification of Primary Care.) Værket kan ikke bruges på samme måde som en ordbog. Man må sætte sig ind i opbygningen og forstå ideen bag kapiteloversigten og stikordsregistret for ikke at bruge tid på at søge forkert og måske synes, at bogen er uanvendelig.

Af Michala Schultz-Larsen, konsultationsygeplejerske, Virum. 

Pas på med selvcensur

Claus Leick, Martin Vestergaard 

Håndbog om åbenhed - offentligt ansatte 

Ytringsfrihed, aktindsigt, tavshedspligt

København: Kommuneinformation   

103 sider, 125 kr. 

SY-2006-21-47cKommuneinformation har udgivet en opdateret udgave af bogen om åbenhed i den offentlige forvaltning. Bogen er skrevet af journalisterne Claus Leick og Martin Vestergaard og udgivet første gang i 1997.

Det bliver den ikke mindre væsentlig af. Bogens gennemgang af lovgivningen og rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, borgernes krav på aktindsigt og tavshedspligt er stadig aktuel, og bogen egner sig glimrende som opslagsbog.

Bogen behandler tre store områder, der er hjørnestene for åbenheden i den offentlige forvaltning: Ytringsfrihed, aktindsigt og tavshedspligt. Især afsnittet om offentligt ansattes ytringsfrihed kan anbefales. Hvor reglerne for aktindsigt og tavshedspligt er beskrevet meget konkret i lovgivningen, så er grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed ikke præcist beskrevet. Det vidner de mange ombudsmandsudtalelser om. Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed fastslås ofte gennem Ombudsmandens henstillinger til offentlige ledelser, der forsøger at lægge låg på ansattes ytringer om kritiske forhold på deres arbejdsplads. 

Ytringsfriheden kan ikke begrænses af arbejdsgiveren. Den gælder, så længe man udtaler sig på egne vegne, uanset om man er leder, tillidsrepræsentant eller almindelig medarbejder. Heller ikke henvisning til loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiveren og arbejdsstedet kan begrænse ytringsfriheden. Dog kan en topchef, der har medvirket til at træffe overordnede beslutninger, ikke forvente, at det er risikofrit at kritisere beslutningen offentligt. Forfatterne anbefaler, at man informerer sin arbejdsgiver, hvis man vil ytre sig offentligt.

Den vide mulighed for at ytre sig er ikke ensbetydende med, at offentligt ansatte benytter sig af det. Forfatterne påpeger, at man som offentligt ansat har pligt til at ytre sig om kritiske forhold på arbejdspladsen, og at den reelle åbenhed afhænger af holdningen og indstillingen til at ytre sig blandt ansatte. Imidlertid er den største barriere for ytringsfriheden den offentligt ansattes selvcensur, der opstår ved tanken om de negative reaktioner, det kan medføre fra både ledelse og kolleger at sige sin mening. 

Netop selvcensur ser jeg som den største fare for ytringsfri-heden. Det er tankevækkende, hvor lidt offentligt ansatte blander sig i debatten om besparelser på social- og sundhedsområderne i de nye kommuner og regioner, selvom mange offentligt ansatte har viden om, hvad konsekvenserne af disse besparelser vil blive.

Forfatterne er journalister. Det vakte en naturlig skepsis hos mig i forhold til, hvad deres ærinde kunne være. Jeg er imidlertid af den opfattelse, at journalisters, og dermed pressens, interesse i den offentlige forvaltning er klart beskrevet i bogens kapitler.

Bogen kan med fordel læses af sygeplejersker ansat i den offentlige forvaltning.

Af Martha Højgaard, sygeplejerske og cand.scient.soc. Faglig sekretær, Århus amtskreds.

Støt det selvskadende menneske

Mike Smith

Self Harm - Selvskadende adfærd - Fra offer til sejrherre

Oversat fra engelsk af Birthe og Bent Klinte
Søborg: PsykoVision 2005
100 sider, 149 kr.

SY-2006-21-47dMike Smith ser selvskadende adfærd som en måde at kommunikere på. Selvskadende adfærd er en forsætlig ødelæggelse af kropsvævet uden bevidst forsøg på at begå selvmord. Det selvskadende menneske savner ord for sine ofte ikke identificerede følelser og søger ubevidst tilbage til mestringsstrategier, som det lærte at bruge som barn. Mange har været udsat for incest og overgreb.

For at overleve disse overgreb lærte barnet sig selv dissociation fra kroppen og den ubehagelige situation. Som voksen kan det selvskadende menneske opnå samme følelse af at være uden for kroppen og fri ved at beskadige sig selv. Mennesker med selvskadende adfærd har sjældent styr på egne handlinger, når de beskadiger sig selv.

Mike Smith har skrevet denne bog for at hjælpe de pårørende, professionelle og mennesket med selvskadende adfærd. Han ønsker, at der skal skabes bærende alliancer imellem den selvskadende og støttepersonerne. Bogen kan bruges som et arbejdsgrundlag for dette samarbejde.

Ved hjælp af spørgsmål og korte teoretiske forklaringer hjælpes det selvskadende menneske til at identificere, undersøge, forstå og acceptere egne tanker, følelser og erfaringer i forbindelse med beskadigelse af kroppen. I bogen er der gjort plads til, at det selvskadende menneske selv kan svare på spørgsmålene og skrive sin egen livshistorie.

Når den selvskadende adfærd er kortlagt og accepteret, får det selvskadende menneske mulighed for at kontrollere og ændre adfærd. Til at undersøge og udforske de nye handlemuligheder, der kan kontrollere og udsætte selvskadelig adfærd, har forfatteren skabt struktur over mulighederne og sat spørgsmål op til læseren, så relevante aspekter bliver undersøgt, inden handleplanen bliver skrevet.

Bogen er enkel og kortfattet. Der er god inspiration at hente til, hvordan man indgår et ligeværdigt og bærende samarbejde. Mike Smith pointerer flere gange, at arbejdet med adfærdsændringen skal gå langsomt, og at tilbagefald er forventelige, fordi adfærdsændringer tager tid. Mike Smith er ligefrem og enkel i sin måde at forklare meget komplicerede forhold på, her er ingen fordomme og diagnoser, hans bog bygger på recovery-tankegangen. Mennesket har et valg, som for nogle er svært at se, her kan fagpersoner være med til at støtte og fastholde det selvskadende menneske til at kortlægge, forstå og acceptere egen adfærd for derved at skabe mulighed for forandring.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.