Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fem spørgsmål til sygeplejerske Ken Strøm Andersen

Sygeplejersken 2006 nr. 21, s. 20-21

Af:

Britta Søndergaard, journalist

SY-2006-21-21aHvad kræver dit arbejde af dig som sygeplejerske?

"Det kræver grundigt kendskab til både den psykiatriske og den somatiske del af sygeplejen, og så skal vi have styr på at formidle viden til samarbejdspartnere som politiet og sagsbehandlerne. Det kræver også samarbejdsevne, fordi vi arbejder sammen med mange andre faggrupper. Rent personligt skal man være robust og god til at sætte sine egne grænser og f.eks. fornemme, hvornår andre skal involveres i en opgave.

Det er også vigtigt at være innovativ. Når patienter opfører sig anderledes end forventet, skal kontaktpersonen kunne ændre behandlingsstrategi for at sikre, at kontakten ikke ryger. Hvis en af mine patienter f.eks. siger: "Jeg gider ikke have medicinen," så kan jeg f.eks. vælge at sige: "Jeg kan høre, du ikke har det godt i dag. Jeg smutter nu, lad os tales ved i morgen."

Hvor langt går det opsøgende psykoseteam, når patienter ikke vil i behandling?

"Det er meget individuelt fra sag til sag. Når patienter er forpinte eller til fare for sig selv og andre, så skal de i behandling.
Hvis det er en kvinde med et barn eller et ungt menneske, så går vi også meget langt.
Vores behandling er meget individuelt tilpasset den enkelte og netværket omkring den sindslidende. Vi støder da også på patienter, som lever med deres sindslidelse uden at få medicin. Vi ved jo fra undersøgelser, at 50 pct. af de psykisk syge patienter får det godt af medicinsk behandling, 40 pct. får delvis effekt, og 10 pct. får ingen effekt af medicinen."

Hvordan kan I hjælpe patienterne?

"Vi tager hele paletten af behandlingsmetoder i brug - både den medicinske og den socialpsykiatriske. Det kan f.eks. godt indgå i behandlingen, at vi træner patienten i selv at gå i supermarkedet eller tage på museum. Hvis en patient skal til tandlæge, og vi kun kan få besøget i stand ved at bestille en taxa, så gør vi det. Vi gør meget ud af at lære patienterne nogle strategier for, hvordan de kan lære at leve med deres sygdom. Ud over medicinen arbejder vi også med den kognitive side. Vi kan f.eks. tale med patienterne om, hvad de gjorde sidst, de blev overvældet af angst. For nogle hjælper det at dyrke meditation eller gå i biografen."

Hvad er det sværeste ved dit arbejde?

"Det sværeste ved jobbet er, at man skal rumme så meget af patienterne, når de er nedladende og patroniserende på grund af deres sygdom. Derfor er det meget vigtigt med supervision. Det kan også være vanskeligt at følge langvarige sygdomsforløb, hvor der ikke sker nogen ændring, uanset hvor meget man gør. Et dilemma i vores metode er, at vi ofte har et nært og nærmest kammeratligt forhold til patienterne, samtidig med at vi kan være med til at foretage en tvangsindlæggelse. Det giver nogle gange et etisk dilemma."

Hvad er det bedste ved jobbet?

"Det er dejligt, at vi har så høj grad af selvstændighed og har en ledelse, som stoler på, at vi kan løse opgaverne. Det er også godt, at arbejdet ikke er standardiseret, og at vi hele tiden arbejder under meget omskiftelige forhold og derfor skal udfolde vores kreativitet. Det er meget bekræftende, at vi virkelig kan gøre en forskel i patienternes liv. Det har vi ressourcerne til, fordi vi hver især har ansvaret for mellem 10 og 12 patienter. Det skaber arbejdsglæde og mindsker frustrationerne. For ledelsen er et af succeskriterierne, at de opsøgende psykoseteam giver færre indlæggelser. For mig personligt er det et succeskriterium, at jeg kan lette hverdagen for en gruppe meget udsatte borgere.
 

Tema: Opsøgende psykiatri

 
Psykiatrisk behandling gennem brevsprækken   

Fem spørgsmål til sygeplejerske Ken Strøm Andersen - Vores behandling bruger hele paletten

"Et uhyggeligt fund"

Første artikel "Folkesundhed for flygtninge" i serien Sygepleje på kanten blev bragt i Sygeplejersken nr. 17/2006 og anden artikel "Min succes er de små ting" blev bragt i Sygeplejersken nr. 21/2006.