Hvidovre Hospital skrotter vanetænkningen

Ved hver enkelt seng er der monteret en IP-telefon, som patienten kan bruge til at bestille maden direkte fra køkkenet. Patienten kan vælge fra et omfangsrigt menukort med omkring 75 retter, der kan varieres mht. tilbehør og størrelse på portionen. Foto: Søren Svendsen 

I hospitalssengene på Hvidovre Hospital kan patienterne nu frit vælge, hvad og hvornår de vil spise. Ved hjælp af en IP-telefon ved patientens seng går patientens valg af en af menukortets omkring 75 forskellige retter videre til køkkenet, hvorfra maden bliver leveret direkte til patientens seng inden for 45 minutter.

Kernen i det nye koncept er, at patienten har fuldstændigt frit valg på menuen, og det er en stor omvæltning for de involverede sygeplejersker.

Da sygeplejerskerne naturligt har føling med, hvilke krav patientens grundsygdom stiller til kosten, har det, lige siden Virginia Henderson formulerede de 14 grundlæggende patientbehov, været opfattet som det mest naturlige, at sygeplejerskerne hjælper patienterne med at få noget fornuftigt at spise.

Men efter den nye madordning er trådt i kraft på Hvidovre Hospital, er der ikke længere nogen begrænsninger for patienterne. En hjertepatient kan godt få en paneret fiskefilet med hjemmerørt remoulade, og en diabetiker må gerne bestille en chokolademousse pyntet med flødeskum.

"Nu vælger vi at vejlede og råde patienterne, men i sidste ende vælger patienterne selv, hvad de vil have," fortæller ledende oversygeplejerske på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Annette Gyldengren.

Hun har deltaget i projektgruppen omkring a la carte-ordningen, siden forsøget begyndte i 2002. Og hun mener ikke, at det er et tilbageskridt, at sygeplejerskerne ikke længere er så tæt på patienternes madvalg:

"Folk er jo kun indlagt i et begrænset stykke tid, og hvis de har vaner med hjemmefra, er det alligevel begrænset, hvad vi kan gøre for at bryde dem, mens de er her," forklarer hun.

Når bestillingen går videre fra callcenteret, dukker den op på touchscreens, der hænger over bordene i køkkenet. Kokkene accepterer så bestillingerne ved et tryk på skærmen og går i gang med at lave de enkelte portioner. Foto: Søren Svendsen

Ansvar giver tryghed

Annette Gyldengren fortæller, at sygeplejerskerne i højere grad forsøger at inddrage patienterne i beslutningerne under deres ophold, så de oplever et ansvar for egen heling og føler tryghed ved, hvad der sker omkring dem.

"Men nogle patienter er selvfølgelig stadig afhængige af vores hjælp i forbindelse med bestillingen af maden. Demente, hjerneskadede, og folk, der ikke rent fysisk kan betjene deres IP-telefoner, bliver selvfølgelig hjulpet med at afgive bestillingerne," fortæller Annette Gyldengren.

En vigtig del af det nye system er også, at patienternes madforbrug bliver registreret og lagt i en kostdatabase. Nyindlagte bliver oprettet i databasen med anmærkninger om deres helbredstilstand, så personalet kan give den rigtige vejledning. Alle, der har med patienterne at gøre, har adgang til databasen, hvor de bl.a. kan finde ud af, om den enkelte patient har bestilt mad, hvornår maden blev bestilt, og hvor meget protein og hvor mange kilojoule der var i hvert måltid. På den måde er det lettere at holde styr på, hvem der måske mangler hjælp til at bestille eller bare skal have en påmindelse om muligheden for god mad.

Arbejdet med endnu et unikt a la-carte-måltid i køkkenet under Hvidovre Hospital skrider frem. Foto: Søren Svendsen

Som at være på restaurant

Den nye madordning har kørt som forsøg på tre afdelinger (Hjerte- og Lungemedicinsk, Gynækologisk-Obstetrisk og Ortopædkirurgisk) i en længere forsøgsperiode, men fra starten af september 2006 er ordningen blevet praksis på det meste af hospitalet. Kun Børneafdelingen, Psykiatrisk afdeling, dagafsnittene og ambulatorierne er endnu ikke omfattet.

 På Barselgangen, hvor sygeplejerske Anna Kathrine Olesen arbejder, er det nye system netop blevet indført. Og allerede nu tegner det til at blive en succes, mener hun. "Vi sygeplejersker slipper for en del af de opgaver, vi havde før med at dele mad ud eller stille buffeter op. Før i tiden kunne det jo tage op imod to timer at få maden delt ud på en stor afdeling," fortæller hun.

"Det nye system virker også mere hygiejnisk. Maden, der kommer direkte op fra køkkenet, har jo ikke været igennem nær så mange hænder."

Samtidig mener hun, at det er en fordel, at maden er så indbydende, som den er, sammenlignet med den tidligere standard og standarden andre steder i sundhedsvæsenet.

"Der er kælet for detaljerne på tallerkenen. Det og de mange valgmuligheder er med til at øge appetitten," supplerer Annette Gyldengren.

Det er også svært for patienterne at finde undskyldninger for ikke at spise, i hvert fald begrundet i kræsenhed - alle patienter burde kunne finde noget at spise sig mæt i. Til morgenmaden er der f.eks. frit valg mellem tre slags yoghurt, gryn, cornflakes, forskellige slags brød eller rundstykker med pålæg - eller sågar æg og bacon. Faktisk er der mere at vælge mellem her, end gennemsnitsdanskeren har liggende hjemme i sit køleskab.

"Folk får den der fornemmelse af lækkerhed, når de spiser her. Jeg overhørte en samtale mellem nogle patienter, der diskuterede, om der var friske krydderurter i maden, og da de fik bekræftet, at der ikke var noget i maden, der var frysetørret, beskrev de det som ligesom at være på restaurant," fortæller Annette Gyldengren.

Senest 45 minutter efter maden er bestilt, skal den være fremme hos patienten. Det er muligt for patienten selv at bestemme, om maden skal leveres til afdelingens spisestue eller direkte til sengen. Foto: Søren Svendsen

Maden bryder vanerne

Som følge af den nye madordning får sygeplejerskerne naturligvis også en del nye opgaver. Idet maden kommer mere uregelmæssigt, end hvis alle patienterne skulle have mad på samme tid, skal sygeplejerskerne være mere på tæerne for at sikre, at patienterne får noget at drikke til maden.

På Barselgangen, hvor de fleste patienter selv eller deres ledsager kan gå i køleskabet efter drikkevarer, er det ikke det store problem, men på andre afdelinger, hvor patienterne er for syge til selv at forlade sengen, bliver det en større arbejdsopgave.

På Hvidovre Hospital benytter man sig af et containersystem til udbringning af mad, sengetøj og andre materialer, og det er da også blevet bemærket, at der er flere containere, der skal retur til køkkenet med bestik og affald fra de forskudte måltider.

"Der er kommet flere containere til, men de er til gengæld blevet lettere at håndtere, fordi de rummer affald fra færre måltider ad gangen. Desuden er der ikke så meget madaffald i dem," fortæller Anna Kathrine Olesen.

"Der er ikke som sådan kommet flere opgaver til, og den samlede byrde er ikke blevet større, men der er mere arbejde med at koordinere indsatsen, og det griber da ind i vores rytmer," fortæller Annette Gyldengren.

De nye afdelinger, der er kommet på ordningen efter udvidelsen, har alle fået tilbudt at få lavet en arbejdsgangsanalyse. Men ikke alle tager imod tilbuddet, da ordningen kører fint.

Annette Gyldengren ser det ikke som noget problem, at ansvarsfordelingen i forhold til mad og drikke er ændret en smule mellem sygeplejerske og patient:

"Det kan godt være, at nogle traditioner er værd at holde på, men jeg tror på, at det er gennem udvikling, at vi lærer og oplever forbedringer i det lange løb."