Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Forebyggende hjemmebesøg skal dokumenteres

Længst muligt hjemme. Det kræver omtanke at udføre og beskrive forebyggende hjemmebesøg. Besøget skal foregå på borgerens præmisser, men samtidig skal besøget dokumenteres, så det er muligt at se, hvad indsatsen betyder på kort og på lang sigt.

Sygeplejersken 2006 nr. 5, s. 47

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Som for at understøtte, hvem konferencens deltagere er, ligger der otte teskeer med smør på ved siden af rundstykkerne. Overflødigt fedtstof er fjernet. Forebyggerne er i gang. Videnscenter på ældreområdet holdt den 1. februar 2006 en konference med titlen "Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg?"

Emnet blev belyst gennem otte oplæg med forskellige vinkler på besøget. Praktiserende læge Mikkel Vass gjorde det klart, at forebyggende hjemmebesøg er noget specielt. Danmark er det eneste land i verden, der ved lov har indført besøgene. Loven blev til i 1995, men indtil videre er det kun ca. 30 pct. af de +75-årige, der takker ja til tilbuddet om at få besøg. Hvad går besøgene ud på? Ældre mennesker vil gerne klare sig selv, så længe de kan. Det kræver god funktionsevne, og forebyggelse skal tilgodese fysisk, psykisk og social funktion. Forebyggerne skal gå ind i alle disse områder på en empatisk og forstående måde.

Men forebyggende hjemmebesøg må ikke blandes sammen med visitation, understregede flere oplægsholdere. Nogle slog til lyd for, at besøget skal være uden formkrav. Hvordan oplever det gamle menneske selv sit liv?

Mikkel Vass mente, at forebyggende hjemmebesøg kan misbruges til at teste for alverdens sygdomme og tilstande, nu man alligevel er i hjemmet, demens, osteoporose, depression osv. Men det er ikke meningen, og udgangspunktet skal ikke være "jeg ved, hvad der er bedst for dig," men "jeg kan noget, som kan hjælpe dig."

Den person, der udfører det forebyggende hjemmebesøg, skal vide, at træthed er den stærkeste predictor for, at man vil få behov for hjælp. Udsagn om træthed bør få forebyggeren til at spørge sig selv, om der er noget galt med helbredet hos den ældre. Andre risikosituationer er, når den gamle netop er udskrevet fra sygehus, har mistet sin ægtefælle, er flyttet eller har et dårligt selvoplevet helbred.

90 pct. af ældrebefolkningen får medicin, derfor ses de i almen praksis, hvor man kan opbygge en relation med den ældre. Hvis almen praksis og hjemmeplejen arbejder sammen, sker der noget, mente Mikkel Vass.

Fokus på særlige områder

To sygeplejersker fra Nakskov Kommune fortalte, at man her har valgt at have specielle områder i fokus, når der udføres opsøgende hjemmebesøg, diabetes type 2, KOL, knogleskørhed og forebyggelse af fald. Man har også startet forebyggende hjemmebesøg hos flygtninge og indvandrere allerede ved 60-74-års-alderen.

Indholdet i de forebyggende hjemmebesøg anbefales at bestå af:

  • tillidsfuld kontakt
  • struktureret samtale
  • samlet vurdering
  • eventuelle konkrete aftaler og
  • opfølgning,

alt sammen ifølge "Ældre & forebyggende hjemmebesøg," udgivet af ÆldreForum i 2005, som deltagerne fik med hjem fra konferencen. Desuden fik de "Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer for de forebyggende hjemmebesøg," skrevet af Knud Erik Jepsen og Eva Jepsen, udgivet af Videnscenter for Ældreområdet 2005, med hjem.

Konferencen var en gentagelse af en tilsvarende konference afholdt den 2. november 2005. 

Jette Bagh er sygeplejefaglig medarbejder på Sygeplejersken.