Giv hinanden et fagligt spark

Timen udnyttes effektivt, når sygeplejerskerne i Ishøj hjemmepleje holder monofagligt møde. Birgitte Hjølund (i midten) er tovholder og styrer debatten, hvis den løber af sporet. Den 23. februar blev følgende påstand diskuteret: "Sygeplejerskerne i hjemmeplejen vil hellere bruge deres tid ude hos borgerne end til faglig udvikling." Foto: Poul Rasmussen

Der sker noget, når sygeplejersker sætter sig sammen og diskuterer sygepleje. Bl.a. kommer der ord på det ellers ofte ensomme arbejde i hjemmeplejen.

Det bliver tydeligt, at der kan være forskellige måder at gøre tingene på, og at arbejdet måske med fordel kan organiseres på en anden måde.

I Ishøj Kommune lyder vurderingen fra hjemmeplejeleder Joan Andersen og hjemmesygeplejerske Birgitte Hjølund, at der er kommet mere kvalitet i plejen ved at indføre torsdagsmøder hver 14. dag, hvor sygeplejerskerne sætter sig sammen til en faglig diskussion fra kl. 12.30 til kl. 13.30.

Birgitte Hjølund er tovholder i fagidentitetsprojektet i Ishøj Kommune. Det er hende, der sætter emner på dagsordenen og styrer debatten. Hvis diskussionen kører af sporet, ringer hun med en klokke for at få deltagerne til at holde sig til emnet.

"Vi har brug for et fagligt spark. Hjemmesygeplejersker har ry for at være fagets ensomme specialister. Alle sygeplejersker har været glade for at tale om faglig udvikling og for at blive inspireret af hinanden med ny viden. Det kan være måden at behandle et sår på, eller hvor meget man kan inddrage de pårørende i behandlingen. Den kollegiale sparring har højnet kvaliteten i plejen," siger Birgitte Hjølund, der selv har arbejdet i hjemmeplejen i 12 år.

Officielt afsluttedeKøbenhavns amtskreds fagidentitetsprojektet i eftersommeren 2005. I Ishøj og mange af de andre kommuner, der deltog i projektet, har man valgt at fortsætte med de monofaglige sygeplejemøder. Emner er der nok af, og der kommer hele tiden nyt personale, som har brug for at diskutere sygeplejen.

Hjemmesygeplejerskerne i Ishøj Kommune har altid haft møder kun for sygeplejersker, men det er nyt, at de har været fastlagt én gang om måneden med fokus på den faglige identitet.

Joan Andersen og Birgitte Hjølund er enige om, at fagidentitetsprojektet har skabt større klarhed over, hvad sygeplejersker kan og skal tage sig af, og hvad der kan uddelegeres til andre faggrupper. Det har synliggjort sygeplejerskers betydning for oplæringen af social- og sundhedshjælperne. Det har også ført til helt konkrete resultater i form af en særlig uddannelsesstilling til en nyuddannet sygeplejerske. Endelig har det også betydet, at sygeplejerskerne har fået ryddet op i opgaverne. I dag er det f.eks. sekretæren, der faxer medicinbestillinger, og sygeplejersker henter ikke længere medicin for borgerne og bringer den ud.

Sygeplejerske ud til nye opgaver

Diskussionen om, hvornår noget er en sygeplejerskeopgave, og hvornår det er en social- og sundhedsassistentopgave, har fyldt meget. Sygeplejerskerne i Ishøj Kommune er ikke i tvivl om, at sygeplejersker først og fremmest skal tage sig af den komplekse pleje, hvor der er mere end én sygeplejekrævende problemstilling.

Men de er også blevet mere bevidste om, at det er deres opgave at bevare helhedssynet. Helhedssynet gælder også de forløb, hvor der måske kun er en enkelt problemstilling, som f.eks. en tidlig cancer, men hvor der er brug for at tage nogle forholdsregler for, at situationen ikke risikerer at udvikle sig til kompleks pleje.

"Et eksempel kan også være en borger, som kommer hjem fra hospitalet efter indlæggelse pga. KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse, red.). Her er det vores opgave at være opsøgende i forhold til at finde ud af, hvordan borgeren klarer f.eks. sin medicinering. En KOL-patient kan have tynd hud pga. prednisonbehandling eller have svært ved at komme hurtigt nok ud på toilettet, hvilket er et problem, hvis man også lider af inkontinens," siger Birgitte Hjølund.

I dag kommer sygeplejerskerne derfor ud på opsøgende besøg hos borgere, som de tidligere ikke ville være kommet til.

Netop fordi sygeplejerskerne i Ishøj Kommune er blevet bevidste om, at det ikke er ligegyldigt, om det er en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, der kommer ud til borgeren, er det lykkedes at holde politikerne fast på, at der er brug for at opnormere sygeplejen i aftenvagten, så der er to i vagt.

"Det er sygeplejersker, der skal løse de komplekse opgaver i dagtimerne, og dermed også sygeplejersker, der skal stå for opgaverne i aftentimerne," siger Joan Andersen.

Slipper opgaver

De opsøgende opgaver, som sygeplejerskerne i Ishøj Kommune nu skal være mere opmærksomme på, har skaffet dem ekstra arbejde, men de har også uddelegeret andre opgaver til social- og sundhedsassistenterne.

"For at vi kan uddelegere opgaver, skal social- og sundhedsassistenterne og -hjælperne være klædt på til opgaven, og det er vores opgave at sørge for deres udvikling," siger Joan Andersen.

Erfaringen fra Ishøj hjemmepleje er, at social- og sundhedsassistenterne oplever det positivt, at sygeplejerskerne er blevet mere afklarede om deres egen rolle.

"De oplever, at de får mere faste retningslinjer for, hvad de skal tage sig af, og hvad de ikke skal tage sig af," siger Birgitte Hjølund.

Hjemmeplejen har forsøgt at udnytte sygeplejerskernes ressourcer maksimalt ved at organisere arbejdstiden sådan, at dagvagterne kun er på seks timer mod tidligere otte (for deltidsansatte). Til gengæld er der flere arbejdsdage. Sygeplejerskerne arbejder efter systemet med, at hver sygeplejerske har et antal tildelte borgere. De sygeplejefaglige diskussioner i fagidentitetsprojektet har ifølge Joan Andersen og Birgitte Hjølund været med til at sikre kvaliteten i arbejdet.

"Når det er den samme sygeplejerske, som tilser en borgers sår, risikerer vi ikke, at såret blot bliver ordnet ud fra den ydelse, visitator har visiteret. Når man selv kommer ud i hjemmet hver anden dag, lægger man hurtigere mærke til, når det pludselig ikke er nødvendigt at komme så tit, og når opgaven kan overtages af en social- og sundhedsassistent," siger Birgitte Hjølund.

Fagidentitetsprojektet har også sat fokus på den specialviden, den enkelte sygeplejerske har.

"Vi ansætter bevidst efter, hvilke spidskompetencer vi har brug for," siger Joan Andersen.

I gang med plejeplaner

Diskussionerne i sygeplejegruppen har også medført, at der er sket en ændring i holdningen til at bruge plejeplaner og standarder. I dag har sygeplejerskerne en positiv holdning til at dokumentere sygeplejen, og der bliver lavet flere plejeplaner.

Nogle af de spørgsmål, sygeplejerskerne i Ishøj Kommune fremover skal diskutere på deres månedlige torsdagsmøder, er netop brugen af standardplejeplaner, og hvad de vil bruge deres nye it-system til. Et andet emne er sundhedsfremme og forebyggelse, som kommunerne får ansvaret for i 2007, når kommunalreformen træder i kraft. Holdningen blandt sygeplejerskerne er, at de er meget ivrige efter at få del i de nye opgaver. Det myldrer med ideer fra sygeplejerskerne. En af dem er at åbne klinikker, hvor borgerne kan komme ind og få råd om eksempelvis kost og livsstil.

"Vi, der har været uddannet i 10-20 år, higer efter at få del i de nye opgaver og få et nyt input," siger Birgitte Hjølund.