Ny kultur i hjemmeplejen

Hvordan skal sygeplejerskerne igangsætte alle de udviklingsprojekter, de brænder for, og hvordan skal de implementeres f.eks. i form af standardplejeplaner, når sygeplejerskerne har så travlt i hverdagen? Den diskussion er hjemmesygeplejerskerne i Ishøj Kommune i gang med i øjeblikket på deres monofaglige møder hver anden torsdag. Foto: Poul Rasmussen

Hvilken forskel gør det for Fru Jensen, der er KOL-patient og netop udskrevet fra sygehuset, at hun får besøg af en hjemmesygeplejerske og ikke af en social- og sundhedsassistent? Sådan kunne et typisk emne lyde på et sygeplejemøde i en kommune, der er med i projekt "Din viden - borgernes sikkerhed." Københavns amtskreds har med stor succes kørt et fagidentitetsprojekt i 12 kommuner, hvor sygeplejersker i over et år har holdt monofaglige møder.

Efter projektet officielt sluttede i august 2005, har de fleste kommuner taget traditionen til sig og er fortsat med at holde møder og diskutere fag.

"Sygeplejersker har behov for at tale sammen, og et af projektets vigtigste resultater er, at vi har været med til at skabe en ny kultur i hjemmeplejen," siger Vibeke Hvas, der er kommunikationsmedarbejder i Københavns amtskreds og projektleder.

Københavns amtskreds besluttede allerede for over tre år siden, at der var behov for at opruste sygeplejerskers fagidentitet. Ifølge amtskredsformand Vibeke Schaltz har sygeplejersker svært ved at definere, hvornår det er dem, der skal varetage sygeplejen ude hos borgerne frem for social- og sundhedsassistenter.

"Når vi kom ud til forhandlinger med arbejdsgiverne, oplevede vi, at de faglige ledere også selv havde svært ved at præcisere værdien af en sygeplejerske. Arbejdsgiverne kunne ikke se forskel, så hvorfor skulle en sygeplejerske f.eks. have tillæg for en speciel funktion," siger Vibeke Schaltz.

For tre år siden var manglen på sygeplejersker mere udtalt end i dag, og ifølge Vibeke Schaltz var der politisk interesse for at ansætte andre faggrupper i hjemmeplejen og udnytte sygeplejeressourcerne på sygehusene. I dag er situationen en anden.

"Kommunalreformen har sat fokus på sammenhængende patientforløb og sygeplejerskers koordinerende rolle, så patienter ikke havner mellem to stole i primær og sekundær sektor. Vores projekt har gjort sygeplejerskerne bevidste om deres egen faglige kunnen, og hvilke opgaver de kan uddelegere til andre," siger Vibeke Schaltz.

Rydder op i depotvarer

Omkring 250 sygeplejersker i 12 kommuner har holdt monofaglige møder i et år, hvor de har brugt diskussionskortene fra Københavns amtskreds som inspiration. Hvad brugte du tiden på i går? Sådan lød en hjemmeopgave. En liste fra en kommune viste bl.a., at sygeplejersker ud over de sygeplejefaglige opgaver tjekker statistikker, bestiller medicin, tager sig af sygemeldinger, fylder op i depotet og sørger for benzin til bilen.

"Det er opgaver, som en sekretær, en hjemmehjælper eller en leder skal tage sig af, men sygeplejerskerne gør det, fordi kulturen er sådan. Vi har ikke målt, om projektet har betydet, at sygeplejerskerne nu har sluppet de opgaver, men de er helt sikkert blevet mere bevidste om, hvad de bruger deres tid på," siger Vibeke Hvas.

De sygeplejefaglige diskussioner har bl.a. afsløret, at det halter med dokumentationen i hjemmeplejen. Stort set ingen af de 12 kommuner lavede ifølge Vibeke Hvas fremadrettede plejeplaner, inden projektet gik i gang. Dokumentationen var mangelfuld og uoverskuelig, og den manglede mål og evalueringer.

"Sygeplejerskerne er blevet mere bevidste om nødvendigheden af den fremadrettede plan frem for den bagudskuende rapportering. Hvorfor det f.eks. ikke er nok at skrive "Har sovet godt," men at der også skal være en plan for, hvordan borgeren f.eks. får en god søvn, hvis søvn er et problem. De fleste af de kommuner, der har deltaget, har forbedret deres dokumentation, men det er en lang proces," siger Vibeke Hvas.

Ud af 18 kommuner i Københavns Amt gik de 14 i gang med fagidentitetsprojektet, men de to faldt hurtigt fra pga. manglende opbakning fra lederen eller, at tovholderen fik nyt arbejde undervejs.

Ud over kommunerne deltog også to sygehusafdelinger. I januar 2006 er der startet en ny fase af projektet, hvor 28 tovholdere fra de tre amtssygehuse i Glostrup, Gentofte og Herlev er gået i gang med at arrangere monofaglige møder for sygeplejersker.

"Alle andre faggrupper holder monofaglige møder, f.eks. læger, ergoterapeuter og fysioterapeuter, så hvorfor skulle sygeplejerskerne ikke også gøre det?

Flere ledere har givet udtryk for, at det er kærkomment, at vi som tredjepart bringer diskussionerne ind på arbejdspladserne," siger Vibeke Hvas.