Resuméer af international forskning

Etisk beslutningstagning

Woods, M. (2005) Nursing Ethics Education: Are We Really Delivering The Good(s)? Nursing Ethics, 12, 1, 5-18.

Forskning tyder på, at nyuddannede sygeplejersker endnu ikke er helt klar til at bidrage med etiske betragtninger i plejen af patienter eller ved sundhedsvæsnets fremgang generelt. Artiklen stammer fra New Zealand, men ifølge forfatteren er det veldokumenteret, at der er tale om et mere generelt problem.

I undersøgelsen blev der læst relevante forskningsresultater. Herved opstod spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejersker egentlig er tilstrækkeligt uddannet til at udfolde deres evner inden for etisk beslutningstagning.

Undersøgelsen havde det formål at virke katalyserende for de undervisere, der har sygeplejerskens etik som hovedvirke, at inspirere til evaluering af egen undervisningspraksis og at undersøge, om den fremmer sygeplejerskers evner til god beslutningstagning.

Der argumenteres for, at selvom undervisningen på grunduddannelsen i sygepleje i etik har gennemgået en stor udvikling i de senere år, så er der stadig behov for en række justeringer for at sikre, at den nyuddannede sygeplejerske kan foretage eller medvirke i klinisk beslutningstagning inden for etisk følsomme områder.

Det konkluderes, at hidtidig forskning viser, at sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker stadig oplever, at det er svært at bidrage med et godt etisk modspil i en række situationer i et sundhedsvæsen under hastig ændring.

Lisbeth Uhrenfeldt, ph.d.-stipendiat, Institut for folkesundhed, afdelingen for sygeplejevidenskab. Aarhus Universitet.

Et liv med uforklarlige brystsmerter

Jerlock M, Gaston-Johansson F, Danielson E. Living with unexplained chest pain. J Clin Nurs 2005;14:956-964.

Formål: At beskrive patienternes oplevelse af uforklarlige brystsmerter, og hvordan disse smerter påvirker patienternes dagligliv.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Sverige. Der blev udvalgt 19 informanter i alderen 19-63 år, 11 var mænd. Patienterne blev inkluderet, hvis de var under 70 år, havde haft mindst to tidligere tilfælde med brystsmerter, og hvis der ikke var nogen organisk forklaring på brystsmerterne. Patienterne blev interviewet med åbne spørgsmål, og det blev tilstræbt, at interviewet foregik som en samtale. Samtalerne blev optaget på bånd, transskriberet, og materialet blev analyseret ved hjælp af indholdsanalyse. Der blev også foretaget en registrering af, hos hvilke informanter de fremkomne kategorier blev fundet.

Resultater: Generelt blev de uforklarlige brystsmerter set som en uindbudt gæst, der invaderede patienternes dagligliv. Smerterne førte til frygt og angst, usikkerhed, stress og tab af styrke og kræfter, hvilket alt sammen havde stor indflydelse på patienternes dagligliv.

Bemærkninger: "Det må du lære at leve med" er en bemærkning, der høres, når sundhedsvæsenet ikke kan forklare og afhjælpe de symptomer, patienterne har. Denne undersøgelse viser, at det kan patienterne ikke, og at de har behov for en eller anden form for intervention. Det er et stort område, som sygeplejersker kunne fokusere på og udvikle kompetencer inden for, da patienterne har behovene, og problemerne har stor indflydelse på patienternes dagligliv.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.

Radikal prostatektomi - patienternes erfaringer og postoperative behov

Burt J, Caelli K, Moore K, Anderson M. Radical prostatectomy: men's experiences and postoperative needs. J Clin Nurs. 2005;14:883-890.

Formål: At beskrive mænds erfaringer de første 12 måneder efter radikal prostatektomi og deres opfattelse af den postoperative undervisning i forhold til det postoperative forløb.

Metode: Undersøgelsen er gennemført i Canada. Der blev udvalgt 17 informanter i alderen 55 til 70 år. Patienterne blev interviewet efter et semistruktureret spørgeskema via telefon på 2., 7. og 21. postoperative dag og igen tre og 12 måneder efter operationen. Endvidere blev fem informanter udvalgt til et uddybende interview efter 12 måneder. Dette interview foregik ikke via telefon. Alle interviewene blev optaget på bånd, transskriberet, og materialet blev analyseret.

Resultater: På trods af den omfattende præoperative information følte patienterne sig ikke tilstrækkelig informeret til at håndtere perioden efter operationen. Patienterne beskrev den tilbagevendende telefonkontakt som væsentlig, idet den var med til at give sikkerhed og reducere angst. Telefonkontakten var egentlig udelukkende tiltænkt som en metode til dataindsamling.

Bemærkninger: Artiklen beskriver patienters oplevelser af at være udstyret med et kateter, bevare seksualitet, betydningen af familiens støtte og hjælpen fra professionelle. Der indledes med en god gennemgang af den eksisterende litteratur. Den lange dataindsamlingsperiode gør artiklen interessant for sygeplejersker på sengeafdelinger, ambulatorier, i lægepraksis og i hjemmeplejen.

Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d.