Når drømmen er et job i San Francisco

Det er en stor omvæltning at arbejde i et andet lands sundhedsvæsen, men det er en spændende personlig udfordring. Arkivfoto: Corbis

Jeg er kommet i San Francisco, siden jeg var barn, fordi jeg har familie i byen. Det er nemt at falde for byens charme, og jeg ønskede at flytte herover for at prøve at se, hvordan det er at bo og arbejde her. En bekendt anbefalede mig UCSF Medical Center, hvor den rekrutterende sygeplejerske, "Nurse recruiteren," gav mig det råd at tjekke hjemmesiden for ledige stillinger.

Her fandt jeg et job på neurokirurgisk afdeling, som jeg søgte. Jeg blev ringet op i Danmark af afdelingssygeplejersken og interviewet over telefon. Hun ansatte mig på baggrund af interviewet og mine uddannelsespapirer og kontaktede personaleafdelingen, som sørgede for min arbejdstilladelse "Green Card" her i USA.

Et Green Card koster 70.000 kr. inklusive advokatudgifter, og det betalte hospitalet i San Francisco, mod at jeg underskrev en toårs kontrakt. Hospitalet betalte også for min flybillet. Jeg begyndte mit nye job i december 2003.

På neurokirurgisk afdeling tog man godt imod mig. Jeg havde fem introduktionsdage i følgeskab med en af afdelingens erfarne sygeplejersker for at få kendskab til afdelingens faste rytme og rutine.

Hospitalerne i USA er forskellige i måden, de udfører arbejdsopgaverne på. På min afdeling arbejder vi tre dage hver uge med 12-timers-vagter. Derefter har vi fire fridage. Vi skriver selv på vores vagtskema, hvilke dage vi gerne vil arbejde, og det ender for det meste med, det bliver sådan, som vi ønsker det. Vi har nattevagter, og i de første fem år skal man have tre dage om måneden med nattevagter.

På mine dagvagter har jeg som sygeplejerske ansvaret for fire patienter i samarbejde med en sygehjælper. På nattevagterne har jeg ansvaret for fem patienter.

Min daglige rutine er at måle patienternes blodtryk hver fjerde time, udføre neurologiske tjek på patienterne, spørge ind til deres smerter for at opnå optimal smertedækning, sørge for, at de får den faste ordinerede medicin, og ellers dække, hvad de måtte have af behov. Vi bruger stetoskop til at lytte til patientens lunge, mave og hjerte for at forebygge evt. lungebetændelse eller maveproblemer.

Der er mange formularer, der skal udfyldes, fordi vi skal kunne dokumentere vores arbejde, og hvilke behov patienterne har. Vi går ikke stuegang med lægerne, det gør de selv. De skriver de ting i journalen, som sygeplejerskerne skal sørge for. Lægerne kan altid kontaktes ved behov for tilsyn eller medicinske ordinationer.

Sygeplejersker med særlig kompetence

Nogle af lægerne har assistenter, som er sygeplejersker med en overbygning på deres bacheloruddannelse. De har fået en kandidatuddannelse i et bestemt medicinsk felt, f.eks. almen medicin, psykiatri eller folkesundhed.

Assistenterne kan ved behov hjælpe os med mindre ting som at justere eller tage dræn ud, eller hvis patienterne har spørgsmål, vi ikke kan svare på. Hvis patienternes sår ser ud, som om der er infektion i dem, kan de se på såret og tage stilling til videre behandling.

På afdelingen har vi farmaceuter, der tager sig af medicinordinationer i samarbejde med lægerne. De står også for smertedækningen af patienterne.

Vi har en automat på afdelingen, hvor vi kan trække patienternes medicin ud som dosisdispensering. Automaten er tilkoblet en computer, der indeholder en patientprofil. Ved brug af automaten har vi overblik over al medicinen samt den dosis, som patienten har fået ordineret, og vi kan ikke trække mere medicin ud end det. På den måde er det svært at begå fejl. Man kan se, hvilken medicin patienten har fået under indlæggelsen og på hvilket tidspunkt.

Ligesom i Danmark er der nogle dage, som går med travlhed, mens andre er mere rolige. Det afhænger bl.a. af, hvor mange udskrivelser og indlæggelser afdelingen har den pågældende dag. Hvis patienter ved udskrivelsen har brug for genoptræning, plejehjem eller hjemmehjælp, sørger vores socialrådgiver for at organisere det. På afdelingen kommer fysio- og ergoterapeuter for at træne med de patienter, der har brug for det.

Vi har en ansvarshavende sygeplejerske, som ikke er med i plejen, men som har ansvaret for at organisere den og tage stilling til, hvem af sygeplejerskerne der kan modtage en ny patient. Den ansvarshavende tager stilling til, hvor mange sygeplejersker der er brug for i den kommende vagt plus andre administrative opgaver, og hun hjælper til, hvis der er brug for en hånd.

Låner sygeplejersker ud

Når en afdeling mangler sygeplejersker, og en anden afdeling har overskud, har hospitalet et system, så de overflødige sygeplejersker bliver overflyttet på den pågældende vagt. Derfor ender man meget sjældent i en situation med underbemanding, hvilket samtidig giver den enkelte sygeplejerske mulighed for at opleve sygeplejen på en anden afdeling.

Vi har ikke patienter på gangene. Hvis der ikke er plads til dem på afdelingen, skal de overflyttes til en anden afdeling, hvor der er den nødvendige plads. Vi har derfor ofte patienter, der ikke er neurokirurgiske, på vores afdeling.

Der bliver løbende udarbejdet statistik over forskellige emner, som f.eks. hvor mange fald patienterne har haft samt andre uheld, eller statistik over, hvor tilfredse patienterne har været på afdelingen.

Nogle sygeplejersker og patienter kommer fra andre lande end USA. Mange er flyttet til USA som børn. Det gør, at man bliver opmærksom på andre kulturer og andre måder at udføre sit arbejde på. Mange af patienterne er ikke engelsktalende, hvilket er temmelig udfordrende.

Min autorisation for at arbejde som sygeplejerske her i staten Californien sørgede jeg selv for med hjælp fra min studievejleder fra sygeplejeskolen i Danmark. For at beholde sin autorisation i Californien skal man hvert andet år have gennemført 30 timers kursus i forskellige emner. Disse kurser bliver betalt af vores stam-
afdeling.

Med fire års erfaring som sygeplejerske tjener jeg 260 kr. i timen, nattillægget er på 60 kr. i timen, og i weekenden er det 20 kr., helligdagstillægget er 100 kr. i timen.

Det har været en stor omvæltning pludselig at arbejde i et andet lands sundhedsvæsen, men det har været en spændende faglig og personlig udfordring. Jeg har mulighed for at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Alt taget i betragtning er jeg glad for at være herovre. Jeg føler, at jeg lærer nye ting, som udvikler min faglige kompetence.   

Alexander Boed arbejder på en neurokirurgisk afdeling på UCSF Medical Center, University of California San Francisco.