Sygeplejersken
Sygeplejersker frygter for de svageste
Misbrugere. Et netværk af århusianske sygeplejersker, der arbejder med misbrugere, går nu til de lokale politikere. Der mangler et sammenhængende tilbud til denne gruppe borgere, siger de. Sygeplejerskerne frygter, at kommunalreformen vil forværre tingene.
Sygeplejersken 2006 nr. 8, s. 22-24
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
Inge Rasmussen sammen med en af sine klienter: "Når man arbejder med misbrugere er det vigtigt at have tillid til hinanden. Som behandler må man acceptere klienternes valg og arbejde ud fra deres præmisser. Foto: Thomas Søndergaard
"De kan blive tabt i systemet. Gå i hundene. Og dø," siger sygeplejerske Inge Rasmussen. Hun og hendes kolleger i et nyt netværk af sygeplejersker, der arbejder med misbrugere i Århus Amt, efterlyser relevante behandlingstilbud til nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet.
Det er mennesker, der ud over deres blandingsmisbrug - alkohol og stoffer - også kan have store helbredsproblemer og oveni måske en psykiatrisk diagnose.
Fra 2007 skal misbrugerne sammen med langt stærkere grupper kæmpe om kommunernes og regionernes opmærksomhed, når kommunalreformen træder i kraft.
Netværket mener, at de udsatte grupper risikerer at blive endnu mere marginaliserede i den nye regionsstruktur. At de bliver kastebold og dermed også risikerer at blive tabt i systemet.
"Tendensen i sundhedsvæsenet er jo specialisering og effektivisering, og det passer ikke til misbrugerne. De har brug for et sted, hvor de kan være på deres egen skæve facon, samtidig med at de får et ordentligt behandlingstilbud, der både omfatter deres misbrug, eventuelle sygdomme og behov for omsorg," siger et af medlemmerne i netværket, projektsygeplejerske Palle Bager, Århus Sygehus.
Kan ikke klare sig selv
Inge Rasmussen arbejder på et afsnit under Århus Kommunes Center for Misbrugsbehandling (det tidligere substitutionsprojekt, red.) Fra sin hverdag har hun flere eksempler på, at der ikke rigtig er nogen institutionsform, der kan imødekomme alle disse behov.
"Hjemmeplejen kan ikke håndtere dem, og de kan heller ikke klare sig selv. Derfor kan vi godt bruge et sted, hvor disse mennesker kan være i længere tid. For det går jo op og ned hele tiden i deres liv. Løsningen kunne være omsorgssted, hvor der var specialambulatorier tilknyttet, og hvor der var nogle tovholdere og koordinatorer til at følge op på indsatsen til stedets brugere. Meget af indsatsen falder ofte til jorden, netop fordi der ikke er nogen gennemgående personer til at følge op på tingene," siger hun og peger på, at sygeplejersker har sådanne kompetencer: "Vi er gode til at afdække problemer og kan medtænke brugernes egne ressourcer," tilføjer hun.
Palle Bager forestiller sig også nogle tværfaglige team på de kommende sundhedscentre med specialviden inden for misbrugsområdet.
"De kunne så arbejde som bindeled mellem sygehusene og kommunerne og i det hele taget arbejde med at forebygge udsathed," siger han.
Reducerer skader
Inge Rasmussen arbejder med de tungeste klienter inden for misbrugsområdet, hvor hovedfokus ikke er afvænning, men skadereduktion: "Det kan f.eks. være at lære dem ikke at bruge vand fra gaden. At bruge rene sprøjter og kanyler, så de undgår hiv-smitte og hepatitis," siger hun og tilføjer:
"Det kan ofte være bedre at symptombehandle og forebygge komplikationer fremfor at "helbrede." Vi har lært at arbejde med det ansvar, klienterne er i stand til at tage for deres liv. Det er deres valg, ikke vores.
Netværket for sygeplejersker, der arbejder med misbrugere i Århus Amt, er oprettet af de to sygeplejersker Inge Rasmussen og Tove Holm Sørensen, som begge havde behov for at holde fast i egen faglighed i samarbejdet med andre faggrupper på deres arbejdspladser.
I netværket er der mulighed for at udveksle viden og lære medlemmernes forskellige arbejdspladser at kende. For tiden er der omkring 30 medlemmer i netværket, og de kommer både fra primær og sekundær sektor.
Og ved at acceptere deres valg og arbejde ud fra deres præmisser har vi fået opbygget en tillid imellem os, og det er befordrende for det videre forløb. I virkeligheden vil disse mennesker jo gerne selv have et mere normalt liv.
Da jeg startede i mit nuværende job for fire år siden, blev jeg dybt skuffet, når det, jeg havde forventet, eller planlagt, faldt til jorden. Nu har jeg lært at afpasse mine forventninger til de faktiske forhold. At acceptere, at vores brugere ikke skal have et liv som mig - men et andet."
Indsamler cases
Netværket har henvendt sig til de lokale politikere med et høringssvar i tilknytning til "Forslag til organisationsplan for Region Midtjylland."
"Forslaget kom nærmest skyllende ind over os. Derfor måtte vi i tænkeboks og formulere de nuværende svagheder i systemet og de initiativer, vi mener, der kan være med til at sikre, at vores brugere får kontinuitet og sammenhæng i deres behandling," siger Palle Bager og peger på det vigtige i både at kvalitetssikre de enkelte institutioner og ikke mindst overgangen mellem dem.
Der er stor mangel på dag- og døgntilbud til mennesker med misbrugsproblemer, siger netværket af sygeplejersker, der arbejder med misbrugere i Århus Amt.
Netværket understreger, at det ikke nødvendigvis er behandlingspladser, der er tale om, men snarere om pladser med fokus på rehabilitering, omsorg, samvær og sociale aktiviteter, og hvor den enkelte misbruger kan forberede sig på behandling.
Hovedvægten bør ligge på de basale plejebehov som varm mad, rent tøj og social omgang med andre mennesker samt på sundhedsmæssige ydelser som hjælp til medicinadministration, kostvejledning og sårpleje. Der skal samtidig være mulighed for afrusning og nedtrapning af stofmisbrug.
Netværket har indsamlet flere cases, der belyser behovet for den type tilbud til ældre fysisk og psykisk belastede misbrugere, som lever med deres misbrug, og for hvem stoffrihed ikke er en realistisk mulighed.
Det er mennesker, som ofte er ensomme. De få kontakter, de måtte have, er som regel bygget op om stofferne. Mange har haft en barsk opvækst med svigt og overgreb, og mange lider af personlighedsforstyrrelse og har en psykiatrisk diagnose, som ikke er klarlagt, påpeger netværket.
I henvendelsen til politikerne peger netværket på en række forhold, der kan kvalificere indsatsen på misbrugsområdet, ligesom man gør opmærksom på, at der ikke ligger en klar tilkendegivelse om ekstra ressourcer i forbindelse med kommunalreformen.
"Det er bekymrende, fordi omstrukturering kræver ekstra, hvis nye ideer skal realiseres," hedder det fra netværkets sygeplejersker.
Ud over høringssvaret er netværket også i gang med at indsamle dokumentation i form af cases, der skal illustrere, hvordan den enkelte bruger kan komme til kort i systemet. En af de politikere, som høringssvaret er beregnet til, er Anders Kühnau (S), der er medlem af psykiatriudvalget i det nye regionsråd i Region Midtjylland.
Han finder det relevant at begynde at tænke nyt om den gruppe klienter, som netværket af sygeplejersker mener mangler et sammenhængende behandlingstilbud: "Jeg har ikke på nuværende tidspunkt set sygeplejerskernes høringssvar, men som medlem af regionens psykiatriudvalg kan jeg meget vel komme til at beskæftige mig med gruppen af misbrugere, fordi flere af dem også har en psykiatrisk diagnose," siger han og tilføjer:
"Jeg stoler meget på sygeplejerskernes vurdering, så jeg vil gerne være med til at kigge på, om man kan gøre noget særligt for disse klienter. Men endnu er regionssamarbejdet så nyt, så opgaven for os politikere er p.t. at forsøge at skabe os et overblik over de institutioner, vi har i regionen, og hvilke ydelser vil skal udbyde."